EN / DA
Foto: Shutterstock.com
Krop og sind

Flere kvinder end ventet er genetiske mænd

Kønskromosomerne giver normalt svaret på om du er kvinde eller mand. Kvinder har XX. Mænd XY. En lille gruppe af kvinder er dog rent genetisk mænd. De vokser op som kvinder med en kvindes krop, og de fleste opdager først langt inde i puberteten, at de er anderledes. Nu har danske forskere som de første i verden kortlagt, hvor mange kvinder, der ifølge generne er mænd. Det var flere end de havde regnet med 

Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det. 1 ud af 15.000 mænd fødes og vokser op som kvinde. Og faktisk ved hverken forældre eller piger det selv. Først når de når puberteten, finder pigerne ud af, at noget er anderledes.

”Pigerne er født med XY, hvilket gør, at de rent genetisk er mænd, men af forskellige årsager- mutationer i gener der er afgørende for kønsudviklingen - kommer de mandlige karakteristika aldrig til udtryk. De lever livet som kvinder, og flere af dem kan endda få børn. Vores undersøgelse, der er den første nationale kortlægning i verden, viser, at der er op mod 50 % flere, end man hidtil havde antaget, og at der er meget stor forskel på, hvornår pigerne opdager eller tør tale åbent om det,” forklarer Claus H. Gravholt, der er ansvarlig for undersøgelsen og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital.

Sammen med sine kollegaer forsøger han at forstå baggrunden for, hvorfor kønskromosom-abnormaliteter opstår, og altså bl.a. hvordan personer med XY kan blive kvinder. Det er primært to slags genetiske ændringer, der gør forskellen: Morris og Swyer syndromerne, som man kaldte dem tidligere.

”Morris Syndrom kaldes i dag androgent insensitivitetssyndrom (AIS). Niveauet af testosteron og andremandlige kønshormoner er skyhøjt hos personer med syndromet, men de celler hos fostret, som normalt udvikler sig til mandlige kønsorganer, bliver ikke påvirket af testosteron på grund af en mutation i genet for androgen receptoren. Derfor har de mandlige kønskromosomer, men socialt og udseendesmæssigt er de kvinder. De indre kvindelige kønsorganer mangler, og der dannes testikler, der bliver liggende i bughulen.”

De skjulte mænd

De fleste piger opdager typisk, senest når de når puberteten, at de er anderledes end andre piger. De får ikke menstruation, og de fleste vil heller ikke senere i livet kunne føde børn. Udover at der er flere kvinder med XY-kromosom end hidtil antaget, er der en anden ting, der overrasker forskerne, nemlig hvor stor spredning der er på, hvornår kvinderne opdager, at noget er anderledes. Selv om den gennemsnitlige diagnosetidspunktet for AIS var 7-8 år, så var der kvinder på 34 år, der endnu ikke havde fået diagnosen.

”Det er overraskende, men de fleste af kvinderne ved godt, at de ikke kan få børn og at de er lidt anderledes indrettet end andre kvinder. De ved bare ikke hvorfor. Endnu mere overraskende er det dog, at gennemsnitsalderen er 17 år for hvornår kvinder med gonadal dysgenesi – også tidligere kaldet Swyer syndrom får diagnosen.”

Den høje alder for diagnosen skyldes formentlig, at kvinderne faktisk udvikler næsten normale kønsorganer. Kvinder med gonadal dysgenesi har en fejl i SRY-genet på Y-kromosomet, der koder for et protein - den såkaldte testikeldeterminerende faktor - der normalt bevirker, at testiklerne udvikles i de tidlige fosteruger. Uden proteinet udvikles testiklerne ikke, og i stedet udvikles næsten normale kvindelige kønsorganer.

”Kvinderne udvikler ikke sekundære kvindelige karakteristika som fx bryster, men de har til gengæld en livmoder, så med den rette hormonbehandling og ægtransplantation, kan de faktisk blive gravide og føde børn. Deres største problem er, at deres æggestokke ikke er udvikles, og fjernes de ikke, er risikoen for kræft i dem øget.”

Danmarks enestående

Claus H. Gravholts gruppe har meget fokus på følgesygdommen ved kønskromosom-abnormaliteter – det er i første omgang vigtigt for patienterne, men dernæst er det også vigtig i en større sammenhæng for forståelsen af en masse sygdomsprocesser, både på genetisk, molekylært, klinisk og epidemiologisk niveau.

”Tanken er, at det kan hjælpe os med at forstå store sygdomsgrupper som eksempelvis type 2 diabetes og hjertesygdom, som oftere ses ved patienter med kønskromosom-abnormaliteter. Fordi følgesygdommene er hyppigere hos disse patienter, er det også nemmere at se mønstrene i dem. Vi håber derfor i sidste ende, at denne viden kan blive til gavn både for disse kvinder, men også for andre diabetikere og hjertepatienter.”

Først og fremmest har de danske forskere deres fokus på at hjælpe og behandle de kvinder og mænd, der har en kønskromosom-abnormaliteter. De slås nemlig typisk både med fysiske udfordringer fx med deres seksualitet, barnløshed eller følgesygdomme, men også i høj grad med psykiske udfordringer.

”Det er en meget stor omvæltning for et menneske, der er vokset op og har levet i årevis i den tro, at de havde et bestemt køn, pludselig at få at vide, at de egentlig er af det modsatte. Det kan både være en lettelse eller en sorg. For de fleste er det under omstændigheder et chok, der rokker ved hele deres identitet, og som det kan tage årevis at komme overens med,” slutter Claus H. Gravholt.

Artiklen “Incidence, prevalence, diagnostic delay, and clinical presentation of female 46,XY disorders of sex development” er udkommet september 2016 i tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinological Metabolism. Claus Højbjerg Gravholt gruppe på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet modtog i 2013-2015 støtte til forskning i kønskromosom-syndromer fra Novo Nordisk Fonden.