Forskere finder genetiske årsager til cannabismisbrug

Videnskabelige nybrud 17. nov 2020 5 min Associate professor Ditte Demontis Skrevet af Kristian Sjøgren

At være glad for at ryge cannabis er ikke det samme som at have forhøjet risiko for at blive misbruger. Den genetiske baggrund er forskellig, siger forsker.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

At være misbruger af cannabis er forbundet med en hel masse benspænd i livet. Det går ud over humøret, evnen til at arbejde og den generelle velfærd i dagligdagen.

Forskere anslår, at 50 til 70 pct. af risikoen for at udvikle et misbrug af cannabis skal findes i generne, mens de sidste 30 pct. skal findes i miljøet og opvæksten.

Nu har forskere i en stor international undersøgelse med dansk deltagelse sat fingeren på nogle af de gener, der er i spil, når den første joint udvikler sig til et livslangt misbrug. Opdagelsen kan bane vejen for nye diagnose- og behandlingsmuligheder.

”Den viden kan åbne op for, at vi på den lange bane bedre kan identificere, hvem der har risiko for at ryge ud i et misbrug af cannabis, og hvordan vi kan behandle dem, så de enten ikke ryger ud i et misbrug eller behandles, når de er i et,” fortæller en af de danske bidragydere til det nye studie, lektor Ditte Demontis fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Forskningsresultatet er offentliggjort i Lancet Psychiatry.

Gener kan øge risiko for misbrug ad flere kanaler

Helt overordnet kan man sige, at to forskellige typer af genetisk disposition kan have indvirkning på, om man har øget risiko for at blive misbruger af cannabis.

Den ene genetiske indvirkning er relateret til adfærd. Det kan eksempelvis dreje sig om gener for øget risikovillighed, impulsivitet eller lyst til at eksperimentere, hvilket alt sammen også øger muligheden for, at man bliver fristet af at afprøve forskellige rusmidler, herunder cannabis. Det modsatte kan også være tilfældet, altså at man er genetiske disponeret for at være stresset eller angst og derfor har øget risiko for at komme i kontakt med rusmidlet og sidenhen udvikle et misbrug.

Den anden genetiske indvirkning drejer sig om, hvordan cannabis påvirker kroppen, eksempelvis gennem forskellige genetiske varianters indflydelse på dopaminfrigivelsen i hjernen, når man bruger cannabis. Her kan nogle mennesker være mere påvirkelige i forhold til at få et kick ud af at ryge eller indtage cannabis på forskellige måder, og det øger igen deres risiko for at ende i et misbrug.

At identificere den genetiske disposition er dog alt andet end triviel.

”Vi ved om alle former for misbrug, at det ikke drejer sig om genetiske varianter i ét gen, men at risikoen for at udvikle stofmisbrug påvirkes af rigtig mange genetiske varianter, som hver øger risikoen en lille smule. Den samlede mængde af genetiske risiko-varianter i ens DNA afgør, hvor genetisk betinget man er for at udvikle et misbrug,” forklarer Ditte Demontis.

56.000 personer fra Danmark med i studie

I forskningen har Ditte Demontis sammen med kollegaer fra hele verden analyseret, hvilke genetiske varianter som øger risikoen for at udvikle et cannabismisbrug.

Forskerne har gjort det, at de har sammenholdt en genetisk profilering af 20.916 personer med et misbrug af cannabis med 363.116 kontroller.

Danmark har bidraget med data på 2.758 personer med et misbrug af cannabis og over 53.000 kontroller.

Forskerne brugte i Danmark de danske registre, herunder Landspatientregisteret og data fra Danmarks Nationale Biobank ved Statens Serum Institut, til at identificere personer med et cannabis-misbrugsproblem og til at kortlægge en genetisk profil af dem hver især.

”Genetikken er utrolig kompleks, så man screener arvemassen for genetiske varianter, der ser ud til at øge eller sænke risikoen for at udvikle et misbrug af cannabis,” siger Ditte Demontis.

Ditte Demontis slår også fast, at når forskere arbejder med så personfølsomme data, gør de det på en måde, så data bliver undersøgt under meget høje datasikkerhedsforanstaltninger.

Misbrug og højt forbrug af cannabis styres ikke af de samme gener

Resultat af studiet viser, at to steder i arvemassen er statistisk signifikant associeret til øget risiko for at udvikle et misbrug af cannabis. Har man den ene, den anden eller begge disse genetiske varianter, er der med andre ord større risiko for, at man udvikler et misbrug.

”Det er vigtigt at understrege, at det her kun er toppen af isbjerget, og at mange andre genetiske varianter også spiller ind. De korrelerer bare ikke så stærkt til risikoen, at det er statistisk signifikant,” siger Ditte Demontis.

Det andet, og måske endnu mere interessante, fund i studiet, er, at der er forskel på de gener, der er associeret med øget sandsynlighed for at benytte cannabis, og de gener, der er associeret med øget risiko for at ende i et misbrug.

Tidligere har et andet studie vist, at den genetiske disposition for at drikke meget alkohol adskiller sig fra den genetik, der ligger til grund for at være misbruger af alkohol.

Det samme finder forskerne bag det nye studie for cannabis.

”Man har indtil for ganske nylig tænkt, at genetiske varianter, som associerer til at drikke mere alkohol, naturligt også associerer til øget risiko for misbrug, men studier har fundet, at den underliggende genetik kun delvist overlapper, og vores metaanalyse er den første til at vise det samme mønster for cannabis med kun delvist overlappende genetik mellem brug og diagnosticeret misbrug,” forklarer Ditte Demontis.

Højt forbrug af cannabis koblet til høj intelligens og lavt BMI

Kigger man dybere i koblingerne mellem gener og forbrug/misbrug af alkohol/cannabis, træder flere interessante sammenhænge frem.

Blandt andet viser både det tidligere studie med alkohol og det nye studie med cannabis, at de genetiske varianter, der øger sandsynligheden for at have et højt forbrug af alkohol eller forbruge cannabis, også er koblet til at klare sig bedre i skolen og et lavere BMI.

Omvendt er de genetiske varianter, der er associeret til øget risiko for at være misbruger, nogle af de samme genetiske varianter, som også øger risikoen for at klare sig dårligt i skolen, have lavere IQ og være overvægtig.

”Den genetik, der ligger til grund for brugen af cannabis, overlapper kun den genetik, der ligger til grund for cannabismisbrug, med omkring 50 pct. Det vil sige, at der er en masse genetiske varianter, som ikke deles mellem cannabisbrug og -misbrug. Vi finder også i vores studie, at genetiske varianter, der øger sandsynligheden for at være bruger af cannabis, men ikke misbruger, øger mængden af hjernefibre i hjernen, mens genetiske varianter for misbrug sænker mængden af hjernefibre,” siger Ditte Demontis.

Forbrug af cannabis og gener for sociale færdigheder hænger måske sammen

Forskeren spekulerer i, at en tredje faktor kan koble de forskellige træk sammen.

En del af den genetik, der deles mellem brug af alkohol eller cannabis og det at klare sig godt i uddannelsessystemet, kan være genetiske varianter, som også påvirker sociale færdigheder.

”Personer med stærke sociale færdigheder har måske en større omgangskreds, indgår oftere i sociale sammenhænge og drikker derfor også oftere eller ryger lidt cannabis, uden at det dog leder til et misbrug, samtidig med at de sociale bånd ruster en til at klare udfordringerne ved at tage en uddannelse,” siger Ditte Demontis.

Viden kan udnyttes til at lave medicin mod misbrug

Ditte Demontis fortæller, at det nye studie giver forskere en ny indsigt i, hvad misbrug er for en genetisk og biologisk størrelse, og at den viden kan benyttes både grundforskningsmæssigt og forhåbentlig også til i fremtiden at hjælpe mennesker, der er i risiko for at ryge ud i et misbrug.

Eksempelvis forestiller hun sig, at man en dag i fremtiden kan lave en genetisk profilering af folk og fortælle dem, om de er i særlig risiko for at udvikle et misbrug og måske derfor skal være ekstra opmærksomme.

En anden mulighed er, at forskere kan blive klogere på involverede signalveje, som bliver påvirket, når man er misbruger.

”Det kan hjælpe os med at udvikle medicin, som er målrettet disse signalveje og dermed kan hjælpe misbrugere,” siger Ditte Demontis.

Our research focuses on identification of genetic risk factors for externalizing childhood psychiatric disorders including ADHD and conduct disorder a...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020