Færre og færre får demens – men forskerne ved ikke hvorfor

Videnskabelige nybrud 30. okt 2021 3 min Postdoctoral fellow Emilie Rune Hegelund Skrevet af Kristian Sjøgren

Over en bred kam får færre danskere i dag stillet en diagnose med demens sammenlignet med tidligere. Forskere kradser sig i hovedbunden, fordi de ikke kan finde årsagen.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Siden 2004 er antallet af danskere, der får stillet en diagnose med demens, faldet dramatisk.

Et nyt dansk studie viser, at fra 2005 til 2018 faldt andelen af danskere med nydiagnosticeret demens med 22,5 pct. for mænd og hele 34,2 pct. for kvinder.

Noget skyldes givetvis en anderledes befolkningssammensætning i dag end tidligere, men selv efter forskerne justerede for det, er forekomsten af demens stadig faldet med omkring 20 pct.

Studiet viser også, at forbedring af forskellige risikofaktorer for demens har spillet ind i demensudviklingen her i landet, men selv når forskerne tager højde for de faktorer, kan det stadig ikke forklare hele den positive udvikling. Noget andet må ligge bag, men forskerne kan endnu ikke sætte fingeren på det.

"Vi har identificeret nogle modificerbare risikofaktorer, som kan forebygge demens, men de kan ikke forklare hele det fald, som vi har set over de seneste mange år. Derfor er vi nødt til at tænke ud af boksen for at finde ud af, hvorfor færre får demens i dag sammenlignet med tidligere, så vi kan skrue endnu mere på de håndtag og nedbringe forekomsten yderligere," fortæller en af forskerne bag det nye studie, postdoc Emilie Rune Hegelund fra Afdeling for Epidemiologi ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Alzheimer’s & Dementia.

Delte danskerne op i grupper efter risikofaktorer

I sit studie har Emilie Rune Hegelund gransket data fra Danmarks Statistik for at identificere alle danskere, der i perioden fra 2005 til 2018 fyldte 65 år, eller i 2005 allerede var fyldt 65 år eller derover.

I alt drejer det sig om flere end 1,7 mio. danskere, som har bidraget med data til studiet.

Ved hjælp af blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen kunne Emilie Rune Hegelund sammen med sine kollegaer identificere de personer, som i perioden udviklede demens, men også kortlægge folks uddannelsesniveau, husholdningsformue, medicinforbrug, om folk havde oplevet et slagtilfælde, mm.

Derefter lavede forskerne fire risikodomæner, der dækker over en lang række identificerede risikofaktorer for udvikling af demens:

  • Uddannelsesniveau. Højere uddannelse er associeret med lavere risiko for at udvikle demens.
  • Formue. Personer med større formuer eller indtjeninger har mindre risiko for at udvikle demens.
  • Slagtilfælde. Slagtilfælde er et generelt udtryk for det cerebrovaskulære helbred, og dårligt cerebrovaskulært helbred er associeret med øget risiko for at udvikle demens.
  • Medicinforbrug. Medicinforbrug er et udtryk for det generelle helbred. Jo dårligere en persons generelle helbred er, des større er deres risiko for at udvikle demens

"En Lancet-kommission har identificeret 12 modificerbare risikofaktorer for udvikling af demens, og vi har på bedste vis forsøgt at indkapsle disse 12 risikofaktorer i fire målbare risikodomæner i studiet. Efterfølgende har vi inddelt folk i tre grupper, efter om de lå højt, mellem eller lavt i domænerne. Slagtilfælde blev inddelt i, om folk havde oplevet et slagtilfælde eller ej. Det har vi gjort for hvert år og samtidig set på, om folk i de individuelle år er blevet diagnosticeret med demens," forklarer Emilie Rune Hegelund.

Risikofaktorer kan ikke forklare hele faldet

Resultatet af undersøgelsen viser, at tendensen til faldende forekomst af demens blandt danskerne ikke bare kan tilskrives, at de dårligst stillede grupper klarer sig bedre i dag end tidligere. Selv lavrisikogruppen har siden 2005 oplevet faldende forekomst af demens.

Derudover viser forskningen også, at de fire risikodomæner ikke alene kan forklare faldet i forekomst af demens, så der må ligge noget andet bag det, som er sket i samfundet.

Da forskerne valgte at se på de forskellige fødselsårgange, så de, at faldet primært skyldtes, at yngre danskere sjældnere udvikler demens sammenlignet med deres ældre landsmænd.

Resultatet var også gældende, selv når forskerne tog højde for de fire risikodomæner.

"Der er altså et eller andet ved de her yngre fødselskohorter, som sænker deres risiko for demens, men som ikke er relateret til de traditionelle risikofaktorer," siger Emilie Rune Hegelund.

Næste generation har måske endnu mindre risiko for demens

Emilie Rune Hegelund spekulerer i, at højere fysisk aktivitet, og at folk har været bedre til at passe på deres hjerner, kan være forklaringen på, at færre af de yngre danskere over 65 år udvikler demens sammenlignet med dem, som ramte pensionsalderen før dem.

"Måske er de bedre til at holde gang i deres krop og hjerne, end man var tidligere. Man kan også se, at langt flere ældre dyrker motion i dag end tidligere," siger Emilie Rune Hegelund.

Hun uddyber, at det bliver interessant at se, om tendensen fortsætter.

"Vi kan se, at de 65-årige har lavere risiko for at udvikle demens end de 85-årige, og at risikoen er uafhængig af de traditionelle risikofaktorer. Det spændende bliver så at se, om de 45-årige så også vil have lavere risiko end de 65-årige, uden at vi kan forklare hvorfor," siger Emilie Rune Hegelund.

Forskere skal finde årsagen

Perspektivet i det nye studie er ifølge Emilie Rune Hegelund, at forskerne har valideret, at nogle modificerbare risikofaktorer for udvikling af demens har en effekt på risikoen for at udvikle demens på landsplan, men de kan ikke forklare hele den positive udvikling.

Derfor er der behov for, at forskere og læger fortsat tænker ud af boksen for at identificere det ubekendte, som ser ud til at kunne forebygge demens.

"Finder vi de faktorer, kan de potentielt bruges til at arbejde videre i den retning, så vi kan nedbringe forekomsten af demens yderligere. Problemet er lige nu, at vi gør noget rigtigt, men vi ved ikke rigtigt, hvad det er," siger Emilie Rune Hegelund.

"The plasticity of late-onset dementia: A nationwide cohort study in Denmark" er udgivet i Alzheimer's & Dementia. En af hovedforfatterne, Rudi Westendorp, modtog i 2018 en Novo Nordisk Fonden Challenge Programme-bevilling til projektet ”Harnessing the power of big data to address the societal challenge of aging”.

Research at the Department of Public Health contributes to the scientific foundation for improving the health of the population and for increased insi...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020