Sådan forbereder vi os på den næste pandemi

Videnskabelige nybrud 7. nov 2021 4 min Professor, Head of Research Group Frank Møller Aarestrup Skrevet af Kristian Sjøgren

COVID-19 har lagt verden ned. Forskere kommer her med deres bud på, hvordan vi bedst sikrer, at det ikke sker igen.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Man skal have levet under en ret stor sten eller i en hule et øde sted, hvis man ikke har opdaget, at verden i snart to år har været grebet af en pandemi.

Fra et marked i Wuhan har COVID-19 spredt sig til alle afkroge af verden med fatale konsekvenser for millioner af mennesker.

Overalt kæmper forskere, lægemiddelproducenter og politikere om at få styr på konsekvenserne.

Hos nogle forskere er COVID-19 dog allerede i bakspejlet. De kigger i stedet mod horisonten og den næste pandemi, der har potentialet til at blive endnu værre end den nuværende.

COVID-19 kan nemlig betragtes som den lette generalprøve på en pandemi, og hvis vi ikke lærer af vores fejl og mangler i forbindelse med den nuværende pandemi, kommer den næste til at blive meget, meget værre.

"Hvis man skal rammes af en global pandemi, er coronavirus noget af det letteste at blive ramt af. Vi taler om nogle atypiske luftvejsinfektioner, som måske eller måske ikke opstod i Kina, og som spredte sig til hele verden relativt forudsigeligt med spredning direkte mellem mennesker og forholdsvis kort inkubationstid. Næste gang kan vi blive ramt af noget meget værre, eksempelvis en retrovirus som HIV, en virus som ebola, en parasit eller en resistent bakterie, og så kan tingene se mere alvorlige ud, hvis vi ikke er forberedte," fortæller professor og afdelingschef Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.

Frank Møller Aarestrup har sammen med sine kollegaer publiceret en videnskabelig artikel om en række tiltag, der kan gøre os bedre forberedte på den næste pandemi. Artiklen er offentliggjort i The Lancet Regional Health Europe.

Mere hjælp til lav- og middelindkomstlande

I artiklen kommer forskerne med nogle konkrete eksempler på, hvor vi må og skal have en form for beredskab, så den næste pandemi ikke tager os med bukserne nede.

Et af de eksempler er, hvordan den velstående del af verden kan hjælpe middel- og lavindkomstlande med monitorering af virus, bakterier eller parasitter, der kan sætte gang i den næste pandemi.

Hvis eksempelvis en ny virus med pandemisk potentiale opstår i Uganda, kan der under de nuværende omstændigheder gå rigtig lang tid, før den bliver identificeret og karakteriseret, og på det tidspunkt kan det være for sent at sætte præventivt ind, da virussen kan have spredt sig til hele det afrikanske kontinent, inden nogen når at opdage det.

"Vi kan ikke bare fortælle landene, at de skal sende deres laboratorieprøver til os eller sende et udrykningshold af eksperter ned til dem. I stedet er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe landene, så de kan hjælpe sig selv i forhold til at opdage nye virusser. Det kan være via online analytiske værktøjer eller bioinformatik, hvor blandt andet analyserne bliver lettere. Derudover skal vi etablere nogle enkle metoder for at dele data, så når der opstår noget et eller andet sted i verden, kan hele verdens forskere begynde at arbejde på en løsning med det samme," forklarer Frank Møller Aarestrup.

Hold øje med kloakvand og lufthavnsluft

Et andet vigtigt område er ifølge forskerne tidlig overvågning. Igen er problemstillingen, at det ikke nytter noget at opdage en ny virus, efter den allerede har spredt sig til hele kloden. Den skal opdages, mens den stadig kun findes lokalt.

Et andet positivt aspekt ved tidlig overvågning er, at man kan gå tilbage i tiden og finde ud af, hvor virussen præcist er opstået, og hvordan den har spredt sig. I tilfældet med coronavirus har det snart taget to år, og der er stadig ikke enighed. Med tidlig overvågning kan det måske klares på dage.

Frank Møller Aarestrup foreslår, at man blandt andet rutinemæssigt screener kloakvand for fremkomsten af nye former for bakterier eller virus, eller at man screener luften i lufthavne for det samme.

"Med coronavirus endte vi med at halte efter, fordi virussen spredte sig hurtigere, end vi kunne opdage det. Derfor var den allerede i både USA og Europa meget tidligt, og derfra kunne den sprede sig videre til resten af verden. I Danmark prøvede vi eksempelvis at holde virus ude af landet på et tidspunkt, hvor den allerede var her. Havde vi opdaget den tidligere, kunne vi have implementeret tiltag, der var målrettet den faktiske situation, i stedet for hele tiden at jagte bolden, efter den var trillet videre," siger Frank Møller Aarestrup.

Myg og flåter skal moses

En anden mulighed for overvågning er blandt de såkaldte vektorbårne patogener, det vil sige virus, bakterier eller parasitter, der smitter mennesker gennem eksempelvis myg eller flåter.

Også her bør man ifølge Frank Møller Aarestrup have gang i overvågning.

Det kan ske ved noget så simpelt, som at man et par gange om måneden indsamler 1.000 myg eller flåter, moser dem til én stor klump og analyserer, om der i den genetiske suppe er gener fra nogle patogener, som vi skal være opmærksomme på.

"Det gør man allerede i nogle lande, herunder Holland og Spanien, hvor man overvåger, hvilke smitsomme sygdomme der er i bestanden af myg og flåter. Den tilgang bør man have på verdensplan," mener Frank Møller Aarestrup.

Mere styr på dyrene som smittekilder

I betragtning af, at en stor del af de sygdomme, der ender som pandemier blandt mennesker, stammer fra dyr, bør man ifølge professoren også overvåge blandt andet slagterier for forekomsten af nye farlige patogener.

Frank Møller Aarestrup understreger sin pointe med, at inden for de seneste 100 år er der beskrevet ca. 250 nye sygdomme hos mennesker, mens tallet er mindst 750 for dyr. De sidstnævnte sygdomme har potentialet til at springe fra dyr til mennesker, som vi eksempelvis har opdaget det med svineinfluenza, fugleinfluenza, salmonella og selvfølgelig også COVID-19.

Problemet med sygdommene i dyr er, at hvis eksempelvis en ny virus først har held med at smitte millioner af grise, stiger sandsynligheden for, at sygdommen springer fra dyr til mennesker.

"Derfor giver det mening at overvåge nogle hotspots der, hvor det er muligt. Det kan være svært med et slagtehus i Afrika, men der kan være nogle muligheder for at identificere hotspots for risiko for nye sygdomme og så sætte ind med overvågning der," siger Frank Møller Aarestrup.

Frank Møller Aarestrup påpeger, at alle tiltag selvfølgelig kræver politisk vilje både inden for et lands grænser og på tværs af landegrænser.

"Hvis vi har lært noget af den nuværende pandemi, så er det, at vi internationalt har behov for at arbejde sammen om løsninger, der kan gøre os bedre forberedte på den næste. Samtidig nytter det ikke noget, at vi kun opsætter systemer, der er møntet på fortidens problemer. Den næste pandemi kan opføre sig helt anderledes, og vi skal være forberedte på alle scenarier," siger Frank Møller Aarestrup.

"Pandemics - One Health preparedness for the next" er udgivet i The Lancet Regional Health - Europe. Professor Frank Aarestrup modtog i 2016 en Challenge-bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 60 millioner DKK til projektet ”Global Surveillance of Antimicrobial Resistance”.

Global monitoring of antibiotic resistance Effectively reducing the prevalence of antibiotic resistance and using the best antibiotics requires knowle...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020