Forskere har identificeret 44 gener, der spiller ind i udviklingen af migræne. De 44 gener kan benyttes både diagnostisk til at bestemme subtypen af migræne samt til at pege i retning af den bedst mulige behandling, siger forsker.
Migræne er ikke bare migræne.
Tilstanden kommer i flere undertyper, hvor nogle har migræne med aura og oplever syns- og føleforstyrrelser, mens andre "bare" har dundrende hovedpine.
De forskellige undertyper af migræne udspringer fra forskellige genetiske baggrunde, og netop de genetiske baggrunde bag udvikling af migræne har forskere nu identificeret.
I et gigantisk studie har forskere identificeret 44 genetiske varianter for migræne, hvor små ændringer i specifikke gener øger risikoen for udviklingen af tilstanden.
Ved at undersøge de gener, som varianterne sidder i, er forskere nu blevet klogere på, hvorfor man får migræne, hvordan migræne manifesterer sig, og hvordan man muligvis kan behandle personer med tilstanden mere individuelt.
Forskningen er offentliggjort i Nature Genetics.
"Dette er den til dato største og mest dybdegående analyse af genetikken bag migræne, og det giver os en helt ny sygdomsforståelse, som kan være klinisk relevant inden for flere områder fra udvikling af ny medicin til mere specifik individuel diagnose," forklarer en af forskerne bag studiet, lektor Thomas Folkmann Hansen fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet.
Data på mange tusind personer med i studie
Data på næsten 650.000 danskere og islændinge er med i studiet.
Data har forskerne fra deCODE på Island, Dansk Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank.
I data havde forskerne adgang til en genetisk profil på alle forsøgsdeltagerne, ligesom de hos størstedelen vidste, om de havde fået stillet en diagnose med migræne.
En stor gruppe af forsøgsdeltagere havde også svaret på spørgeskemaer angående blandt andet symptomer på migræne med eller uden aura, men også på aura uden migræne.
Ved hjælp af data kunne forskere finde frem til genetiske varianter, hvor enkelte byggesten er byttet ud i enkelte gener med betydning for risikoen for udvikling af migræne samt med betydning for typen af migræne.
"I tidligere undersøgelser har vi identificeret nogle genetiske varianter i gener, som man i dag har udviklet antistoffer mod. De tilbydes nu som forbyggende behandling og ser ud til at være effektive til personer med migræne uden aura. Vi håber selvfølgelig på, at vi med dette studie kan identificere flere interessante gener, som kan bruges til at udvikle nye behandlinger til personer med forskellige undertyper af migræne, fordi vi i dag har ikke har gode nok behandlinger til personer med migræne med aura," forklarer Thomas Folkmann Hansen.
44 nye gener identificeret
Resultatet af det store dataarbejde udmundede som sagt i identifikationen af 44 genetiske varianter med betydning for udvikling af migræne.
Forskerne fandt, at nogle genetiske varianter specifikt øgede risikoen for migræne med aura, mens andre genetiske varianter specifikt øgede risikoen for migræne uden aura.
Det er allerede veletableret i forskningskredse, at de forskellige former for migræne har et forskelligt udtryk i kroppen.
Migræne med aura er blandt andet karakteriseret ved en depolarisering af hjernebarken i forbindelse med et migræneanfald. Depolariseringen af hjernebarken spiller den afgørende rolle i de føleforstyrrelser, som kommer til udtryk som aura.
Migræne uden aura har derimod mere at gøre med blodtryk og puls, og effektive midler mod migræne uden aura inkluderer da også blodtrykssænkende lægemidler.
"Det er første gang, at vi får så godt et overblik over, hvilke gener der spiller ind ved migræne med eller uden aura. Vores undersøgelse identificerer meget klart, at varianter i migræneassocierede gener med betydning for migræne med aura fortrinsvis findes i hjernen, mens migræneassocierede gener med betydning for migræne uden aura fortrinsvis har med gener inden for den glatte muskulatur omkring blodårerne at gøre samt gener for puls og blodtryk," siger Thomas Folkmann Hansen.
Han uddyber, at det er ekstremt spændende, at forskerne nu er der, hvor de kan se, hvilke gener der er specifikke for migræne med eller uden aura, fordi det giver dem en indsigt, som ikke har eksisteret før.
"Det gør, at vi nærmer os en forståelse af, hvilke gener der er styrende for selve synsforstyrrelsen ved migræne, og hvilke der er skyld i hovedpinen. Vi fandt også, at nogle af personerne i undersøgelsen kun havde visuelle forstyrrelser, men ikke migræne, og det styrker forståelsen af, at generne for migræne og aura er afkoblede," siger Thomas Folkmann Hansen.
Gener spiller også ind i andre sygdomme
Forskerne identificerede også nogle andre genetiske varianter, som i sig selv er ret interessante inden for sygdomsforståelsen ved migræne.
For det første identificerede forskerne en genetisk variant, som næsten udelukkende findes hos én familie i Island.
Denne genetiske varianter er næsten ensbetydende med det at udvikle migræne, mens andre genetiske varianter blot øger risikoen en smule.
Samtidig er den genetiske variant til stede i et gen, der også er associeret til øget risiko for udvikling af Parkinsons Sygdom.
For det andet identificerede forskerne, at en genetisk variant i et andet gen var associeret til øget risiko for udvikling af migræne, og her var genet igen interessant, da varianter i genet også er associeret til udvikling af epilepsi.
Thomas Folkmann Hansen forestiller sig, at hvis dette gen har én type af mutation, bliver noget af funktionen ødelagt, og det kan komme til udtryk som migræne, mens hvis det er muteret på en anden måde, kollapser genet helt, og så kan det komme til udtryk som epilepsi.
"Det kobler migræne og epilepsi sammen på en måde, som vi ikke har koblet de to sygdomme før. Det giver os håb om, at man måske kan modificere de eksisterende behandlinger, som bruges nu til patienter med epilepsi, en smule og derved kunne få en positiv effekt på migræne," siger han.
Peger i retning af potentielle behandlinger
Thomas Folkmann Hansen forestiller sig, at den nye viden i fremtiden vil få klinisk relevans og også forskningsmæssig relevans.
For det første vil det formentlig blive muligt at tage en blodprøve fra personer med migræne og give relevant information om deres helt specifikke undertype af sygdommen ud fra de gener, der er varianter i.
Denne kortlægning kan også have betydning for, hvordan man behandler den enkelte patient.
Har patienten migræne uden aura, er der i dag gode behandlingsmuligheder, men har patienten derimod migræne med aura, ser tingene straks meget sværere ud.
Derved kan man med en analyse af genetiske varianter hurtigt komme tættere på en forståelse af, om en given behandling vil virke til den enkelte patient, som så kan komme i behandling, så lægerne kan fokusere mere på de patienter, der endnu ikke findes gode behandlinger til.
Netop de gode behandlinger kan det nye studie også være med til at fremme udviklingen af.
For det første kan en underinddeling af patienter med migræne være relevant i forskellige kliniske studier, hvor man ønsker at undersøge for eksempel ny behandling til undergruppen af patienter med migræne med aura.
For det andet peger studiet på genetiske varianter i en masse gener, der som sådan må være relevante inden for udvikling af migræne, og som derfor kan være interessante lægemiddelmål for fremtidig lægemiddeludvikling.
"Vi får en større indsigt i, hvordan vi bedre kan behandle de store undergrupper af patienter med migræne med eller uden aura, men også hvordan vi kan behandle de mere sjældne former for migræne, hvor patienterne måske kan behandles med modificerede lægemidler, der oprindeligt blev udviklet til behandling af patienter med Parkinsons sygdom eller epilepsi," siger Thomas Folkmann Hansen.
