At motion gavner helbredet er langt fra en nyhed. Til gengæld ved vi stadig meget lidt om, hvorvidt motion virker lige godt på alles helbred. Tidligere forskning har peget i retning af mere end 100 gener i det menneskelige genom, der kunne koble motion til vores helbred. Nu har et internationalt forskerhold snævret det felt gevaldigt ned, så der nu er særlig fokus på fire gener. Håbet er at kunne hjælpe dem, der har svært ved at motionere til et bedre helbred.
Mange kender nok fornemmelsen af at stå en våd gråvejrsdag og overveje, om det virkelig gavner at løbe en tur eller cykle over til fitnesscentret. Og det er faktisk et udmærket spørgsmål at stille sig selv, for selvom fysisk træning har mange gavnlige effekter, så er dets gavnlige effekter afhængig af vores gener. En undersøgelse af 250.000 personer fra fem forskellige kontinenter viser, at generne er afgørende for, hvor stor effekt motion har på mængden af fedtstoffer i vores blod.
”Vi vidste, at der er en sammenhæng mellem generne og mængden af fedtstoffer i blodet, men vi var usikre på, hvordan motion ændrede de genetiske effekter. Vi fandt fire genområder, hvor motion har en særlig stor effekt på reguleringen af mængden af fedtstoffer i blodet. Vi vil nu prøve at forstå mekanismen, så vi måske kan efterligne effekten og dermed gavne mennesker, der har svært ved at motionere, fx fordi de er overvægtige,” forklarer en af studiets hovedforfattere lektor Tuomas Oskari Kilpeläinen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Op og ned for kolesterolen
Det nye studie samler data fra 86 studier udført rundt omkring i verden. Der er nemlig ikke overraskende et stærkt komplekst samspil mellem gener, fysisk aktivitet og fedtstoffer i blodet. Hver især pegede de enkelte studier på en række vigtige gener, men ved at samle de eksisterende studier, kunne det store internationale forskerteam få et langt klarere billede.
”Der lå et stort arbejde i at systematisere studierne, så man fx kunne sammenligne fysisk aktivitet imellem de enkelte studier. Samtidig er der er jo millioner af genetiske variationer, så det var ikke så overraskende, at alle de små projekter hver for sig havde fundet hundredevis af bud på vigtige gener, men når vi lagde studierne ovenpå hinanden, fandt vi at generne klumpede sig sammen i fire områder.”
De fedtstoffer, forskerne var på jagt efter i studiet var dels de to typer af kolesterol, HDL (high density lipoprotein) og LDL (low density lipoprotein) dels de såkaldte triglycerider. Alle tre fedtstoffer har stor betydning for risikoen for hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt, at kroppen sørger for at holde mængden af fedtstoffer på det rette niveau.
“Vi fandt fire gen-lokationer, hvor motion var linket til reguleringen af kolesterol. En forøget fysisk aktivitet påvirker de tre fedtstofregulerende gener CLASP1, LHX1 og SNTA1 og det fører et højere niveau af det såkaldt gode HDL-kolesterol, mens motionen regulerer et andet gen CNTNAP2, som der produceres mindre af det langt mere skadelige LDL-kolesterol.”
Mål at efterligne mekanismer medicinsk
De nye resultater kan vise sig vigtige af flere årsager. Først og fremmest kan man – efter at have indsnævret genfeltet betragteligt – nu gå i gang med at lede efter de varianter af generne, der responderer mest på motion.
”På den måde vil man potentielt kunne finde de personer, der vil have mest gavn af at motionere, fordi deres gener simpelthen responderer kraftigst på motionen og dermed giver den optimale effekt på fedtstofferne i blodet. Omvendt kan det vise sig, at der hos andre personer skal andre metoder i brug.”
Præcis hvilke andre metoder, man kan forestille sig at tage i brug afhænger af de fremtidige studier. Nu da forskerne har etableret forbindelsen, ligger der et stort arbejde foran med at forstå mekanismen bag forbindelsen. Første skridt i det er at arbejde med generne i cellekulturer i laboratoriet, dels for at få bekræftiget forbindelsen – dels for at udforske, hvordan ændringer i udtrykket af de fire gener ændrer sig.
”Udover at forstå hvad der sker på molekylært, vil vi også gerne kigge på, hvad der sker over tid hos de enkelte personer. Ændrer genudtrykket sig hen over livet, så man har mere gavn af at motionere, når man fx er ung eller gammel. Det ultimative mål er naturligvis at forstå mekanismerne så godt, at vi fx kan efterligne dem medicinsk, for derigennem af hjælpe mennesker, der ikke kan motionere af fysiske årsager.”
Artiklen ”Multi-ancestry study of blood lipid levels identifies four loci interacting with physical activity” er publiceret i Nature Communications. In 2010, the Novo Nordisk Foundation awarded a grant of DKK 885 million to the University of Copenhagen to establish the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Tuomas Oskari Kilpeläinen is employed there as associate professor.
