Hurtig omstilling skånede akutberedskabet under den første coronabølge

Sygdom og behandling 3. nov 2020 5 min PhD Theo Walther Jensen Skrevet af Anne Jensen Sand

Da Danmark fik sit første coronatilfælde, fik hospitaler og politikere sved på panden. Imens gjorde personalet bag landets alarmtelefoner sig klar til at blive kimet ned i en situation, som man ikke havde stået i før. Ny undersøgelse indikerer, at systemet ikke led overlast.

Da coronavirussen kom hertil, var det især hospitalernes intensivafdelinger, som politikerne og befolkningen bekymrede sig om. De skulle udvides, oprustes og udstyres med lagre af værnemidler og respiratorer, så vi ikke risikerede italienske tilstande, hvor der ikke var sengepladser eller hjælpemidler nok.

Imens havde et andet akutberedskab travlt som sjældent før. Hos de regionale lægevagter, akuttelefonen 1813 og alarmcentralen 112 sad sygeplejersker og læger klar ved telefonerne og ventede på den store mængde opkald, der måske ville strømme ind fra coronabekymrede danskere.

”Allerede inden SARS-CoV-2 rigtig ramte Danmark, havde vi set i Italien og særligt i de regioner, hvor det stod allerværst til, at der havde været en tredobling i volumen af opkald. Det havde de så desperat skulle finde en løsning på, mens de stod i det,” siger Theo Walther Jensen, forsker og læge hos Region Hovedstadens Akutberedskab.

Studier fra eksempelvis USA har nemlig vist, at lange ventetider kan føre til psykiske barrierer, der kan få potentielle patienter til at genoverveje et opkald til akuthjælpen, næste gang slemme symptomer melder sig. Det kan også resultere i forsinket hjælp til den syge, der i sidste ende kan føre til flere dødsfald. Theo Jensen og en række kollegaer har undersøgt, hvordan det gik med det københavnske akutberedskab under den første coronabølge, og hvad vi kan bruge den viden til i dag og i fremtiden.

Ikke nok at øge mandskabet

Det første pandemiske tilfælde i Danmark blev bekræftet den 27. februar. En måned senere lå 430 danskere på hospitalet, 109 på intensivafdelinger, og 52 var afgået ved døden. Cirka halvdelen af alle de bekræftede smittetilfælde kom fra Region Hovedstaden.

I starten kunne borgerne herfra ringe enten 112 eller 1813, hvis de havde symptomer. Alt efter hvor graverende generne var, blev de eksempelvis anbefalet selvisolering, yderligere udredning eller at blive hentet af en ambulance. Den 9. marts blev der oprettet en coronapecifik hjælpelinje, som man kunne blive omdirigeret til, hvis man ringede til 1813 med symptomer på infektionen. På tre dage udviklede eksperter en såkaldt selvvurderings-app, der var klar til brug den 15. marts.

”Akutberedskabet fungerer som indgangsdør til hospitalerne, og vi er derfor interesserede i at have ét, der altid er klar til at hjælpe borgeren. Nogle gange kommer der flaskehalse på linjerne af forskellige årsager, for eksempel op til festivaler hvor man så kan gå ind og øge det fysiske beredskab. Men når det gælder en pandemi, der rammer så store dele af befolkningen, bliver vi nødt til at prøve nogle andre tiltag af. Og vi forskere er nødt til at lægge alle kræfter ind og lære hurtigt,” siger Theo Jensen.

Derfor smed han og kollegaerne, hvad de havde i hænderne, for at følge akutsystemets udformning og udfordringer i den første måned efter Danmark havde sit første officielle smittetilfælde.

”Alt fungerer ikke 100 procent perfekt under en verdensomspændende pandemi. Men med det udgangspunkt, vi stod med, er min umiddelbare vurdering, at de aflastende tiltag, der blev implementeret, har fungeret imponerende hurtigt og effektivt,” lyder det fra Theo Jensen.

Et beredskab inspireret af omverdenen

Det totale antal opringninger til enten det landsdækkende 112-nummer eller det regionale 1813 steg med 23,3 procent sammenlignet med samme periode året før, lyder resultaterne. Hos sidstnævnte var den gennemsnitlig ventetid 12 minutter og to sekunder sammenlignet med to minutter og 23 sekunder i 2019. Den ordinære vagtcentral 112 og Hovedstadens 1813-telefon modtog nogenlunde lige så mange opkald under den første måned af coronapandemien som 12 måneder tidligere. Nemlig henholdsvis cirka 8.000 opkald til 112 og cirka 84.000 opkald til akuttelefonen 1813. Da den særlige coronalinje blev oprettet den 9. marts, modtog den i alt 21.063 opkald på godt to uger og lettede dermed noget af byrden hos akuttelefonen 1813, som ellers ville have skullet tage sig af dem.

”Vi ville gerne undersøge, om dette her ’corona support track’ gjorde nogen forskel. Det blev indført blandt andet på baggrund af en masse erfaringer, man havde gjort sig rundt omkring i verden, når ventetiderne blev uforholdsmæssigt lange. Blandt andet i USA, som har haft nogle ret slemme influenzaepidemier, hvor vaccinerne ikke altid har virket. Der har de haft gode oplevelser med at oprette linjer bemandet med sygeplejersker, der kunne sortere i, hvem der skulle sendes videre og hvorhen,” siger Theo Jensen.

I andre lande har man også indført diverse slags platforme for at lempe presset på det klassiske akutberedskab. For eksempel chatbots eller forskellige slags digitale og dynamiske spørgeskemaer, hvor borgerne med mere milde gener selv kan vurdere, om de skal søge lægehjælp eller blive inden for hjemmets fire vægge. Også herhjemme indførte man noget lignende, allerede fire dage efter statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts.

”I starten blev man nødt til at gøre et eller andet, for ellers skulle man potentielt hente mere og mere personale ind som support. Og der var en masse med milde symptomer, der ikke behøvede at ringe og vente længe i røret. Så lavede man denne her selvvurderings-app, som var ret simpel og endnu ikke evidensbaseret. Også fordi vi stadig ikke vidste ret meget om sygdommen og dens symptomer,” fortæller Theo Jensen.

Værktøjer der kan bruges fremover

Den digitale platform til at vurdere egne symptomer lå på Region Hovedstadens hjemmeside og stillede den muligt syge diverse spørgsmål om symptomer, inden den til sidst rådede borgeren til enten at holde sig hjemme eller opsøge professionel hjælp.

For forskerne var det interessant at se, om muligheden for at vurdere sig selv fik akutberedskabets opkald til at drosle ned. 10.894 danskere benyttede sig af app’en i den periode, som Theo Jensen og kollegaerne undersøgte. Men der var umiddelbart ikke nogen sammenhæng mellem antal opkald og brugen af selvvurderings-funktionen, lyder konklusionen.

Det kan skyldes, at applikationen manglede et datagrundlag for at være evidensbaseret, og for at man kunne inkorporere kunstig intelligens i den, uddyber Theo Jensen. Onsdag den 14. oktober blev en opdateret version derimod lanceret, som netop er baseret på kunstig intelligens og på den viden, man har tilegnet sig siden den første udgave udkom.

”Vi har prøvet at lære af den tid, app’en allerede har været i gang og har samlet enormt meget data. Nu ved vi efterhånden, hvornår folk klikker videre, giver op eller følger denne her selvvurdering helt til ende. Vi har også brugt kunstig intelligens på både den almindelige og COVID-relaterede 1813-linje og kan gå ind og se, hvad der sker i de forskellige typer opkald,” siger Theo Jensen.

Nogle ringer ind med symptomer som hoste og feber, oplyser deres alder og andre sundhedsskavanker. Den kunstige intelligens lærer løbende af informationerne. Den bliver derfor bedre og bedre til at sortere opkald, vurdere risici ved forskellige patientprofiler og eksempelvis regne sig frem til, hvem der skal snakke med en læge, køres direkte på hospitalet eller ikke umiddelbart skal bekymre sig.

Ved at sammenligne den kunstige intelligens’ vurderinger med data for den enkelte borgers hospitalsforløb kan forskerne raffinere den intelligente software yderligere. Blandt andet når dens konklusioner ikke harmonerer med virkeligheden, som hvis en patient ender på hospitalet to dage senere, selvom den under det indledende opkald har forudsagt det modsatte.

”Og på den baggrund kan man designe et ret klogt redskab, der kan stille de rigtige spørgsmål til de rigtige borgere. De her tiltag har vi allerede lært utrolig meget af, og det er ikke viden, der går tabt, når coronavirussen ikke er her længere. Vi har et skelet, som vi kan fylde på, hvis der kommer en pandemi med andre symptomer,” siger Theo Jensen.

"Strategies to Handle Increased Demand in the COVID-19 Crisis: A Coronavirus EMS Support Track and a Web-Based Self-Triage System" er udgivet i Prehospital Emergency Care med Theo Jensen som førsteforfatter. Novo Nordisk Fonden har støttet projektet “Fast-Track implementation of an advanced web-based self-triage and assessment Chatbot for COVID-19, Region Hovedstadens Akutberedskab” som en del af bevillinger uddelt til projekter, der skal afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus-epidemien i Danmark.

​CAMES is one of the largest simulation centers in Europe with more than 20 years’ experience in simulation-based training. It is our clear intention...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020