Bedre forudsigelse af, hvem der taber barnet under graviditeten

Videnskabelige nybrud 13. feb 2021 4 min Postdoc David Westergaard, Physician and Part-time Lecturer Astrid Marie Kolte Skrevet af Morten Busch

Tabet af et ufødt barn er ikke kun en kæmpe sorg for forældrepar. Et stigende antal ufrivilligt barnløse skaber med faldende fødselsrater i industrilande også en global udfordring. Viden om, hvorfor så mange graviditeter ender med tab, er dog meget begrænset. Et nyt studie af 40 års danske graviditeter viser, at selvom tidligere mislykkede ​​graviditeter har negativ indflydelse på chancen for en vellykket, er det langt fra den eneste faktor. Den nye viden kan både føre til bedre rådgivning og behandling af de mange berørte par.

Lige så stort et mirakel skabelsen af liv er, ligeså svært et tab kan det at miste et ufødt barn være for de fleste par. Faktisk mistes barnet ved hver fjerde graviditet, hvilket gør tabene til den hyppigste graviditetskomplikation. For nogle kvinder sker tabene gang på gang, og beslutningen om endnu engang at udsætte sig for stress og sorg kan derfor være svær. Ny forskning har analyseret chancen for levende fødsel i forhold til tidligere graviditetstab, alder og andre faktorer og kan dermed hjælpe med at give svar.

”Vores resultater viser klart, at den tidligere graviditetshistorie har en betydelig indvirkning på chancen for levende fødsel i den næste graviditet. De understreger dog samtidig, at det ikke er nok kun at tage højde for alder og antal tab, når man skal prøve at forudsige, om en graviditet ender lykkeligt. Så selv om den nye model kan give langt bedre svar, har vi stadig brug for en bedre biologisk forståelse af årsagerne for at kunne give helt klare svar og dermed kunne hjælpe de berørte par bedre,” forklarer den ene af to førsteforfattere på en artikel om den nye forskning, læge Astrid Marie Kolte, ekstern lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og postdoc ved Enheden for Gentagne Graviditetstab i Region Hovedstaden.

Mere end 1 million kvinder

Med udgangspunkt i data fra den danske befolkning over de sidste 40 år analyserede forskerne chancen for levende fødsel – ikke bare ud fra tidligere graviditetstab, men også ud fra moderens alder, tidligere molagraviditeter, graviditet uden for livmoderen og evt. fødselskomplikationer ved tidligere fødsler.

”Jeg har mange gange siddet i samtale med gravide kvinder, der tidligere har mistet barn under graviditeten og fået spørgsmålet: Betyder det her tab noget for, om vi kan få barn igen næste gang, og jeg har mange gange følt, at vi manglede ordentlig viden om betydningen af tidligere graviditetskomplikationer, så målet med studiet var at kvalificere de her samtaler og samtidig fokusere vores hjælp til dem, der virkelig har brug for det,” fortæller Astrid Marie Kolte.

For at analysere sig frem, hvilke faktorer der er afgørende for, om en graviditet fører til levende fødsel eller graviditetstab, trænede forskerne et computerbaseret system til at kunne lave forudsigelserne – på baggrund af data fra lidt mere end 1 million kvinder, der i perioden havde været gravide mindst én gang. Proceduren var iterativ og fortsatte, indtil de faktorer, der ikke var afgørende, var sorteret ud af prædiktionssystemet.

”Tallene viser helt klart, at tidligere graviditetsresultater og deres rækkefølge påvirker chancen for levende fødsel. For en 25-årig kvinde, der ikke har haft graviditetstab er chancen for levende fødsel over 90 %, men har du haft tre tidligere graviditetstab, falder den til 75 %, og er du 35 år med tre tidligere graviditetstab, falder chancen for levende fødsel til tæt på 50 %,” forklarer den anden førsteforfatter, David Westergaard, der er postdoc på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og tilknyttet Enheden for Gentagne Graviditetstab i Region Hovedstaden.

Ikke nok at sige ”prøv igen”

Selv om de nye modeller giver et klart billede, så viser de statistiske data også klart, at graviditetshistorie og moderens alder ikke er tilstrækkelig til pålideligt at forudsige resultatet af en given graviditet, heller ikke selvom man regnede effekterne af fødselskomplikationer med.

”Resultaterne viser, at den nuværende praksis med kun at tælle graviditetstab og levende fødsler er utilstrækkelig til forudsigelse af graviditetsresultater. Den nye model viser, hvordan sekvenser af begivenheder påvirker udfaldet langt mere deltaljeret, men modellen kommer samtidig også til kort, for den kan ikke forklare alt, hvilket er en reminder om, at vores forståelse af de biologiske faktorer, der påvirker graviditetsresultater, er særdeles mangelfuld,” siger David Westergaard.

Forskning har gentagne gange tidligere påvist, at graviditetstab er forbundet med en øget risiko for et efterfølgende tab. Flere tab, større risiko. På det punkt slår det nye studie tidligere resultater fast, men studiet nuancerer også, så læger i fremtiden kan give tydeligere og klarere svar til håbefulde forældrepar, og det har ifølge Astrid Marie Kolte stor betydning.

”Graviditetstab er den hyppigste alvorlige graviditetskomplikation med 20.000 årlige tilfælde, og det har en stor betydning. Undersøgelser har vist øget risiko for sygdom hos især kvinderne med alvorlige følger som stress og depression, så det er vigtigt at tage problemet og de her patienter alvorligt, så vi ikke bare siger ”prøv igen” og sender dem hjem. Vi vil gerne kunne give dem et videnskabeligt funderet svar, der faktisk kan give dem et realistisk bud på chancen for at få et levende barn med hjem i næste graviditet,” siger hun.

Generne kan give vigtige svar

Med den nye prædiktionsmodel kan læger nu give tydelige råd med udgangspunkt i den enkeltes nøjagtige historik. På den måde kan man give håb til nogen. Et andet igangværende studie skal nuancere og støtte op om dette, da det kommer til at give svar på hvor mange børn, kvinder med graviditetstab faktisk ender med at få i alt. Samtidig håber man, at de kommende års forskning kan give en bedre forklaring til andre. Rygning, alkohol, ændringer i livmoderen, forstyrrelser i blodstørkning og hormoner er i dag kendte risikofaktorer.

”Man anslår i dag at ca. halvdelen af de tabte graviditeter skyldes kromosomfejl, mens den anden halvdel skyldes andre forhold, herunder også kvindernes immunsystem. Vi skal ikke glemme, at kvinder, når de er gravide, typisk lægger krop til en, der er 50 % genetisk forskellig fra dem selv, og vi ved i dag, at immunsystemet hos kvinder er ændret markant under graviditeten, og det er ikke usandsynligt, at nogle af fostrene udstødes af den grund,” forklarer David Westergaard.

Kvinder, der har problemer med gentagne graviditetstab, hjælpes derfor i dag blandt andet med immunmodulerende stoffer, ligesom undersøgelserne består af grundig sygehistorie, blodprøver, undersøgelse af livmoderen samt en kromosomundersøgelse af parret.

”De genetiske undersøgelser er formentlig en af nøglerne til at forstå de mange graviditetstab. Farens DNA kender vi desværre ikke, da han først registreres ved selve fødslen, men i takt med, at vi får opbygget mere og mere genetisk viden, vil vi formentlig kunne se, hvilke genetiske faktorer der går igen hos mor og barn, så vi på den måde bedre kan identificere de gravide, der er i særlig risiko for tab og hjælpe dem bedst muligt,” slutter Astrid Marie Kolte.

Chance of live birth: a nationwide, registry-based cohort study” er udgivet i Human Reproduction. Artiklens sidsteforfatter Henriette Svarre Nielsen modtog i 2019 støtte fra Novo Nordisk Fonden til studiet ”Prognosis for live birth in women with explained recurrent pregnancy loss compared to women with unexplained recurrent pregnancy loss”. David Westergaard er ansat under programmet BRIDGE – Translational Excellence Programme, som er støttet af Novo Nordisk Fonden. Flere af artiklens medforfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

The Brunak Group has specific interest in genes and proteins, which play a role in several diseases, genes that may rationalize clinically observed pa...

Department of Clinical Medicine's research is carried out at research centres and hospitals where our staff have their principal place of employment....

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020