Exceptionelle arkæologiske fund rykker menneskets ankomst til Amerika 15.000 år længere tilbage i tiden.
1.900 stenredskaber fra en hule i Mexico gør, at menneskets tidlige historie i Amerika må skrives helt om.
Arkæologer har de seneste 100 år været nogenlunde enige om, at mennesker kom til Amerika for mellem 12.000 og 15.000 år siden, men det viser sig nu at være en mildt sagt forkert konklusion.
I stedet viser de nye arkæologiske fund, at mennesker kom til Amerika allerede for mere end 30.000 år siden, og det er ifølge en af de danske bidragydere til forskningen intet mindre end en videnskabelig håndgranat.
"I 2006 rykkede et af vores genetiske studier menneskets ankomst til Amerika tilbage fra for 12.000 år siden til for 13.000 år siden, og selvom det blev kritiseret fra mange sider af, er det i dag accepteret, at de første mennesker kom til Amerika over Beringshavet mellem Sibirien og Nordamerika lidt tidligere end antaget før det. Det her studie vender så igen helt op og ned på de konklusioner og skubber menneskets ankomst 15.000 år længere tilbage i tiden. Så må vi se, hvordan det videnskabelige samfund tager imod det," fortæller professor Eske Willerslev, der er leder af Lundbeck Foundation Centre for GeoGenetics, Globe Institute, Københavns Universitet.
Forskningsresultatet er publiceret i Nature.
Arkæologer finder 1.900 stenredskaber
I studiet har forskere og arkæologer fra Danmark, Mexico, Storbritannien, USA og Brasilien studeret nogle helt unikke fund i Chiquihuite-hulen 2.740 meter over havets overflade i Zacatecas, Mexico.
Gulvet i hulen er et tre meter tykt nedtrampet jordlag, og jo længere arkæologerne graver ned i gulvet, jo længere tilbage i tiden kommer de.
Ned gennem laget af jord og støv har de møjsommelige arkæologer fundet i alt 1.900 stenredskaber, som fortidsmennesker har efterladt i hulen. Det drejer sig blandt andet om knive, pilespidser og skrabere.
Ved at analysere lag efter lag ned gennem gulvet med en lang række kemiske, fysiske og genetiske metoder har forskerne dateret de enkelte arkæologiske fund og konkluderer på den baggrund, at der i hulen levede mennesker allerede for 30.000 år siden, hvilket i det store perspektiv er et videnskabeligt jordskælv.
"Fundet er ekstremt interessant, fordi der på det tidspunkt ikke var dannet en gigantisk iskappe over Nordamerika, hvorfor det har været muligt for fortidsmennesker at gå fra Sibirien til Amerika og ned gennem det amerikanske kontinent. Senere hen blev der dannet en iskappe, som først smeltede nok til at lave en passage igen for 13.000 år siden," forklarer Eske Willerslev.
Andre fund har tidligere indikeret, at der kan have været mennesker i både Nord- og Sydamerika tidligere end for 15.000 år siden, men Eske Willerslev fortæller, at disse fund er så tvivlsomme, at de ikke har haft megen videnskabelig genklang.
"Det giver dog mening nu at genbesøge de steder, hvor fundene er blevet gjort, så vi kan undersøge stederne lidt nærmere og måske finde flere ting, der peger i den retning," siger han.
Ikke indianernes forfædre
Et andet interessant perspektiv ved det nye fund er, at det peger på, at de mennesker, der kom til Amerika allerede for 30.000 år siden, formentlig slet ikke var forfædre til nutidens indianske folkeslag.
Eske Willerslev har sammen med sine kollegaer på Københavns Universitet tidligere lavet et genomisk studie, som viste, at de nulevende indianske folkeslag opstod på et tidspunkt for 23.000 år siden. Det skete, da asiater blandede gener med en type proto-europæere, som ikke længere findes. Romancen fandt sted i Sibirien, og først derefter vandrede denne nydannede gruppe mennesker over Beringshavet og befolkede Amerika fra nord til syd.
Med det i baghovedet kan de mennesker, som smed om sig med stedredskaber i Chiquihuite-hulen for 30.000 år siden, ikke være forfædre til disse indianske folkeslag.
Eske Willerslev fortæller, at denne konklusion indirekte understøttes af nogle andre genomiske undersøgelser, som forskerne på Københavns Universitet har lavet.
"Vi har tidligere studeret nogle 10.000 år gamle knogler fra Brasilien, og de viser, at de mennesker var indianere, men også at mellem to og seks procent af deres arvemasse kom et andet sted fra. Når vi leder efter nogle nulevende personer med samme gener, finder vi dem kun på Andamanerne mellem Thailand og Indien. Vi har endnu ikke kunnet forklare, hvordan den del af arvemassen er kommet ind i indianernes genom. Det findes ikke i Nordamerika, men det tegner et billede af, at der har været opblanding af gener fra forskellige folk i Amerika, og at det måske skete i Mexico allerede for 30.000 år siden," siger Eske Willerslev.
Den danske forsker spekulerer i, at der for 15.000 år siden, da forfædrene til moderne indianske folkeslag kom til Amerika og rejste ned gennem kontinentet fra nord mod syd, allerede eksisterede et folk i i hvert fald Sydamerika, og at de to forskellige menneskeslægter mødtes og blandede gener.
"Måske repræsenterer Chiquihuite-hulen dette møde mellem mennesker," lyder det fra Eske Willerslev.
Der skal flere beviser til for at overbevise skeptikere
Det nye studie er allerede blevet angrebet fra flere sider, og det havde Eske Willerslev også forventet, for sådan er det ifølge den danske professor altid, når man kommer med resultater, der er kontroversielle.
Nogle forskere spekulerer i, om redskaberne overhovedet er menneskeskabte, mens andre gerne vil se mere konkrete beviser for menneskelig aktivitet, inden de føler sig overbeviste om, at alle lærebøger om mennesket befolkning af Jorden skal forkastes.
På den baggrund er forskerne fra Københavns Universitet heller ikke færdige med deres arbejde i Chiquihuite-hulen.
Forskerne har taget hundredvis af jordprøver fra gulvet i hulen, og de jordprøver er de på nuværende tidspunkt i færd med at undersøge for spor fra mennesker.
Det kan dreje sig om, at en person har tisset eller efterladt afføring i hjørnet af hulen, eller det kan også være, at forskerne kan finde skel fra hårbunden, hud eller måske en knogle eller lidt blod.
Hvis bare forskerne kan finde en lille smule genetisk materiale fra et menneske, kan det være med til at gøre os alle sammen meget klogere på, hvad der er sket i den amerikanske fortid, og hvem der er forfædre til hvem.
Forskerne fra Københavns Universitet har ved at studere DNA fra Chiquihuite-hulen allerede fundet spor fra amerikansk sortbjørn, flere forskellige slags flagermus, spurve, falke og forskellige slags planter, der har gennemgået en stor ændring i forekomst, efterhånden som klimaet i Nordamerika har ændret sig over de seneste 30.000 år.
"Det er ikke en let opgave, men det er bestemt muligt, og der er en rimelig chance for, at vi kan finde noget. Det er som at finde en nål i en høstak, men det er et forsøg værd," siger Eske Willerslev.
“Evidence of human occupation in Mexico around the Last Glacial Maximum” er udgivet i tidsskriftet Nature. Finansiering blev ydet af Danmarks Grundforskningsfond, Innovationsfonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Villum Fonden.
