I kampen mod kræft vil forskere gerne aktivere så meget af kroppens eget immunforsvar som muligt. Nu viser forskere, at man med bispecifikke antistoffer meget effektivt kan rekruttere en hidtil underudnyttet del af immunforsvaret i angrebet mod kræftcellerne.
Kampen mod kræft er ikke en kamp med kun ét våben. Læger i hele verden prøver at slå sygdommen ned ved at angribe den fra mange forskellige vinkler, både indefra og udefra.
Nu viser et nyt studie, at det er muligt med bispecifikke antistoffer at stimulere en endnu ikke fuldt udnyttet del af immunforsvaret til at slå kræftceller ihjel.
Potentialet i opdagelsen har gjort, at forskerne bag den har etableret et firma med det formål at udvikle helt nye former for lægemidler mod kræft.
"I behandling af kræft har vi behov for flere måder at angribe kræftcellerne på, og her har vi at gøre med en del af immunforsvaret, som er underudnyttet, men som rummer et stort potentiale, fordi det både kan reagere på kræften med det samme og også skabe en vedvarende effekt som ved en vaccine. I dette studie viser vi, at det er muligt at skabe god aktivering af denne del af immunforsvaret, og vi arbejder nu hen mod at lave en behandling, som kan afprøves på mennesker inden for de næste tre år," fortæller en af forskerne bag studiet, tidligere lektor på Aarhus Universitet og nuværende CSO i Commit Biologics, Nick Laursen.
Forskningen er offentliggjort i Journal of Immunology.
Delen af immunforsvaret rummer stort behandlingspotentiale
Studiet omhandler aktivering af den del af immunforsvaret, som kaldes komplementsystemet.
Traditionelt opdeles immunforsvaret i to typer, hvoraf det ene er det medfødte immunforsvar, mens det andet er det tillærte immunforsvar.
Det medfødte immunforsvar, som komplementsystemet er en del af, fungerer ved hurtigt at skabe et respons på en trussel, om vi så taler om en virus eller en bakterie.
Det tillærte immunforsvar er til gengæld det immunforsvar, som aktiveres ved vaccinering eller infektion. Her lærer immunforsvaret truslen at kende og lagrer viden om truslen i hukommelsen, så en bakterie eller en virus ikke kan skabe en infektion en anden gang.
Komplementsystemet er som en del af det medfødte immunforsvar klar til at reagere på trusler med det samme, men samtidig aktiverer det også det tillærte immunforsvar.
"Man kan sige, at komplementsystemet danner bro mellem de to andre former for immunforsvar, men selvom vi har kendt til dette immunforsvar i lang tid, er det underudnyttet inden for forskellige former for behandling," forklarer Nick Laursen.
Binder immunforsvaret til kræftceller
I studiet har Nick Laursen med sine kollegaer vist, at det er muligt at aktivere komplementsystemet til at angribe kræftceller.
Det har forskerne gjort ved at designe et bispecifikt antistof, som kan binde til proteiner fra komplementsystemet og kræftceller samtidigt.
Komplementsystemet består i store træk udelukkende af proteiner, der indgår i en masse signalkaskader med det formål at aktivere et direkte angreb mod trusler samt et cellulært respons.
Et af disse proteiner er C1q, der er det første protein i en lytisk kaskade, som ender med at skabe huller i celler, hvilket får dem til at briste/springe, samtidig med at celler fra immunforsvaret bliver tilkaldt for at gøre rent efter massakren.
Når C1q binder til overfladen på celler, er det startskuddet til, at op imod 30 proteiner bliver sat i bevægelse. Nogle skaber hullerne i de celler, som C1q genkender, mens andre sætter mærkater på cellerne. Disse mærkater bliver genkendt af blandt andet makrofager, som kommer og destruerer alt det, som ikke bør være i en sund krop.
De bispecifikke antistoffer, som forskerne har designet, binder ud over C1q også til proteinet EGFR på overfladen af kræftceller. Derved trækker de bispecifikke antistoffer C1q og kræftcellerne sammen, så C1q kan sætte sig på overfladen af kræftcellerne og initiere den proces, som gerne skal lede til kræftens undergang.
"Tanken er, at man skal designe et bispecifikt antistof til at genkende noget, som kun findes på overfladen af kræftceller, så vi med behandlingen ikke rammer alle mulige celler i kroppen. EGFR er overudtrykt på overfladen af kræftceller og er nødvendig for, at mange kræftceller kan have den massive vækst, som kendetegner dem," forklarer Nick Laursen.
Virker på kræftceller
Forskerne afprøvede i studiet deres udviklede bispecifikke antistoffer på kræftceller og fandt, at de meget effektivt fik C1q til at binde til kræftcellerne og dermed sende dem i retning af snarlig destruktion.
Resultatet af studiet viste også, at de bispecifikke antistoffer gjorde deres arbejde meget bedre end konventionelle antistoffer, som nogle forskere har forsøgt at udvikle med samme formål, altså at aktivere komplementsystemet.
Nick Laursen kalder resultatet for et første proof-of-concept på, at det kan lade sig gøre at angribe kræft ved at aktivere komplementsystemet med et bispecifikt antistof.
Næste skridt er at vise, at det også er muligt at gøre det først på mus og derefter på mennesker og ikke bare i en petriskål i et laboratorium.
"Mange faktorer spiller ind i det respons, som vi får ud af at binde C1q til kræftceller med et bispecifikt antistof. Vi skal blandt andet have helt styr på, hvordan vi bedst rekrutterer C1q, og at vi ikke rammer andre celler. Men når/hvis vi når vores ambitioner, har vi forhåbentlig en behandling, der virker ekstra godt, fordi vi får aktiveret hele immunforsvaret i kampen mod kræftcellerne. Det betyder, at vi både angriber kræftcellerne lige nu og her ved at aktivere den lytiske kaskade, samtidig med at vi skaber et vedvarende respons, som måske kan holde patienter fra at få tilbagefald, fordi deres immunforsvar nu kan huske, hvordan kræftcellerne ser ud, og hvordan de skal angribes," siger Nick Laursen.
