Abeafføring kan gøre forskere klogere på, hvorfor babyer ammes i så kort tid

Videnskabelige nybrud 21. jul 2021 3 min Assistant Professor Takumi Tsutaya Skrevet af Kristian Sjøgren

Ny forskning viser, at kortlægning af proteiner i afføring kan benyttes til at udforske pattedyrs adfærd og økologi. Kortlægningen kan også benyttes til at finde ud af, hvorfor mennesker ammer deres spædbørn i kortere tid end de andre store primater.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Nogle aspekter af dyreadfærd er meget svære og omkostningstunge at få kortlagt.

Det drejer sig blandt andet om amning.

Med konventionelle metoder skal biologer ligge ude i felten i flere måneder eller sågar år for eksempelvis at kortlægge amning hos gorillaer eller orangutanger.

Der kan dog være andre måder at gøre tingene på.

I et nyt studie viser forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Japan, at kortlægning af proteiner i afføring kan give indsigt i ellers skjulte aspekter af dyreadfærd.

”Vores hovedfokusområde er menneskets udvikling. For at forstå den er vi nødt til også at sammenligne os med de andre store primater, og her er det interessant at se, at der er store forskelle i blandt andet den tid, som de forskellige arter ammer deres spædbørn. Ved at kigge på proteinerne i afføring kan vi få en bedre indsigt i dette aspekt i artsspecifik adfærd,” fortæller én af forskerne bag det nye studie, adjunkt Takumi Tsutaya fra Department of Evolutionary Studies of Biosystems, Graduate University for Advanced Studies, Hayama, Japan.

Forskningen er offentliggjort i Molecular Ecology Resources.

Mennesker ammer kortest tid af alle de store primater

Sammenligner man mennesker med de andre store primater, så ammer moderne mennesker deres børn i omegnen af mellem 1 og 3 år (der er dog stor variation, da nogle ammer i blot et par måneder, mens andre ammer i op til 6 år. Det er unikt for mennesker med så stor variation).

Jæger-samlere ammer/ammede typisk deres børn i 2 til 3 år.

Chimpanser ammer deres unger i 4–5 år, mens orangutanger topper listen med amning i de første 6–7 år af deres ungers liv.

”Mennesket er i den sammenhæng unikt, fordi vi ammer vores børn i så kort tid. Det har også betydning for fødeindtag og sammensætning af tarmbakterier plus det immunologiske aspekt af tarmenes tilstand. Derfor er det så interessant at studere,” forklarer Takumi Tsutaya.

Validerede ny metode i studie med makakaber

I det nye studie har Takumi Tsutaya med sine kollegaer undersøgt muligheden for at kortlægge adfærd og tarmenes tilstand ved at studere proteiner i afføring fra pattedyr.

Forskerne har til det formål kortlagt sammensætning af proteiner i afføringsprøver fra japanske makakaber og sammenholdt resultaterne med studier af dyrenes adfærd.

På den måde kunne de blandt andet se, at de med metoden meget præcist kunne sætte fingeren på det tidspunkt, hvor aberne stoppede med at blive ammet, og hvornår de begyndte at spise nye ting.

”Vi kigger blandt andet på proteiner, der er unikke for brystmælk. Kan vi identificere dem i en afføringsprøve fra en ung abe, bliver den stadig ammet. Det er en let og ikke invasiv måde at få adgang til en større indsigt i dyrenes adfærd. På samme måde kan vi studere proteiner fra forskellige fødevarer og blive klogere på, hvornår i livet dyrene begynder at spise forskellige ting, og hvad de spiser,” siger Takumi Tsutaya.

Kan studere immunforsvaret ved at kigge på proteiner i afføringen

Proteinundersøgelserne viste også forskerne, at de med metoden kan få indsigt i andre dele af dyrenes økologi.

Blandt andet kunne forskerne studere proteiner fra immunforsvaret i tarmene, herunder antistoffer og proteiner fra immunforsvarsceller som makrofager. Det giver forskerne en bedre indsigt i dyrenes immunforsvarsstatus, hvilket fortæller noget om dyrenes helbred.

Forskerne studerede også bakterielle proteiner i tarmene, hvilket også giver indsigt i dyrenes helbred, da tilstedeværelsen af sundhedsskadelige bakterier kan være et tegn på dårligt helbred, mens tilstedeværelsen af sundhedsfremmende bakterier er et tegn på et godt helbred.

Har samlet afføring fra chimpanser og orangutanger

Takumi Tsutaya fortæller, at studiet er et såkaldt proof of concept på, at det kan lade sig gøre at studere dyreadfærd alene ved at kigge på proteiner i deres afføring.

Denne metode vil forskeren nu benytte på afføringsprøver, som han har indsamlet fra chimpanser og orangutanger i naturen.

Formålet er at finde ud af, hvordan de første år af vores fjerne slægtninges liv ser ud i forhold til amning og den første føde. Derefter er det målet at sammenligne resultaterne med det tilsvarende for både moderne mennesker og vores forfædre.

”Metoden kan benyttes på alle landlevende pattedyr, hvor man ønsker at få en større indsigt i deres fødevaner. Det er et meget effektivt værktøj til at få indsigt i adfærd, som ellers kan tage mange år at studere,” siger Takumi Tsutaya.

Faecal proteomics as a novel method to study mammalian behaviour and physiology” er udgivet i Molecular Ecology Resources. Flere forfattere er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

We all live one life, and each of us has a story to tell. If you were born as a hunter-gatherer in the Jomon period or a chimpanzee in the rainforest,...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020