EN / DA
Krop og sind

99 procent af unge med leukæmi har abnorme niveauer af fedt i blodet ved diagnose

Danske forskere ville finde ud af, om de kunne forudsige, hvilke personer med leukæmi som har høj risiko for særligt alvorlige bivirkninger ved behandling med kemoterapi. Det kunne de ikke, men fandt i stedet ud af, at så godt som alle unge med leukæmi har abnorme niveauer af lipider i blodet allerede på diagnosetidspunktet.

Nogle ganger sætter forskere gang i studier for at undersøge én ting, men finder så ud af noget helt andet.

Sådan gik det også forskere fra Rigshospitalet, da de satte sig for at finde ud af, om de allerede på diagnosetidspunktet hos unge med leukæmi kunne forudsige, hvilke personer der ville blive ramt af en gruppe af alvorlige bivirkninger i forbindelse med behandling med kemoterapi.

Forskerne fandt ingen kobling mellem at have abnorme niveauer af lipider i blodet på diagnosetidspunktet og risikoen for at få svært forhøjet fedtindhold i blodet senere i behandlingen med alvorlige bivirkninger til følge.

Til gengæld fandt de højst overraskende, at 99 procent af alle unge med leukæmi har niveauer af fedt i blodet, der er ude af balance allerede ved diagnosetidspunktet.

”Vi synes faktisk, at begge resultater er interessante. At 99 procent af alle unge med leukæmi har abnorme niveauer af lipider i blodet før behandlingsopstart er meget overraskende og noget, som vi vil gå videre med, fordi det giver et indblik i de mekanismer i kroppen, som leukæmi spiller ind i. At vi så ikke kan bruge blodlipider på diagnosetidspunktet til at identificere de personer, som kommer til at opleve alvorlige bivirkninger senere i behandlingsforløbet, er ærgerligt, men det er samtidig interessant, fordi det viser, at en anden og indtil videre ukendt mekanisme må være på spil,” fortæller en forsker bag det nye studie, overlæge og ph.d. Thomas Leth Frandsen fra Rigshospitalets BørneUngeKlinik i København.

Det nye studie, der har Pernille Rudebeck Mogensen som førsteforfatter og er direkte støttet af BørneCancerFonden og Danish Diabetes Academy, er offentliggjort i PLOS One.

Behandling for leukæmi smadrer kroppen

Generelt går det rigtig godt med behandling af børn og voksne under 45 år med leukæmiformen akut lymfoblastisk leukæmi, der er den hyppigste kræftform hos børn.

I perioden fra 2008 til 2016 brugte børnekræftafdelingerne i Danmark en ny fællesnordisk behandlingsprotokol, og det har hævet overlevelsen til mellem 93 til 94 procent.

Behandlingerne er dog langvarige og nogle kradsbørstige af slagsen, og i løbet af de 2,5 år, som en behandling varer, oplever mange patienter bivirkninger under og efter behandlingen.

Nogle af disse bivirkninger er rædselsfulde og inkluderer blodpropper, svær betændelse i bugspytkirtlen, forbigående diabetes og den særlige bivirkning knoglenekrose, hvor knoglerne hos unge i voksealderen smuldrer og falder fra hinanden omkring knoglernes vækstzoner.

Tidligere forskning fra Rigshospitalet har vist, at disse bivirkninger ofte opstår hos personer med meget høje niveauer af fedt i blodet under behandlingen.

”Vi oplever, at når vi tager blodprøver fra nogle personer behandlet for leukæmi, er blodet helt hvidt og klistret, fordi der er så meget fedt i det. Tilstanden hedder hypertriglyceridæmi. Det er naturligvis ikke sundt og øger risikoen for de forskellige bivirkninger. Eksempelvis er det let at forestille sig, at klistret blod er sværere at få igennem blodårerne og kan skabe en blodprop. Det er muligvis tilfældet ved knoglenekrose, hvor de fine blodkar i leddene i vækstzonerne hos unge i voksealderen bliver blokeret, så knoglerne dør,” forklarer Thomas Leth Frandsen.

Tog blodprøver fra 127 børn og unge med nydiagnosticeret leukæmi

I det nye studie ønskede forskerne at undersøge, om de allerede tidligt i sygdomsforløbet kunne identificere de personer med leukæmi, som senere hen viste sig at udvikle svært forhøjet fedtindhold i blodet og dermed stor risiko for de forskellige bivirkninger.

”Det ville jo hjælpe, for så kunne vi bruge det til at holde ekstra godt øje med de personer, som tidligt udviste tegn på udvikling af hypertriglyceridæmi,” siger Thomas Leth Frandsen.

Forskerne undersøgte blodprøver fra 127 børn og unge på Rigshospitalet på diagnosetidspunktet for leukæmi for koncentrationen af flere blodlipider: HDL, LDL, totalkolesterol og triglycerider.

”Vi havde et særligt øje på de børn og unge, som allerede på diagnosetidspunktet havde hypertriglyceridæmi. Vi tænkte, at det måske også ville være dem, der udviklede bivirkninger relateret til tilstanden senere hen, men det var det ikke. Der var ingen sammenhæng,” siger Thomas Leth Frandsen.

Forskellige former for abnorme niveauer af fedt i blodet

Thomas Leth Frandsen fortæller, at de på Rigshospitalet ofte oplever, at personer med leukæmi udvikler hypertriglyceridæmi i forbindelse med behandling med specielt binyrebarkhormon i store mængder. Binyrebarkhormon er særdeles godt til at bekæmpe leukæmi, men det giver andre problemer, eksempelvis at blodet bliver fedtet, hvidt og klistret.

Det gælder især, når høje doser af binyrebarkhormon kombineres med et meget anvendt leukæmimiddel kaldet L-asparaginase.

Tanken bag forskningsprojektet var, at medicinen ville forstærke en allerede underliggende tendens til udvikling af hypertriglyceridæmi, men det var som sagt en blindgyde.

Til gengæld fandt forskerne, at praktisk talt alle 127 børn og unge med leukæmi havde abnorme niveauer af lipider i blodet.

• 98 procent havde lave niveauer af HDL i blodet.

• 61 procent havde en mild form for hypertriglyceridæmi.

• 14 procent havde mild hypokolesterolæmi (lave niveauer af kolesterol i blodet).

• 13 procent havde lave niveauer af LDL i blodet.

• 5 procent havde mild hyperkolesterolæmi (høje niveauer af kolesterol i blodet).

• 1 procent havde høje niveauer af LDL i blodet.

• De, som havde enten høje eller lave niveauer af kolesterol i blodet ved diagnosen, havde en øget risiko for blodpropper under behandlingen.

Stresset krop sætter fedtbalancen ud af spillet

På baggrund af resultaterne spekulerer Thomas Leth Frandsen i, at koblingen mellem leukæmi og abnorme niveauer af lipider i blodet skal findes i det faktum, at når personer med leukæmi dukker op på klinikken første gang og får stillet diagnosen, er de allerede meget syge.

Kroppen er stresset af sygdommen, der ofte har stået på meget længe, fordi leukæmi ikke bliver tidligt opdaget, da den i første omgang ikke medfører nogen særlige symptomer, der adskiller sig fra træthed, ondt i benene eller influenzasymptomer.

”Deres kroppe har været stressede længe, og dét, tror vi, forklarer, hvorfor deres fedtstofskifte er i udu,” fortæller Thomas Leth Frandsen.

Fokus på at forbedre livskvaliteten for overleverne

Selvom Thomas Leth Frandsen ikke opnåede ønskeresultatet i form af en ny måde at forudsige personer med forhøjet risiko i relation til bivirkninger ved behandling med kemoterapi, er han alligevel tilfreds med resultatet.

Han er specielt tilfreds med, at de nu har sat fokus på, at 99 procent af leukæmipatienter har problemer med blodlipider, og han er sikker på, at ikke bare forskergruppen på Rigshospitalet vil dykke ned i forståelse af sammenhængen.

Det vil andre forskergrupper også, og det kan på sigt føre til en bedre forståelse af sygdommen og bivirkningerne.

”Og så taler resultaterne også ind i det faktum, at det går rigtig godt med leukæmibehandlingen i både Danmark og resten af verden, så vi nu kan begynde at kigge på mulighederne for at reducere bivirkninger og ikke kun på at få personerne til at overleve. Nu vil vi gerne finde ud af, hvordan vi kan forbedre livskvaliteten for de børn og unge, der overlever leukæmi,” siger Thomas Leth Frandsen.

Dyslipidemia at Diagnosis of Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia” er udgivet i PLOS One. Danish Diabetes Academy og Novo Nordisk Fonden støtter Pernille Rudebeck Mogensens forskning.

Thomas Leth Frandsen
MD PhD
The Department of Paediatrics and Adolescent Medicine (DPAM) aims to improve cure rates and quality of life for children with medical disorders. This includes recruitment of young researchers, targeted training of clinicians and researchers, interdisciplinary and international research, specialised clinical facilities for adolescents, and register-based long-term follow-up. In addition to offering the best standards of care, innovative treatment approaches are tested in clinical trials including vaccine trials and phase 1 and phase 2 clinical trials for children with cancer and inborn errors of metabolism. To explore health among Danish children in general, DPAM perform population-based register studies to determine rates of and risk factors for hospitalizations, drug use, and mortality among Danish children. We also address strategies for improving quality of life for school children and older adolescents with life-threatening or chronic diseases, which include exploring how healthy peers can be involved in the support of patients.