Mikromolekyler skaber livreddende hjertevarme

Sygdom og behandling 26. jan 2018 3 min Clinical Professor and chair Hans Erik Bøtker Skrevet af Morten Busch

Akutte hjertetilfælde er den hyppigste årsag til død og efterfølgende sygdom. Danske forskere har udviklet en metode, hvor de med en simpel blodtryksmanchet holder hjerter i live på vej i ambulancen til hospitalet og sparer patienter for varige mén. Imens metoden testes til klinisk brug, er forskerne på sporet af de livreddende signalmolekyler, der skaber effekten, så de kan redde endnu flere liv ved at behandle med dem.

Hvert syvende menneske dør af en hjertesygdom, og langt den største dræber er en blodprop i hjertet. Hvis man kan få mennesker med blodprop i hjertet til hospitalet i tide, kan læger i dag ved hjælp af en såkaldt ballonudvidelse redde livet hos de fleste. Forskere og læger fra Skejby Sygehus i Aarhus kan i dag - ved hjælp af en simpel blodtryksmanchet - holde hjerter i live, indtil de ramte mennesker når hospitalet.

”Selv om vi endnu ikke i detaljer forstår, hvorfor det virker, så er der ikke tvivl om, at det virker. Vi er derfor i øjeblikket i gang med et stort internationalt projekt med 5.200 patienter, hvor halvdelen får behandlingen på vej i ambulance til hospitalet. Samtidig er vi i fuld gang med at undersøge, hvad det er for nogle signaler, der sendes inde i kroppen, som gør, at vi kan holde hjerterne i live og endda spare dem for alvorlige varige mén,” forklarer professor Hans Erik Bøtker fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Grise med iltmangel

Teknikken, Hans Erik Bøtkers forskergruppe nu tester, kaldes remote iskæmisk konditionering. Ideen bygger på en gammel teori om, at man ved at skabe iltmangel et sted i kroppen kan få kroppen til at sende en række signaler, der har en gavnlig virkning på organer andre steder i kroppen, fx hjertet. I første omgang lavede forskere på Aarhus Universitetshospital deres undersøgelser ved at binde en snor om grises bagben.

”Grisene fik derefter opereret deres hjerte med en såkaldt ballonudvidelse, som det også sker hos mennesker, der har haft en blodprop. Vi kunne se, at hvis grisene havde fået snøret deres ben inden operationen, havde de det markant bedre efter operationen.”

Det fik forskerne til at udvikle en tilsvarende teknik for mennesker, men i stedet for at snøre benene satte de simpelthen en blodtryksmanchet på armen, som de kunne stramme og løsne på vej i ambulancen: fem minutter med pres på 200 mm Hg, så blodforsyningen til armen blev stoppet, afløst af fem minutter uden. Fire gentagelser af den procedure var nok til at skabe en varig effekt.

”Eksperimentet virkede. Vi kunne se, at de mennesker, som havde modtaget behandlingen, havde markant mindre skade på hjertemusklen efter blodproppen. Ved opfølgning af patienterne i op til 4 år havde de færre følgesygdomme og en lavere dødelighed efter deres blodprop i hjertet.”

Hvad er det, der sker?

Inden metoden dog kan blive en del af den faste rutine hos ambulanceredderne, er det nødvendigt at gentage proceduren på en stort antal patienter, så man kan sikre sig, at der ikke er bivirkninger, og at effekten er markant nok til, at en ambulanceredder bør bruge dyrebar tid på det. Lige nu er de forsøg undervejs i internationalt samarbejde med England, Serbien og Spanien.

”Der kommer til at deltage 2.600 patienter fra Danmark, og vi håber, at den gavnlige effekt af konditioneringen er så god, at vi kan vise en større overlevelse efter en blodprop i hjertet, færre mén og en bevarelse af hjertets pumpefunktion.”

Mens forskerne venter på resultaterne, har de dog sat gang i et potentielt endnu mere effektfuldt studie. De forsøger nemlig at forstå, hvad der præcis sker inde i kroppen, når der klemmes på blodtryksmanchetten, og selv om der lader til at være tale om en kaskade af signaler, mener forskerne alligevel, at de er på sporet af nogle af de livreddende signaler.

”De beskyttende processer ser ud til, i hvert fald for en del, at blive faciliteret af små DNA-kopier – såkaldte mikroRNA – der bliver sendt fra det sted, vi klemmer, til organet, der er skadet. Vi har derfor en teori om, at man kan behandle mennesker direkte med mikroRNA-molekyler og derved reducere skaderne efter slagtilfælde eller blodprop i hjertet.”

De aarhusianske forskere har udviklet en ny billeddannende metode for at kunne følge med i de mikroskopiske effekter af såvel den mekaniske behandlingsmetode med blodtryksmanchetten som den potentielle medicinske behandling med mikroRNA. Ved hjælp af Magnetic Resonance-Based Imaging kan de nemlig potentielt følge med på celleniveau, om hjertet overlever.

”Vi ved allerede i dag, at det langtfra er ét signalstof, der redder de her menneskers hjerter. Der er derimod tale om en kaskade af signaler, så vi er nødt til at forstå processerne i detaljer, hvis vi skal have en chance for at forstå og kopiere processen medicinsk, så vi kan redde endnu flere hjerteofres liv.”

Hyperpolarized [1,4- 13 C 2] Fumarate Enables Magnetic Resonance-Based Imaging of Myocardial Necrosis” er publiceret i JACC Cardiovascular Imaging, og “Remote ischaemic conditioning before hospital admission, as a complement to angioplasty, and effect on myocardial salvage in patients with acute myocardial infarction: a randomised trial” i The Lancet. Hans Erik Bøtker er modtager af Marie og August Krogh Prisen i 2018 og Novo Nordisk Fondens Interdisciplinary Synergy Programme i 2016.

Remote ischemic conditioning (RIC) is an experimental medical procedure that aims to reduce the severity of ischaemic injury to an organ such as the h...

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020