EN / DA
Sygdom og behandling

Nu skal type 1-diabetes kureres: Dansk forskning med helt fremme

Type 1-diabetikere er dybt afhængige af indsprøjtninger med kunstigt fremstillet insulin. Den virkelighed kan dog inden for få år vise sig at blive ændret. Forskere kan allerede i dag genskabe insulinproducerede betaceller ud fra stamceller, som diabetikere vil kunne få implanteret. Endnu mangler de at strømline stamcelleproduktionen og sikre at kroppen ikke ødelægger de nye betaceller igen. En dansk forskergruppe håber at nå først, hvis de altså har råd til det.

På verdensplan lider mere end 36 millioner mennesker af type 1-diabetes – en livslang lidelse med daglige indsprøjtninger med insulin. Sygdommen skyldes, at diabetikeres immunsystem ødelægger bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller. For tre år siden udviklede amerikanske forskere en metode til at fremstille nok stamceller til at genoprette kroppens egen insulinproduktion. Danske forskere var dengang lige i hælene og har nu taget et nyt gigantskridt mod målet.

"Den hellige gral indenfor stamcelleterapi mod type 1-diabetes har været at finde en markør, som gør det muligt at skelne mellem de forskellige typer af stamceller under modningsprocessen i laboratoriet. Det er nødvendigt for at de stamceller, som skal implanteres hos patienterne, er sikre. Vi har nu fundet en unik markør - kaldet glykoprotein 2 - der findes på overfladen af stamceller, mens de udvikler sig i bugspytkirtlen. Det gør det muligt at adskille dem på et tidligt stadium, så vi kan skabe en sikker og effektiv produktion af dem," forklarer Jacqueline Ameri, adjunkt ved Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, DanStem ved Københavns Universitet.

Bedre teknik end andre

Udfordringen i at udvikle og differentiere stamceller, der senere skal blive til insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, er at sikre, at cellerne skal udsættes for bestemte signalstoffer, såkaldte faktorer, for at udvikle sig i en specifik retning. Og en stamcelle som først udvikler sig i en forkert retning vil komme til at udfylde en anden funktion end at producere insulin.

”Hvis man sætter stamceller, som ikke er færdigdifferentierede, ind i patienterne, risikerer man, at de gør mere skade end gavn. Derfor er det utrolig vigtigt, at de stamceller, der bliver indsat, er på det helt rigtige stadie, og at vi er sikre på at de ikke udvikler sig i en forkert retning. Overflademarkøren GP2 er utrolig vigtig for at få en ensartet stamcellepopulation, der udvikler sig til betaceller.”

Forskerne har søgt intensivt for at finde en markør, der kun er til stede på stamcellerne, mens de modnes i de insulinproducerende betaceller.

”Ved at starte med en oprenset population af forstadiet til betaceller i stedet for umodne stamceller, eliminerer vi ikke kun risikoen for at have uønskede og potentielt kræftfremkaldende celler. Vi gør også den videre proces langt simplere, da det bliver nemmere og billigere at udvikle stamcellerne de sidste skridt henimod de fuldt modne stamceller.”

Undgå at immunsystemet angriber

Netop den simplere proces kan vise at blive en stor fordel for da danske forskeres videre færd. Differentiering af stamceller er nemlig en meget dyr affære. Derfor har den danske forskergruppe også allerede for år tilbage valgt at etablere et spin-out firma, PanCryos. På den måde kan de sikre, at den nye viden omsættes til en faktisk behandling og de kan rejse tilstrækkelige midler til producere de færdige cellelinje og igangsætte de kliniske forsøg, der skal udføres førend en behandling er en realitet.

"Selv om PanCryos er blandt de mest avancerede inden for diabetesområdet, står virksomheden overfor en stor udfordring i konkurrencen, er celleterapi stadig komplekst og dyrt og forskningsfeltet er stadig i sin barndom, og desværre er der mindre risikofyldt investeringkapital indenfor biotek-området tilgængelig i Europa sammenlignet med USA, hvilket igen gør det mere udfordrende for et dansk start-up selskab at konkurrere globalt. "

Lige nu er CEO og medskaber af PanCryos, Jacqueline Ameri, på jagt efter finansiering til at udføre fase 1 kliniske forsøg i den nærmeste fremtid. Og selv om stamcellebehandlingen virker i laboratoriet og i mus, ved forskerne godt, at det vil blive langt mere udfordrende, når behandlingen skal til at virke i menneskers bugspytkirtler.

”Den største udfordring tilbage er helt klart at sikre, at kroppen ikke angriber og ødelægger de nyligt implanterede stamceller, for så er man lige vidt. Mens nogle af vores konkurrenter her satser på at indsætte celler i små kassetter der kan sættes ind og tages ud igen, tror vi at nøglen til den sidste udfordring ligger i immunoterapi, så man kan påvirke immunsystemet til at lade de nye betaceller være i fred.”

Artiklen “Efficient generation of glucose-responsive beta cells from isolated GP2+ human pancreatic progenitors” er publiceret i Cell Reports. Jacqueline Ameri og flere af studiets medforfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, DanStem. 

Jacqueline Ameri
Adjunkt
The aim of our work is to produce GMP certified stem cell derived beta cells to initiate a phase 1 trial aiming to assess the safety of hPSC-derived beta cells. More specifically, this work entails GMP adaptation of our current differentiation protocol, screening of GMP cell lines, and the development of new strategies for expansion of pancreatic progenitors and their conversion into glucose-responsive beta cells. Throughout my PhD training, postdoctoral research and my current work I have been focused on establishing strategies for differentiating hPSCs towards endoderm and pancreatic lineages, specifically beta cells.