Udsatte befolkningsgrupper bliver sjældnere screenet for dødelig kræftform

Sygdom og behandling 30. apr 2018 3 min PhD Student Elise Harder Christensen, Postdoc Louise Thirstrup Thomsen +1 Skrevet af Morten Busch

Da forebyggende screening for livmoderhalskræft blev introduceret i 60’erne, fik omkring 900 danske kvinder årligt diagnosen. Siden er tallet dalet til omkring 380. Alligevel bliver cirka hver fjerde kvinde ikke screenet i overensstemmelse med gældende anbefalinger. Nu har forskere afdækket, hvad der karakteriserer de kvinder, der ikke bliver screenet. Lav uddannelse og indkomst er nogle af faktorerne. Psykisk sygdom og overvægt andre. Der er behov for mere fokuserede interventioner for at øge screeningsdeltagelsen blandt særlige grupper, mener forskerne.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Der er dem, der vælger det fra, og så er der dem, der bare ikke vælger det til. Screening mod livmoderhalskræft er i Danmark et tilbud til alle kvinder mellem 23 og 64 år. Selv om de kvinder, der deltager i screeningen, får nedsat deres risiko for at udvikle livmoderhalskræft markant, så bliver omkring 1 ud af 4 kvinder ikke screenet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

”I denne undersøgelse har vi med udgangspunkt i de landsdækkende danske sundhedsregistre haft mulighed for at følge alle kvinder i alderen 23–49 år, der blev inviteret til screening i 2008–2009, i op til fire år efter invitationen. Ved at bruge de danske registre har vi kunnet undersøge de sociale og sundhedsmæssige karakteristika ved den store gruppe af kvinder, som ikke reagerer på invitationen,” forklarer ét af studiets hovedforfattere, ph.d.-studerende Elise Harder fra Afdeling for Virus, Livsstil og Gener, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. 

De nye resultater viser blandt andet, at kvinder med lav uddannelse, svær psykisk sygdom og anden etnisk baggrund end dansk har langt højere risiko for ikke at blive screenet. Forskerne mener derfor, at det er i disse grupper, at der skal sættes ind med bedre information og nemmere screeningsmuligheder.

Større risiko for at få kræft

",="" serif;="" font-size:="" 20px;"="">Mens tidligere undersøgelser har regnet hele gruppen af ikke-screenede kvinder under ét, så skelner den nye undersøgelse mellem kvinder, der aktivt framelder sig screening, og kvinder, der blot ikke reagerer på screeningsinvitationen uden at tage et aktivt fravalg. Disse data er samlet i den såkaldte Patologidatabank, der er en landsdækkende databank, som indeholder data om alle undersøgelser udført af landets patologiafdelinger, herunder screeninger for livmoderhalskræft.

”I løbet af 2008 og 2009 blev omkring 470.000 kvinder mellem 23 og 49 år inviteret til screening, og blandt disse kvinder meldte lidt over 10.000 kvinder sig aktivt fra screening. Over 63.000 kvinder reagerede ikke på invitationen. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor kvinderne ikke deltager, men vi kan til gengæld tydeligt se, at kvinder med lav uddannelse og indkomst har højere risiko for ikke at deltage. Så der er en stor gruppe, vi ikke formår at fange med vores nuværende screeningstilbud”

Undersøgelser viser, at screening mod livmoderhalskræft har en stærk forebyggende effekt, da de fanger celleforandringer, inden de udvikler sig til kræft. Derfor mener forskerne, at de markante tal er en trussel mod ét af hovedprincipperne i vores sundhedssystem – nemlig lighedsprincippet – om at alle skal have lige adgang til sundhedssystemet.

”Alle har selvfølgelig i princippet lige adgang, men vi kan se af undersøgelsen, at mens under hver 10. med høj uddannelse ikke deltager, så er det næsten hver 4. med lav uddannelse, der ikke bliver screenet. Det samme gælder både for kvindelige immigranter fra ikke-vestlige lande og kvinder med svær psykisk sygdom, for eksempel skizofreni. De her kvinder får ikke booket en screeningstid, og dermed har de lavere sandsynlighed for at få opdaget eventuelle celleforandringer i tide,” forklarer postdoc ved Afdeling for Virus, Livsstil og Gener, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, Louise Thirstrup Thomsen, der er medforfatter på studiet.

Sårbare kvinder kan opnå lighed

Den nye undersøgelse giver ikke noget direkte svar på, hvorfor kvinder vælger screening mod livmoderhalskræft fra. Forskerne er dog alligevel ikke helt på bar bund, da tidligere forskning har givet en del af svarene.

”Det er en kombination af flere faktorer. Man kan synes, at den gynækologiske undersøgelse er grænseoverskridende og ubehagelig. Derudover er der organisatoriske faktorer, for eksempel kan det være vanskeligt at booke en passende tid, eller det kan være svært at prioritere i en travl hverdag”

Selv om forskerne ikke mener, at der er nemme løsninger på problemet, så håber de, at en ny screeningsmetode, hvor kvinder selv kan tage en screeningstest derhjemme, vil løse en del af problemet. Med den nye screeningsmetode tager kvinden selv en prøve fra livmoderhalsen ved hjælp af en blød børste. Prøven sendes efterfølgende til hospitalet, hvor den testes for humant papillomavirus (HPV), som er den virus, der forårsager livmoderhalskræft. 

"Med det her tilbud, der i 2017 bl.a. er blevet implementeret i Region Hovedstaden, undgår kvinderne både besværet med at bestille tid og det ubehagelige ved den gynækologiske undersøgelse. De kvinder, som er HPV-positive, bør få foretaget en opfølgende undersøgelse hos deres egen læge. Omkring halvdelen af de kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft, er ikke blevet screenet regelmæssigt. Derfor er det vigtigt, at vi finder nye måder, hvorpå vi kan nå ud til de her kvinder og gøre det så nemt som muligt for dem at deltage i forebyggende screening mod livmoderhalskræft.”

Artiklen ”Factors associated with non-participation in cervical cancer screening – A nationwide study of nearly half a million women in Denmark” er udkommet i tidsskriftet Preventive Medicine. Et af studiets hovedforfattere, professor Susanne Krüger Kjær, afdelingsleder for Virus, Livsstil og Gener ved Kræftens Bekæmpelse, har i 2014 modtaget støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Improving survival of ovarian cancer. DNA from routine cervical cytology samples - the value in early detection of ovarian cancer”.

Most of our studies are multidisciplinary and include collaboration with e.g. clinicians, molecular biologists, virologists, and biochemists. One of o...

Epidemiologist with a background in public health, conducting registry-based and clinical research within the field of HPV-related diseases with a sp...

In the unit of Virus, Lifestyle and Genes one of our focus areas is gynaecological cancers, and we work to prevent these diseases and to improve the s...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020