Stor risiko for bias i resultater fra kliniske forsøg om behandling mod anoreksi

Sygdom og behandling 2. dec 2019 4 min Senior Researcher Daniel S. Quintana Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskning viser, at resultater fra klinisk forsøg vedrørende behandlinger af psykiske sygdomme har en stor risiko for bias.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Kan man overhovedet stole på de forskningsresultater, som viser, hvad den ene eller anden behandling kan gøre for personer med psykiske sygdomme?

Ikke nødvendigvis.

Publicerede forskningsresultater vedrørende behandlinger af psykiske sygdomme lider nemlig under stor risiko for bias, viser ny forskning, som for nylig er blevet offentliggjort i International Journal of Eating Disorders.

Resultaterne fra kun 7 af 201 forsøg af potentielle behandlinger af anoreksi er blevet genskabt i andre forsøg.

”Vores studie viser, at vi skal være meget mere opmærksomme omkring fortolkning af de publicerede resultater af kliniske forsøg mod psykiske sygdomme. Folk tror, at hvis et forskningsresultat på baggrund af et klinisk forsøg er publiceret, så er det troværdigt, men når man kigger ind bag facaden, ser tingene måske ikke ud, som de burde,” fortæller en forsker bag det nye studie, seniorforsker Daniel Quintana fra Institut for Klinisk Medisin ved Oslo Universitet, Norge.

Registrering bør undgå bias, men gør det ikke

Inden for klinisk forskning om behandling på mennesker, er det god videnskabelig skik at registrere sit forsøg på eksempelvis ClinicalTrials.gov.

Forskerne burde gør det, inden selve forsøget begynder, for på den måde kan de sikre sig, at de ikke laver svinkeærinder i deres forskning og gør udpluk af deres forskning til de bærende resultater.

Eksempelvis kunne forskere på 20 måder teste, om en behandling mod anoreksi havde haft en gavnlig effekt, og kun én af de måder viser, at behandlingen virker.

Publicerer forskerne kun resultaterne af den måde, hvor behandlingen virkede, vil det se ud, som om behandlingen virker, selv om det er usandsynligt.

Registrering på ClinicalTrials.gov sikrer, at andre kan kigge forskerne efter i sømmene og validere, at forskerne følger de retningslinjer for deres forsøg, som de selv indledningsvist har udstukket. Systemet er etableret for at modvirke bias.

”Forskerne skal registrere forsøget, inden de begynder at indsamle data, men desværre er det sådan, at de alligevel godt kan få tilladelse til at registrere deres kliniske forsøg, efter de er begyndt at indsamle data. Det er med til at underminere systemet,” siger Daniel Quintana.

Kun 41 ud af 201 registrerede kliniske forsøg blev publiceret

Daniel Quintana og kollegaer har undersøgt skæbnen for 201 kliniske forsøg af behandlinger mod anoreksi i forhold til det udgangspunkt, som blev registreret på ClinicalTrials.gov.

Kun 101 af forsøgene blev nogensinde gennemført. De resterende 100 blev ikke.

Der kan være mange årsager til, at forskerne aldrig gennemførte et klinisk forsøg. Forskerne kan være løbet tør for penge, men det kan også være, at forskerne allerede i løbet af det kliniske forsøg så, at deres behandling ikke havde den effekt, som de havde håbet på.

Derudover fandt Daniel Quintana og kollegaerne, at resultaterne blev publiceret for kun 41 af de 100 gennemførte forsøg. Årsagen kan være den samme som overstående, men det kan også være, at ingen videnskabelige tidsskrifter har haft interesse i at publiceret negative resultater.

”Der er en voldsom bias mod at publicere resultater, som er positive. Hvis den publiceret forskning viser, at forskere har lavet en masse forsøg med behandlinger af anoreksi, og mange af resultaterne er positive, skævvrider det billedet af, hvad forskningen måske egentlig viser, fordi kun en fjerdedel af resultaterne er nogensinde blevet publiceret,” siger Daniel Quintana.

Både læger og privatpersoner følger med i kliniske forsøg

Daniel Quintana fortæller, at det er et stort problem, at de registreringer, som bliver meldt ind til ClinicalTrials.gov, ofte ikke bliver fulgt op.

Både læger og privatpersoner har adgang til ClinicalTrials.gov, og mange følger forsøgene af enten personlig eller faglig interesse. De vil gerne vide, hvorfor et klinisk forsøg er stoppet eller ikke publiceret.

Hvis det skyldes, at en behandling ikke virker, er det meget relevant at få at vide, men sådan sker det ikke i dag.

Blot otte kliniske forsøg blev registreret inden dataindsamling

Da Daniel Quintana gik et lag længere ned i sin undersøgelse, fandt han, at blot otte forsøg faktisk publicerede resultater på linje med det udgangspunkt, som de havde meldt til ClinicalTrials.gov.

Størstedelen af forsøgene havde høj risiko for bias, da de først blev registreret, efter dataindsamlingen var begyndt, og uden forudgående registrering er det umuligt at vide, om der er en risiko for, at et sekundært resultat er eksempelvis blevet gjort til et hovedresultat.

Guldstandarden inden for klinisk forskning er replikation af resultater i ny forsøg, men denne replikation skete med kun 7 af de 201 registrerede forsøg.

Daniel Quintana formoder, at de nedslående resultater af hans forskning ikke bare gælder for kliniske forsøg om behandling mod anoreksi, men formodentlig også for andre psykiske sygdomme.

”Det sker desværre alt for ofte, og det er igen med til at skabe bias i de kliniske forskningsresultater,” forklarer han.

En ny publikationsformat kan hjælpe med at sikre mod bias

Daniel Quintana mener, at der bør indføres nye standardiserede retningslinjer for klinisk forskning, som kan sikre, at forskere holder snuden i sporet og ikke afviger fra de procedurer, som skal værne mod bias.

Han håber, at flere videnskabelige tidsskrifter vil benytte et nyt format for at acceptere resultaterne af forsøg til publikation. Formatet hedder Registered Report format og går ud på, at forskerne får godkendt deres forsøg til publikation, allerede inden de har lavet forsøgene.

”Det er en fantastisk måde at publicere resultater på kliniske forsøg, fordi det sikrer, at forskere publicerer resultaterne af det, som de har sat sig for at undersøge. Så er det ligegyldigt, om resultaterne er positive eller negative,” siger Daniel Quintana.

Omvendt forpligter de videnskabelige tidsskrifter sig også i princippet til at publicere resultaterne, når de har godkendt valget af metode og målpunkter.

Ifølge Daniel Quintana kan det betragteligt undgå bias i kliniske forskning, fordi alle resultater vil blive publiceret, hvis de først er godkendt af tidsskriftet.

”Flere tidsskrifter har allerede taget registered report format til sig. De højest profilerede navne er Nature Human Behavior, BMC Medicine og eLife, der alle giver mulighed for at godkende forsøg til publikation på baggrund af metodevalg, allerede inden forskerne overhovedet er begyndt at indsamle data eller har resultater klar,” fortæller Daniel Quintana.

Registration, reporting, and replication in clinical trials: the case of anorexia nervosa” er udgivet i International Journal of Eating Disorders. Daniel Quintana modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Investigating oxytocin system dysfunction as a common link between metabolic and psychiatric symptoms in severe mental illness”.

Daniel S. Quintana is a researcher in biological psychiatry at the University of Oslo. His research interests include social behavior, the oxytocin sy...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020