7 ud af 10 mennesker dør ifølge WHO af ikke-smitsomme sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme eller kræft. Alligevel ved man i dag forbavsende lidt om sammenhængen mellem personligt miljø og sundhed. Et stort forskningsprojekt kobler nu sundhedsdata med målinger af miljø, fysisk aktivitet og adfærd på sociale medier. Det skal vise helt nye sammenhænge, der kan føre til længere og sundere liv.
Med den øgede bevidsthed om fx luftforurenings, solstrålers og kemiske stoffers indvirken på vores sundhed er mange mennesker bekymrede over, at de vil dø for tidligt, hvis de ikke er forsigtige. Mange af de usynlige farer, der vedrører mennesker, kan endnu ikke fastslås med sikkerhed. Danske forskere fra Aarhus Universitet planlægger nu at afhjælpe dette.
”Vi ligger sådan set inde med de data, der skal til for at kunne give de svar. Vi har sundhedsdata fra de mange danske sundhedsregistre. Vi laver meget detaljerede målinger af forurening. Det, vi vil, er at koble de utrolig mange oplysninger med data, vi kan hente via personlige trackere. På den måde regner vi med at kunne se nogle klare sammenhænge mellem miljø, livsstil og sygdomsmønstre, så vi kan give nogle meget klare svar på, hvilke påvirkninger der for alvor batter,” forklarer professor Clive Sabel fra Department of Environmental Science ved Aarhus Universitet.
Forskning i tweets
Gennem årene har forskere forsøgt at vurdere miljøet på mange forskellige måder. I det nye projekt vil man forsøge at kombinere og analysere data fra det centrale befolkningsregister, sundheds- og bygningsregistret med miljødata.
"Vi skal måle sammenhængen mellem miljø og sundhed på en række forskellige måder. Først og fremmest har vi adgang til de centrale befolkningsregistre og bygningsregistre, så vi kan spore folk gennem deres liv. Hvor de boede og arbejdede. Dette vil gøre det muligt for os at genskabe folks liv fra fødsel til død. De data kan vi kombinere med miljødata om luft- og vandforurening."
De officielle datakilder vil så blive sammenholdt med personlige sensordata, og endelig vil forskerne bruge sociale medier som Twitter til at se på, hvad folks tweets fortæller om deres sociale og fysiske miljøer.
"Hvis vi lægger alt det her sammen, vil vi skabe et billede af de enkelte individer, og hvordan de lever deres liv, og hvilke miljøpåvirkninger de får i løbet af deres liv. Men det unikke, vi laver, er integrationen. Det er et ’big data’-projekt, men vi foretrækker at kalde det ’rich data’, fordi det ikke kun handler om store datasæt. Det er værdien i at samle alle datasæt, der er spændende.”
Vil vride værdien ud af de mange data
Projektet vil helt konkret tage fat om tre forskellige delundersøgelser. Den første er den såkaldte ’Garmin-kohorte’, hvor forskerne i samarbejde med tracker-virksomheden Garmin skal måle effekterne af mængden af fysisk træning hos op mod 3.000 løbere. Det er dog langtfra kun fysisk aktive og veltrænede personer, forskerne vil følge. En helt anden gruppe er nemlig alvorligt syge.
”I samarbejde med hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital skal vi følge en gruppe af mennesker med alvorlige hjerteproblemer. Deres hjerte går i stå nærmest dagligt, hvorfor de har fået indopereret en såkaldt defibrillator, der kickstarter hjertet, når det går i stå. Ved hjælp af vores tracking-systemer skal lægerne kunne følge de her mennesker og finde ud af, under hvilke forhold de rammes af anfald, for derved at blive klogere på, hvordan man kan undgå de farlige og smertefulde anfald.”
I den tredje del af projektet skal forskerne kigge på en langt større mængde af data i form af blodprøver fra i alt 500.000 bloddonorer, der gennem de seneste 20 år har givet blod ca. en gang hvert halve år. Ved at koble de data med sundhedsdata fra de selvsamme personer vil forskerne kunne koble fysiologiske forandringer i blodprøver med sundhedsdata fra læger og hospitaler samt fx ændringer i sociale forhold.
”Man taler i dag meget om big data, men faktum er, at det ikke er nok at have mange data. Det væsentlige er at have værdifulde data. Vi vil prøve at skabe værdi ved at koble de mange data, der allerede findes, med nye data, som vi får – ikke kun fra personlige trackere, der måler både aktivitet og miljø, men også ved hjælp af at analysere forsøgspersonernes aktivitet på de sociale medier.”
Ny generation af forskere skal findes
Data fra de sociale medier vil forskerne forsøge at analysere ved hjælp af avancerede tekstmineringssystemer for fx at finde ud af, om personerne er lykkelige eller triste. De mange forskellige typer af data bliver derfor den helt store udfordring i projektet, for data fra registre, personlige trackere og sociale medier er aldrig før kombineret i så stort omfang.
”De mange data skal hjælpe os til at forstå meget komplekse interaktioner mellem miljømæssige eksponeringer og menneskers sundhed, men vi er nødt til at udvikle en platform og helt nye computeralgoritmer for at kunne afsløre mønstre og foreninger. Kan vi gøre det, er det et langt større og vigtigere resultat end de konkrete resultater fra de tre kohorte-undersøgelser, for den platform og de algoritmer vil kunne bruges af forskere i hele verden.”
For at skabe den avancerede platform har en række forskningskapaciteter indenfor miljø, folkesundhed, statistik og dataanalyse slået sig sammen. Udover at løse den komplicerede forskningsmæssige opgave har forskerne samtidig forpligtet sig til at uddanne en ny generation af forskere inden for dette stærkt tværvidenskabelige felt.
”Det er ikke nok at skabe den nye platform. Vi er også nødt til at sikre, at nogen kan bygge en forskningstradition i Danmark op. Det gør vi bedst ved at uddanne unge mennesker og ikke mindst at sikre et tættere samarbejde med udenlandske forskningskapaciteter, der vil besøge landet i løbet af projektets femårige periode.”
Store ambitioner
Udover at forpligte sig til at skabe grundlaget for et fremtidigt forskningsmiljø via uddannelse og internationalt samarbejde har projektgruppen ligeledes sat sig for at bidrage til en national dialog om datasikkerhed og persondata .
”Tillid og sikkerhed omkring private sundhedsdata, der produceres i forbindelse med de her analyser, er alfa og omega for feltets fremtid. Vi kan lave nok så fantastisk forskning, men hvis vi fejler på det her punkt, underminerer vi feltets grundlag, og så vil det hele have været omsonst.”
Har forskerne succes også på det felt, er Clive Sabel dog ikke i tvivl om den store indflydelse, projektet vil få.
”Sundhedsverdenen slås virkelig med at forstå og forklare årsagerne til, hvorfor nogle rammes af kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, mens andre ikke gør. Det skyldes både gener og miljø. Tænk sig, hvis vi om 20 år kan give et komplet billede af de væsentligste miljøpåvirkninger gennem vores liv fra vugge til grav. Det er en meget stor ambition, men en endnu større belønning, hvis vi kan gøre det.”
Professor Clive Sabel fra Department of Environmental Science modtog i 2018 Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til projektet 'Big Data Centre for Environment and Health'. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med tre forskergrupper ved Aarhus Universitet ledet af Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab - Atmosfærisk kemi og fysik, Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed og Carsten Bøcker Pedersen fra National Centre for Register-based Research and Centre for Integrated Register-based Research.
