Elitefodboldspillere står over for stigende fysiske krav, med kampe der ofte strækker sig ud over 90 minutter. For at bekæmpe træthed tyr atleter til flydende kulhydrattilskud for at genopfylde glykogen, musklernes primære energireserve. En undersøgelse viste, at spillere, der indtog flydende kulhydrater mellem kampene, forbedrede præstationen, løb længere afstande og opretholdt højere hjertefrekvenser med mindre muskelømhed. Selvom ikke alle spillere får lige stor gavn af drikkene, har de, der gør, betydelige fordele, hvilket igen understreger vigtigheden af skræddersyede ernærings- og restitutionsplaner.
Elitefodbold er mere intens end nogensinde før. Træningspassene er hårdere, det samme er konkurrencen, og i internationale turneringer som EM 2024 går kampene i stigende grad i forlænget spilletid, hvilket forlænger spillet fra 90 minutter til 120 minutter.
"Kravene inden for fodboldsporten er meget høje," siger Georgios Ermidis, en sportsforsker ved Syddansk Universitet, der har studeret fysiologien bag fodbold i mere end et årti. Og mens "der er en større nedbrydning i kroppen efter en fodboldkamp sammenlignet med andre sportsgrene som basketball," fortæller Ermidis, at der overraskende nok er få data om, hvordan på hinanden følgende 120-minutters kampe påvirker en fodboldspillers restitution.
Så hvad kan spillere gøre for at forblive på toppen af deres spil gennem yderligere 30 minutter på banen? Pasta og ris er nok det, som de fleste tænker de fleste af os tænker på, når der skal indtages kulhydrater i forbindelse med sport, men I årevis har elitefodboldspillere drukket flydende kulhydrater, og atleter er generelt afhængige af "de meget søde" drikke eller geler fyldt med simple kulhydrater, der hurtigt kan optages for at genopfylde glykogen, musklernes eget energilager, forklarer Ermidis.
Selvom fordelene ved kulhydratdrikke under en 90-minutters kamp er veldokumenterede, siger Ermidis, at ingen nogensinde har målt, hvilken form for løft kulhydratdrikkene kan give spillere, der står over for endnu en gang forlænget spilletid på fodboldbanen. Ermidis og kolleger satte sig for at undersøge, om de kunne finde en forskel mellem spillere, der drak kulhydrater, og dem, der ikke gjorde – både i deres præstation på banen og i deres celler.
Som at drikke 14 portioner spaghetti
Som en del af en større undersøgelse af fodbold finansieret af UEFA rekrutterede forskere 20 mandlige fodboldspillere i Grækenland til at spille to 120-minutters kampe med tre-dages pause imellem – omtrent den samme tid, der gives til restitution under turneringer.
For at bestemme, hvordan kulhydratdrikke påvirker præstationen i spillet og restitutionen, blev alle 20 spillere bedt om at drikke chokoladeholdige drikke mellem deres første og anden kamp. Nogle var kaloriefri placebos, og nogle indeholdt 48,3 gram kulhydrater (til sammenligning har en portion spaghetti omkring 31 gram). Spillerne drak en drink lige efter den første kamp og otte flere med måltider i løbet af de næste dage indtil den anden kamp. For spillerne, der modtog de aktive drikke, svarer dette til kulhydraterne i 14 portioner spaghetti på fire dage.
Ermidis og hans kolleger indsamlede derefter en hel masse data om fodboldspillernes præstationer under begge kampe. GPS sporede hastigheden og varigheden af deres bevægelser på banen, mens tests på sidelinjen, inklusive sprint og spring, vurderede spillernes evner før kampen, efter 90 minutter og ved 120-minutter for at vurdere deres træthed. Spillerne blev endda vejet gennem hele kampen for at spore deres svedtab.
Forskerne indsamlede også biologiske prøver for at se, hvordan spillerne klarede sig på celleniveau. På de samme tidspunkter indsamlede forskerne blodprøver og små biopsier fra en muskel fra spillernes dominerende ben. "Det var måske den mest krævende undersøgelse, jeg nogensinde har lavet," siger Ermidis, med henvisning til tidspresset for at indsamle alle data og prøver fra 20 spillere samtidigt uden at forstyrre kampens forløb. "Vi havde brug for meget mandskab."
Kulhydratdrikke er det værd – især for super-respondere
Analysen af dette væld af data afslørede, at det ekstra kulhydrat hjalp spillere med at restituere inden den anden 120-minutters kamp, siger Ermidis.
Fodboldspillere, der ikke havde modtaget kulhydrattilskuddene, klarede sig dårligere i den anden kamp end i den første – de tilbagelagde mindre afstand og havde færre accelerationer og decelerationer, og deres hjertefrekvens var lavere. De spillere, der indtog kulhydrattilskuddene, led ingen af disse tab, siger Ermidis. Til gengæld syntes kulhydrattilskud ikke at påvirke højintense løbeafstande, sprintafstande eller svedtab.
Måske var det allervigtigste, siger Ermidis, at kulhydrattilskuddene hjalp spillerne med at genopbygge deres lagre af muskelglykogen, "den vigtigste brændstofkilde som vi mister efter langvarig træning." Forskerne undersøgte individuelle muskelfibre for glykogen under et mikroskop og fandt, at 64 % var delvist eller helt fyldt ved tidspunktet for den anden kamp blandt spillere, der drak kulhydrattilskuddet, sammenlignet med 58 % i placebogruppen.
Analysen af blodprøverne fandt flere kemiske signaler på inflammation og nedsat immunforsvarsaktivitet blandt spillere, der ikke modtog kulhydrattilskuddene – et fænomen, der er dokumenteret i andre sportsgrene, men nu observeret for første gang i fodbold, fortæller Ermidis. Og fra spillernes perspektiv var fodboldspillere, der drak det ekstra kulhydrat, mindre tilbøjelige til at rapportere ømhed efter kampen.
Selvom de gennemsnitlige effekter var beskedne, siger Ermidis, at yderligere analyse af dataene antyder, at nogle spillere kan have større gavn af ekstra kulhydrater end andre. Dette var især tydeligt at se ud fra muskelbiopsierne, tilføjer han. "Af en eller anden grund ser det ud til, at nogle menneskers kroppe reagerer bedre," siger Ermidis.
Selvom det ikke var fokus for deres undersøgelse, siger Ermidis, at resultaterne understreger, hvor meget restitution varierer for forskellige spillere. Tests og biologiske prøver viste, at nogle spillere var "klar til at spille endnu 120 minutter" efter de 72 timers restitution, mens andre tydeligt havde brug for længere tid for deres kroppe til at indhente. "Det er ikke ens for alle," siger han.
I fremtiden kan tests som disse hjælpe trænere med at beslutte, hvilke spillere der skal starte, og hvilke der skal spares i næste kamp, tilføjer Ermidis.
Selvom ikke alle er super-respondere, mener Ermidis, at eliteatleter alle bør drikke kulhydrater. "Jeg har tidligere haft en eller to spillere, der mente, at kulhydratdrikke var en dårlig idé. De troede, at de ville tage på i vægt, og at det ikke ville hjælpe dem i kampen," forklarer han. Men med ordentlig uddannelse – og hjælp fra disse nye data – håber han at fjerne disse tvivl.
"Hvis der i øjeblikket er en spiller, der ikke indtager kulhydrater under kampen, tror jeg, at det vil kunne ses i hans præstation. Det vil være et problem for ham," siger Ermidis.
