Kolesterolsænkende medicin rydder op i svært overvægtiges tarmbakterie-økosystem

Sygdom og behandling 25. jul 2020 4 min Professor Oluf Borbye Pedersen Skrevet af Kristian Sjøgren

International forskning med solidt dansk aftryk viser, at svært overvægtige, der behandles med statiner, ikke blot får lavere niveauer af farligt kolesterol i blodet, men også en sundere sammensætning af tarmbakterier.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Forskere har i efterhånden noget tid vidst, at der er en klar sammenhæng mellem at være svært overvægtig og have ubalance i sammensætningen og funktionerne af tarmbakterier.

Forskere har samtidig været interesseret i at finde ud af, hvordan ubalancen kan rettes op, da den kan sættes i forbindelse med udvikling af en lang række sygdomme, inklusive gigt, inflammatoriske tarmsygdomme, Alzheimers, Parkinsons og diabetes.

Nu viser ny international forskning med et stærkt dansk aftryk, at statiner måske kan være en del af svaret. I hvert fald viser det nye studie, at svært overvægtige, der tog statiner, i det store hele havde en sundere bakteriesammensætning i tarmene sammenlignet med dem, som ikke tog statiner.

”Vi skal først slå fast, at statiner ikke får folk til at tabe sig, men de kan være med til at mindske risikoen for at udvikle nogle af de følgesygdomme, som kan blive forbundet med fedme, eksempelvis åreforkalkning i både hjernen og hjertet. Og så tyder vores nye resultater på, at statiner kan rydde op i tarmbakterie-økosystemet blandt nogle svært overvægtige,” fortæller en ledende forsker bag studiet, professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Forskningsresultatet er offentliggjort i Nature.

200 millioner mennesker tager statiner dagligt

Forskere skønner, at omkring 200 millioner mennesker verden over dagligt indtager statiner for at sænke niveauerne af kolesterol i blodet, specielt det ”farlige” LDL-kolesterol.

Høje niveauer af LDL i blodet er forbundet med forskellige åreforkalkningssygdomme og udvikling af blodpropper.

”Statiner er en succeshistorie, og i vores forskningsarbejde ville vi blandt andet finde ud af, hvordan statiner påvirker tarmmikrobiomet,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Usund tarmbakteriesammensætning er forbundet med mange sygdomme

Forskerne i det EU-finansierede MetaCardis-konsortium undersøgte sammensætningen og funktionen af tarmbakterier blandt 900 personer fra Danmark, Tyskland og Frankrig.

I stedet for at identificere alle de mange hundrede bakteriearter hver for sig og se på forholdet mellem dem hver især delte forskerne dem op i fire forskellige bakterieklynger – enterotyper.

Tidligere forskning har vist, at den enterotype, som forskerne kalder for Bacteroides2 (Bact2), er kendt for at være til stede i tarmene hos nogle mennesker, der døjer med mange kroniske sygdomme og ikke mindst de inflammatoriske tarmsygdomme ulcerøs colitis og Crohns.

Samtidig er Bact2 fattig på sundhedsfremmende bakteriearter.

”Vi har også tidligere set, at Bact2 er til stede i rigelige mængder i tarmene hos nogle mennesker med svær overvægt,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Nogle personer med svær overvægt har for mange usunde tarmbakterier

Forskerne analyserede tarmmikrobiomet blandt de 900 deltagere fra Danmark, Tyskland og Frankrig ved at sekvensere DNA fra tarmbakterier. Blandt slanke eller overvægtige deltagere med et BMI (kropsmasseindeks) på under 30 havde fire procent den skadelige enterotype Bact2 i deres tarme.

Forskerne undersøgte tarmbakteriesamfundet blandt de svært overvægtige forsøgsdeltagere med et BMI på over 30 og fandt, at hele 18 procent havde Bact2-enterotype.

Forskerne undersøgte de svært overvægtige, som tog statiner for at sænke niveauerne af kolesterol i blodet, og fandt imidlertid, at Bact2-enterotypen kun fandtes hos seks procent.

Et stort belgisk studie med 2.345 personer har efterfølgende bekræftede resultatet.

”Det peger på, at statiner muligvis kan være med til at bringe sammensætningen og funktionen af tarmbakterierne i en bedre i balance hos den del af de svært overvægtige, som har mange usunde tarmbakterier og samtidigt mangler flere af de gavnlige bakterier. Det er én af de første gange, at vi ser, at et hyppigt anvendt lægemiddel kan have en positiv effekt på tarmbakteriesamfundet,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Statiner sænker også inflammation i kroppen

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at statiner også er kendt for at have andre positive virkninger på helbredet. De sænker niveauet af inflammationsmarkøren C-reaktivt protein i blodet.

Inflammation skabes af et overgearet immunsystem, og en let grad af inflammation ses ved mange kroniske lidelser, inklusive fedme, hjerte-kar-sygdomme, gigt og psoriasis.

C-reaktivt protein er øget hos personer med forholdsvis høje mængder af Bact2 i tarmene, men ved brug af statiner hos svært overvægtige falder C-reaktiv proteinniveauerne. Én af årsagerne kan ifølge Oluf Borbye Pedersen være et sundere samfund af bakterier i tarmen.

”Når personer tager statiner, falder mængden af Bact2 i tarmen, og det får inflammationen til også at falde. Nogle af de bakterier, som findes i Bact2-enterotype har potentialet til at udløse inflammation. Om de gør det i virkeligheden er ikke endnu testet i regulære og omfattende kontrollerede kliniske undersøgelser over lang tid. Men forsøg med rotter tyder på, at statiner påvirker tarmens bakteriesamfund,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Andre lægemidler forstyrrer den sunde sammensætning af tarmbakterier

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at forskningsresultatet er meget opmuntrende, fordi nogle andre lægemidler påvirker tarmbakteriesamfundet negativt.

Det gælder som eksempel mavesyrehæmmende protonpumpehæmmere, som millioner af mennesker tager hver dag. Protonpumpehæmmere gik for nogle år siden fra at være receptpligtigt til at være håndkøbsmedicin, og mange mennesker indtager derfor nu protonpumpehæmmere dagligt, hvis de har sure opstød, mavekatar eller lignende.

Problemet med mavesyrehæmmere er, at de gør mavesyren mindre sur, og det betyder, at bakterier fra mundhulen kan komme ned gennem mavesyren uden at dø og efterfølgende etablere sig i tarmene, hvor de på ingen måde hører hjemme.

”Mennesker, der spiser mavesyrehæmmere, har en ændret tarmbakterieprofil, som blandt andet ser ud til at kunne øge risikoen for at udvikle nogle former for tarmkræft,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen er spændt på, om de kommende placebokontrollerede kliniske forsøg med statiner vil kunne afklare, om statiner mindsker åreforkalkningssygdomme ikke blot ved at sænke kolesterol i blodet, men også ved at bidrage til at fremelske enterotyper af sundhedsfremmende tarmbakterier, der mindsker inflammation i blodårerne og i hele kroppen

”Det er det egentlige spørgsmål, som skal besvares, men vi må vente en del år med at få svaret,” siger han.

Statin therapy is associated with lower prevalence of gut microbiota dysbiosis” er udgivet i Nature. Flere af artiklens forfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Oluf Pedersen and his research team contribute to gain novel insights into the complex and multifactorial aetiology of type 2 diabetes, obesity and ca...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020