EN / DA
Krop og sind

Infektioner er forbundet med en markant øget risiko for epilepsi

Epilepsi-anfald kan være en voldsom oplevelse. På verdensplan har omkring 50 millioner mennesker sygdommen, men kun omkring halvdelen ved, hvorfor de lider af epilepsi. Et nyt forskningsprojekt viser, at risikoen for epilepsi stiger med 78 %, hvis man har været på hospitalet med en infektionssygdom, og har man været det flere gange, mangedobles den risiko.

Fra nogle få sekunders ufrivillig fjernhed til voldsomme krampeanfald i alle kroppens muskler. Påvirket syn, hørelse eller smagssans. Blackout og ufrivillig afgang af urin og afføring. Alt sammen kan det skyldes en abnorm og synkron elektrisk impulsudsendelse i hjernens neuroner. Og mange rammes helt uden man kender årsagen. Nu er forskningen dog kommet lidt nærmere en forståelse af, hvad der kan ligge bag.

”Mange mennesker med epilepsi har en god forklaring på, hvorfor de har fået epilepsi. For eksempel har de haft et alvorligt slag mod hovedet, har været ramt af en blodprop eller en hjernesvulst eller noget helt fjerde. Men for omkring halvdelens vedkommende har man ingen forklaring. Ved at sammenholde sundhedsdata indsamlet over en periode på mere end 30 år kan vi nu se en klar sammenhæng mellem mange forskellige typer af infektioner og risikoen for at blive ramt af epilepsi,” fortæller forsker og læge Frederik Ahlers fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Risiko stiger med antal indlæggelser

Epilepsi er en konsekvens af en funktionsforstyrrelse i hjernen. Derfor er sygdomme i hjernen en hyppig årsag til epilepsi, men da ca. halvdelen af alle mennesker med epilepsi ikke har lidt af en sygdom i hjernen, som kan forklare, hvorfor de har fået epilepsi, ønskede forskerne med studiet at skabe ny viden om, hvorfor folk får epilepsi.

Tidligere studier har påvist sammenhænge mellem enkelte patogener, fx toxoplasmose, og epilepsi, men så vidt forskerne ved, har ingen indtil nu undersøgt et bredt spektrum af infektionssygdomme for deres sammenhæng med epilepsi.

”I de senere år har flere undersøgelser tydet på en forbindelse mellem visse typer infektioner og udvikling af epilepsi. Med dette studie ønskede vi at undersøge en bred vifte af infektioner for deres sammenhæng med udvikling af epilepsi. Det var baggrunden for, at vi besluttede os for at analysere data fra knap 2 mio. danskere, bl.a. ved hjælp af diagnoser fra Landspatientregistret.”

Af de 2 millioner mennesker havde omkring 26.000 på et tidspunkt i deres liv modtaget en epilepsidiagnose, og når forskerne kiggede nærmere på denne gruppe, viste det sig, at ca. 32 % af dem forinden havde været indlagt på hospitalet med en infektion.

”Vi var meget overraskede over, hvor stor en forskel det gjorde, om man havde været indlagt med infektion eller ej. Har man været på sygehuset for en infektionssygdom én eller flere gange, stiger risikoen for epilepsi med 78 % i forhold til personer, som aldrig har været på sygehuset for en infektion. Og den risiko stiger i takt med antallet af infektioner. Efter 8 hospitalskontakter for infektion er risikoen ca. 5-6 gange forøget.”

Kobling mellem epilepsi og psykiatriske lidelser

Det mest overraskende ved undersøgelsen var måske, at det ikke kun var nogle særlige typer af infektioner, der forøgede risikoen for epilepsi – det gjorde de tilsyneladende alle. Risikoen var mest forhøjet ved infektioner i centralnervesystemet (herunder hjernen), men infektioner andre steder i kroppen – fx i det respiratoriske system eller i maven – var også forbundet med en meget højere risiko for epilepsi.

”Dette forstår vi sådan, at det måske snarere er immunforsvarets reaktion på infektionen, som øger risikoen for epilepsi, end der er selve infektionen. Man ved fra tidligere forskning, at infektioner og inflammation kan øge utætheden af blod-hjerne-barrieren, og det er blevet foreslået, at hjerne-reaktive antistoffer kan nå centralnervesystemet og derved skade hjernen. Dette er dog blot én mulig forklaring.”

Nyere undersøgelser har tydet på, at infektioner også øger risikoen for udvikling af flere psykiatriske lidelser, fx skizofreni. Vi ved desuden fra forskningen, at flere af disse psykiatriske lidelser er mere almindelige hos personer med epilepsi end hos baggrundsbefolkningen.

”Vi tolker vores resultater sådan, at de inflammatoriske processer, der forekommer som reaktion på infektioner rundt omkring i kroppen, formentlig kan skade hjernen og dermed øge risikoen for epilepsi. Vi kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at der er en årsagssammenhæng. Der skal mere forskning til for at belyse den sammenhæng mellem infektioner og epilepsi, vi nu har påvist.”

Artiklen ”Infections and risk of epilepsy in children and young adults: A nationwide study” er udkommet i Epilepsia. Overlæge ved Aarhus Universitetshospital Jakob Christensen modtog i 2016 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Epilepsy and psychiatric comorbidity (EpiPsyk) - genetic and environmental causes and consequences of epilepsy and psychiatric co-morbidity”.

Jakob Christensen
Clinical Associate Professor
In his research Jakob Christensen incorporates data which combines information from Danish social and health registers and biobanks. Biobanks have gathered many millions of biological samples from the Danish healthcare service. The samples are available to researchers such as Jakob Christensen, who share the goal of developing new medical treatment for patients with epilepsy. By combining data from both person registers and bioregisters, Jacob Christensen hopes to find the causes of the coherence between the two forms of disease. These have not yet been discovered, and could e.g. be risk factors that emanate from a patient's surrounding environment or their genes.