Mikroorganismer som gær og svampe kan fungere som små fabrikker, hvor man kan producere blandt andet farvestoffer til fødevarer og bioethanol, der ellers dyrkes på dyrebar landsbrugsjord. Dette afsnit af podcasten Forskningsfortællinger udforsker, hvordan mikroorganismer konkret kan bruges til at fremme den grønne omstilling inden for blandt andet fødevare- og brændstofproduktion.
Gær og svampe er blandt de mikroorganismer, der interesserer såvel forskere som virksomheder, der arbejder for at skabe mere bæredygtige produktionsformer.
På forskningssiden er Danmarks Tekniske Universitet (DTU) godt i gang med at undersøge, hvordan gær kan bruges som katalysator til at udvikle produkter, der indgår i vores hverdag. Det kan for eksempel være fødevareingredienser og brændstof.
Ifølge seniorforsker Michael Krogh Jensen fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain) er gær særligt interessant i videreudviklingen af brændstoffet bioethanol, der i dag lægger beslag på landbrugsarealer, der kunne bruges til at dyrke afgrøder, der kan spises i stedet for at få vores biler til at køre. Det kræver imidlertid, at gæren bliver bedre til at spise andet end sine livretter.
”Gær skal til at mande sig lidt op. Den skal kunne leve af andre ting end de luksussukre, som den fra naturens side er bedst til. Det skal vi hjælpe den til at forstå. Den skal til at spise nogle lidt mere kradsbørstige typer af sukkerstoffer, der findes i for eksempel i den hemicellulose og cellulose, som udgør byggestenen og cellevæggene i plantemateriale – altså noget af det, vi ikke spiser. I bund og grund kunne du tage sådan noget som de halmballer, der ligger ude på markerne. Sådan noget vil vi rigtig gerne have; den rigtige restproduktion fra landbruget eller andre sektorer,” siger Michael Krogh Jensen.
Farvestof fra svampe dyrket i bioreaktor
Fra den kommercielle vinkel interesserer Gerit Tolborg, grundlægger af biotekvirksomheden Chromologics, sig for en anden en anden mikroorganisme: En vildtype-skimmelsvamp.
Da Gerit Tolborg skrev sin ph.d.-afhandling på DTU Bioengineering faldt hun over en svamp i en database. Hun fandt ud af, at svampen indeholdt et helt nyt farvestof, som måske kunne bruges i industrien, og derefter udviklede hun en proces, som gjorde det muligt at isolere farvestoffet og dets molekylære struktur.
Det er den proces, Gerit Tolborg og hendes kolleger i dag arbejder videre med i regi af Chromologics, hvor de producerer naturlige farvestoffer til fødevarer. Hvor farvestofferne traditionelt bliver trukket ud af afgrøder som eksempelvis rødbeder, tomater eller gulerødder og i enkelte tilfælde insekter, producerer Chromologics farvestoffet ChromoRed i en vildtype-skimmelsvamp, som vokser i en bioreaktor.
Produktionsmetoden har blandt andet den fordel, at den ikke generer madspild eller optager plads på marker, der ellers kunne bruges til at dyrke madvarer.
”ChromoRed laver ikke samme madspild som andre produkter, fordi vi ikke bruger mad til at lave vores farvestof. Vi synes, at maden skal spises og ikke dyrkes for at lave ingredienser til mad. Vi kan også placere vores produktionsenheder hele verden rundt, så shipping og transport ikke bliver så signifikant,” forklarer Gerit Tolborg, administrerende direktør hos Chromologics.
I podcasten Forskningsfortællinger kan du høre mere om, hvordan forskerne på DTU Biosustain arbejder med gær for at få den til at producere en række stoffer, der kan bruges i mange forskellige produkter. Du kommer også med indenfor hos Chromologics, hvor der bliver anledning til at kigge nærmere på farvestoffet ChromoRed.
Medvirkende:
- Gerit Tolborg, administrerende direktør i Chromologics
- Michael Krogh Jensen, seniorforsker og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain)
