EN / DA
Sygdom og behandling

Forskere undersøger: Sådan behandler man bedst blodforgiftning

Danske forskere revolutionerede for nogle år siden behandlingen af patienter med blodforgiftning. Nu har de igangsat endnu et stort klinisk forsøg, der skal undersøge, om den mest anvendte blodforgiftningsbehandling på verdensplan overhovedet er optimal.

Når patienter bliver indlagt på intensivafdelingen med blodforgiftning (sepsis, som på græsk betyder forrådnelse), har standardbehandlingen i mange årtier været antibiotika og masser af intravenøs saltvandsbaseret væske. Sådan ser behandlingen ud i Danmark, og sådan ser den også ud i resten af verden.

Rationalet bag væskeinfusionerne er, at patienter med blodforgiftning ofte ser ud til at mangle væske, og så er den samlede blodgennemstrømning i kroppen desuden ofte lav, hvilket et øget væskevolumen kan hjælpe på. Problemet er blot, at der aldrig er lavet store kliniske forsøg, som har undersøgt, hvorvidt væskeinfusioner overhovedet virker, og i så fald hvor meget væske patienterne optimalt skal have.

Det store hul i den lægefaglige viden har forskere fra Rigshospitalet i København sat sig for at udfylde med et stort internationalt klinisk forsøg.

»Vi har i mange år haft tradition for at gøre noget, som vi rent faktisk ikke har særligt gode beviser for virker – nemlig væskebehandling til patienter med blodforgiftning. Vi er også i en situation, hvor lægemiddelfirmaer ikke har den store interesse i området, fordi det er svært at tjene penge på at lave saltvand. Derfor bliver der heller ikke forsket så meget i effekten. Den slags forskning kræver i stedet offentlige midler, fondsbevillinger og filantropiske donationer, og det har vi nu fået til at udføre det her store forsøg, som skal se på, om det, vi har gjort i mange år, nu også er rigtigt,« fortæller hovedmanden bag forskningsinitiativet, professor Anders Perner, der er forskningsleder for CRIC (Centre for Research in Intensive Care) og overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet.

Anders Perner har sammen med sine kollegaer for nylig opsummeret deres egen nyeste forskning inden for behandling af blodforgiftning samt udstukket retningslinjerne for den fremtidige forskning. Det har de gjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Intensive Care Medicine.

Millioner dør af blodforgiftninger om året

Blodforgiftning er muligvis en lidt overset lidelse, men tilstanden er faktisk opgjort til at være den tredjehyppigste dødsårsag i verden. Millioner og atter millioner af mennesker dør hvert år på grund en eller anden form for galopperende infektion i kroppen, for når infektionen kommer ud af kontrol, kan den ende med at blive til en dødbringende blodforgiftning.

De hyppigste årsager til blodforgiftninger er lungevejsinfektioner, urinvejsinfektioner eller tarminfektioner, hvor infektionen breder sig fra det enkelte organ til resten af kroppen. En anden kilde til blodforgiftninger er infektioner i forbindelse med kateter eller permanent drop.

Når infektionen først breder sig i kroppen, kan tingene blive værre i en rasende fart. Patientens tilstand bliver voldsomt forringet i løbet af få timer, og i grelle tilfælde resulterer det i deciderede kredsløbssvigt eller blodforgiftningschok, hvor kroppen lukker helt ned.

»Næsten alle patienter, som får blodforgiftningschok, ender med at dø, hvis der ikke bliver grebet ind hurtigt. Standardbehandlingen er i dag antibiotika og en masse intravenøs væske i form af saltvand eller forskellige saltopløsninger, men det er ikke sikkert, at det er den rette behandling, selvom både de amerikanske og europæiske sundhedsvæsner anbefaler det,« siger Anders Perner.

10 lande og 50 intensivafdelinger deltager i forsøg

Det kliniske forsøg, som blev igangsat 1. december 2018, har 1.550 deltagere med blodforgiftningschok. Patienterne kommer fra 10 lande og 50 intensivafdelinger. Halvdelen af patienterne vil blive behandlet med standardbehandlingen, der består af antibiotika og omkring 15 liter væske over et behandlingsforløb, mens den anden halvdel vil modtage antibiotika og forventeligt cirka halvt så meget væske, altså omkring 7 liter.

Efterfølgende vil forskerne følge patienterne over ét år og se, hvordan ændringen i behandlingen påvirker udfaldet for patienterne. Anders Perner har en idé om, at forskerne godt kan komme til at se signifikante forskelle i de to behandlingsgrupper, hvor patienterne, som modtager mindre væske, antageligt kommer til at stå bedre i forhold til overlevelse og psykisk samt fysisk velbefindende efter behandlingen.

»Både jeg og andre læger har været i tvivl om, hvorvidt behandling med meget væske egentlig er det bedste for patienterne, og nu får vi syn for sagn. Jeg tror på, at vores resultater kan komme til at ændre den kliniske praksis fremadrettet,« siger Anders Perner.

Dansk forskning ændrede den internationale praksis i 2012

Anders Perners store armbevægelser har hold i mangeårig erfaring. Den danske professor er en af verdens førende forskere i brug af væsketerapi til behandling af blodforgiftninger, og i 2012 resulterede hans forskning i en gennemgribende ændring af den daværende praksis.

Traditionelt brugte man op til 2012 to forskellige typer væske til patienter med blodforgiftning, men da Anders Perner lavede et forsøg, hvor han sammenlignede effekten, så han, at den dyre væske (hydroxyethylstivelse) faktisk øgede dødeligheden sammenlignet med ganske almindeligt saltvand.

Forskningsresultatet betød, at praksis i både Danmark og resten af verden blev ændret omgåede. I Danmark har det betydet 700-800 reddede liv samt en besparelse for sundhedsvæsnet på estimerede 50 millioner kroner. Tallene på verdensplan er liv i hundredtusindvis og en besparelse på milliarder.

»Forsøget viste potentialet i den type forsøg, som vi nu er i gang med at lave igen. Vi benytter i øjeblikket en behandling til de sygeste patienter, uden at vi egentlig ved, om det er den bedste behandling for dem. Efter det her forsøg vil vi vide, hvordan vi bedst kan behandle folk med blodforgiftninger,« fortæller Anders Perner.

Forsøget forventes afsluttet i 2021.

"Focus on fluid therapy and nutritional support" er udgivet i Intensive Care Med. Professor Anders Perner modtog i 2017 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet "Effects of restricting intravenous fluids on patient-important outcome measures in patients with septic shock - The Conservative vs. Liberal Approach to fluid therapy of Septic Shock in Intensive Care (CLASSIC) trial".

Anders Perner
Professor
Anders Perner is a senior staff specialist in Intensive Care, Rigshospitalet and professor in intensive care at Copenhagen University Hospital. He chairs the Scandinavian Critical Care Trials Group and the strategic research programme ‘New resuscitation strategies in patients with severe sepsis’. This ongoing program will randomize 2000 patients with severe sepsis in three RCTs of resuscitation in 30 ICUs in all the Nordic countries. The first RCT, the 6S trial has been published and the second, the TRISS trial, has been finalized and the third, the CLASSIC trial, is protocolized.