Forskere nu klar til afgørende slag mod zikavirus

Sygdom og behandling 25. apr 2018 4 min Professor Allan Randrup Thomsen Skrevet af Morten Busch

I 2015-16 hærgede zikavirus Sydamerika med store konsekvenser for gravide og deres ufødte børn, da virus kan give fosterskader. Forskere har haft svært ved at studere zika, da mus fx er mindre modtagelige for zikavirus. Nu har danske forskere fundet vej udenom og dermed vejen til en vaccine. Kapløbet er dermed skudt i gang for at nå i mål, inden det næste store udbrud rammer et nyt sted i verden.

Hvis man er gravid, skal man passe godt på, når man rejser til myggeplagede lande i Afrika og Asien, og siden 2015 også i Syd- og Mellemamerika og senest i Florida og Texas. Zikavirus overføres primært via myggestik, og mens de fleste voksne ikke udvikler symptomer, så kan virusinfektion hos gravide føre til, at et fosters hjerne og hoved underudvikles. Der er nu vigtigt nyt i kampen for at udvikle en vaccine, inden næste zika-bølge rammer.

”Det store problem opstår, når zika rammer et nyt område, som i 2015-16, hvor den i løbet af ganske kort tid ramte befolkningerne i 30 syd- og mellemamerikanske lande. De resultater, vi nu har opnået, antyder, at de mennesker, der én gang har været ramt, udvikler en solid beskyttende immunitet via antistoffer mod zika. Det betyder, at man formodentlig kan afblæse katastrofescenarierne, og at vi nu ved, hvordan vi skal udvikle en vaccine, og kan sætte alle sejl ind på at nå det, inden zikavirus rammer på ny – et nyt sted,” forklarer en af hovedforfatterne på artiklen, ph.d.-studerende Loulieta Nazerai fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Den første massive angrebsbølge

Zikavirus er langtfra en ny virus. Den kendes fra Afrika og Asien siden 1947 – dog uden at trække de store overskrifter. Det skete først i 2007, da det første store udbrud fandt sted i Mikronesien. Allermest omtalt er dog nok udbruddet i Brasilien, som man blev opmærksom på i begyndelsen af 2015. Her så man grufulde billeder af babyer med små hoveder og tegn på svær hjerneskade. Endvidere blev nogle få voksne ramt af den muskellammende nervesygdom Guillain Barré. Forskernes teori går i dag på, at én enkelt rejsende – med stor sandsynlighed fra Fransk Polynesien – har medbragt virussen.

”Zikavirus kom til en helt jomfruelig verdensdel, hvor ingen på forhånd var immune mod zikavirus. I løbet af ganske kort tid blev en meget stor del af befolkningen inficeret, og derfor blev mange gravide kvinder og deres fostre ramt. Nu, et par år efter, ser det så ud til, at størstedelen af befolkningen er blevet immune, hvorfor vi ikke forventer at se en tilsvarende epidemi i de områder igen.”

Basis for, at der opbygges en immunitet i befolkningen, synes at være, at infektionen medfører dannelsen af et langlivet antistofsvar samt virus-reagerende hukommelsesceller.

”Det betyder, at det kun er i den første angrebsbølge, at der vil være et massivt problem. Det betyder også, at vi kan trække på tidligere erfaringer med at producere den type vaccine, der skal til for at immunisere resten af befolkningen. Så selv om der stadig ligger et stort arbejde med at udvikle den præcise vaccine, så ved vi nu, hvad vi skal gøre – så det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer en vaccine.”

Smitter også via sæd

Grunden til, at det har trukket ud med at udvikle en vaccine, er blandt andet forskelligheder i mennesker og mus. I mennesker går zikavirus ind og hæmmer produktionen af en af immunsystemets vigtige regulatorer, type 1 interferon. Ved at gøre det får virus i højere grad frit spil til at etablere sig. Når forskerne forsøgte at undersøge i mus, hvordan zika angreb, fik de sig en overraskelse.

”Zikavirus er ikke i stand til at hæmme produktionen af type 1 interferon i mus, og hvis man i forskningen som konsekvens heraf ville anvende mus uden produktion af dette stof, så kunne det også påvirke immunsystemets andre funktioner, så vi ville få svært ved at udrede de immunologiske komponenter, der beskytter mod infektionen. Heldigvis havde vi tidligere arbejdet med gul feber, som også skyldes en såkaldt flavivirus tæt beslægtet med Zika. Her havde vi fundet, at vi kunne påføre musene en aktiv infektion ved at sprøjte virus ind i hjernen. På den måde kunne vi bruge mus til at finde ud af, hvordan aktivering af immunsystemet kunne beskytte mod sygdom,” fortæller en anden af artiklens hovedforfattere, professor Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Selv om WHO’s indledende katastrofealarmer omkring zikavirus’ kommende hærgen i verden er nedtonet, så er behovet for en vaccine dog stadig stort. Virus bevæger sig nemlig stadigt længere nordpå i USA, og i takt med et varmere klima kan man også forvente, at myg og de medfølgende virussygdomme flytter længere nordpå. Det giver mulighed for, at zika kan hærge nye områder.

”Det er nødvendigt at udvikle en vaccine ikke kun til de områder, vi vil formode vil blive ramt i nær fremtid, men også til den del af befolkningen i de ramte områder, der endnu ikke har været ramt af infektionen. Der vil det give mening at udvikle vaccinationsprogrammer, så der kan udvikles total immunitet i befolkningen, som vi kender det med fx røde hunde herhjemme.”

Selv under vores nordligere himmelstrøg kan vi dog stadig ikke vide os helt sikre, for danskerne er et rejselystent folk, og zikavirus smitter desværre ikke kun via myg.

”Hvis en mand har rejst i et af de ramte områder og er blevet smittet med Zika, er der en risiko for, at han via sin sæd kan give smitten videre til sin partner. Man har fundet virus i sæd op til et par måneder efter, at den smittede person har haft symptomer, så udviklingen af en vaccine er også utrolig vigtig for rejsende til de her områder.”

Artiklen “A New In Vivo Model to Study Protective Immunity to Zika Virus Infection in Mice With Intact Type I Interferon Signaling” er udgivet i tidsskriftet Frontiers of Immunology. Det er Lundbeckfonden, der er hoveddonator til projektet, der ledes af Jan Pravsgaard, Søren Buus, Anette Stryhn og Allan Randrup Thomsen i fællesskab . Et af projektets hovedforfattere, professor Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, har i årene 2010-2016 modtaget støtte til forskning i bl.a. type 1 interferons rolle og aspekter af virus-induceret inflammation fra Novo Nordisk Fonden.

Virology is the study of viruses. Within biomedicine it is particularly the study of the diseases caused by viruses, which attract interest; how do vi...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020