Forældre der mister et barn rammes oftere af hjertesvigt

Videnskabelige nybrud 11. jan 2022 3 min Associate Professor of Epidemiology Krisztina László, PhD student Dang Wei Skrevet af Morten Busch

Et barns død er naturligt nok en af de mest livsændrende begivenheder, som forældre kan opleve. Sorgreaktioner er ofte både intense og langvarige. Ny forskning viser, at det langtfra kun har psykiske følger. Efterladte forældre har en 35 % højere risiko for hjertesvigt end andre forældre. Forskerne mener, at det er stress-relaterede mekanismer, der formentlig bidrager til den større risiko for hjertefejl.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Katastrofisk. 6 på en sekstrinsskala. Så markant beskrives sværhedsgraden af den stress, som forældre, der mister et barn, udsættes for. De sorgreaktioner, det afstedkommer – som angst, vrede og fortvivlelse – er velkendte, ligesom psykiske og adfærdsmæssige manifestationer som fx depression og stofmisbrug er det. At tabet af et barn også er forbundet med en højere risiko for at udvikle hjertesvigt hos en forælder er dog aldrig dokumenteret før nu, hvor forskere via befolkningsdata har set nærmere på næsten 130.000 danske og svenske forældre, der i perioden 1973–2016 uventet mistede et barn.

”Efterladte forældre havde en 35 % højere risiko for hjertesvigt – både når barnets død skyldes naturlige og unaturlige årsager som fx en ulykke. Vi kunne se, at forældre uden tilbageværende børn og med flere end to tilbageværende børn havde højere risiko for hjertesvigt end forældre med én eller to tilbageværende børn. Den relative risiko for hjertesvigt ser samtidig ud til at være uændret over tid. Så det er vigtigt at være opmærksom på den forøgede risiko – ikke bare i tiden umiddelbart efter tabet, men resten af livet,” fortæller studiets hovedforfatter, ph.d.-studerende Dang Wei fra Department of Global Public Health på Karolinska Institutet i Stockholm.

En U-formet sammenhæng

Den nye befolkningsbaserede kohorteundersøgelse dykker ned i Det Medicinske Fødselsregister (Danmark, 1973–2016) og det svenske medicinske fødselsregister (1973–2014) og andre befolkningsbaserede registre, hvor forskerne har kunnet analysere data fra 6,7 millioner forældre til levendefødte børn. Af dem havde i alt 129.829 – eller knap 2 % – af forældrene mistet mindst ét barn i perioden. Blandt de 2 % efterladte forældre var der en 35 % højere risiko for at blive ramt af hjertesvigt senere – en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod til at dække organismens energibehov.

”Den forøgede risiko så vi ikke kun, når barnet døde på grund af dårligt hjerte, kredsløbsforstyrrelser eller andre naturlige årsager. Risikoen var tilsvarende forøget, når tabet af et barn skyldtes unaturlige dødsårsager som ulykker. Så resultaterne understreger altså, at den øgede risiko for hjertesvigt hos forældrene tilsyneladende ikke kan forklares af fx hjerteproblemer i familien,” siger Dang Wei.

Når forskerne kiggede nærmere på data, kunne de se yderligere to klare tendenser: to U-formede kurver. Den første havde relation til alderen for det mistede barn, hvor forældre, der mister et spædbarn, har større risiko for hjertesvigt, ligesom forældre, der mister voksne børn, i forhold til børn som ikke er spædbørn.

”Den lidt stærkere sammenhæng observeret i tilfælde af et spædbarns død end for et ældre barn kan muligvis tilskrives graviditetskomplikationer, som sandsynligvis vil øge både risikoen for spædbørnsdødelighed og for mødres hjerte-kar-sygdomme. De stærkere bånd til børn i alderdommen og behovet for at passe efterladte børnebørn kan forklare tendensen mod de stærkere associationer med at miste et voksent barn,” forklarer Dang Wei.

En anden U-formet association så forskerne i forhold til, hvor mange tilbageværende børn, de forældre, der mistede et barn, havde, da de mistede barnet. Forældre med 1-2 tilbageværende børn havde her den mindste forhøjet risiko for hjertesvigt, mens forældre med enten 3 eller flere eller slet ingen børn havde den største risiko for hjertesvigt.

”Enebørns død kan være særligt belastende, da det simpelthen fratager forældrene deres identitet som forældre, mens det at have tre eller flere børn efter tabet kan være forbundet med høj stress på grund af vanskeligheder med at kombinere eget sorgarbejde med pasning og støtte til flere børn i deres sorg,” forklarer sidsteforfatter på studiet, lektor i epidemiologi, Krisztina László fra Department of Global Public Health på Karolinska Institutet i Stockholm.

Bør skabe en større bevidsthed

Selvom forskerne ud fra data i undersøgelsen ikke kan konkludere på selve mekanismerne bag tendenserne, tolker de dem som et muligt tegn på, at det er den psykologiske stress, som skabes, når man mister et barn, der medvirker til at øge risikoen for hjertesvigt hos forældrene.

”Man ved, at langvarig stress skaber både hormonelle forskydninger og forandring i det autonome nervesystem og kan forårsage ændringer i mental sundhed og livsstil. Forandringer som, man ved, kan øge risikoen for forhøjet blodtryk og koronar hjertesygdom eller atrieflimren, og som er velkendte risikofaktorer eller årsager til hjertesvigt. Det vil derfor være vigtigt at fortsætte med at undersøge de underliggende mekanismer for de sammenhænge, som observeres,” siger Krisztina László.

Tidligere undersøgelser af følgesygdomme ved tabet af en ægtefælle eller partner har vist tilsvarende og endda endnu mere markante sammenhænge, sædvanligvis med dødelighed eller andre hjerte-kar-sygdomme. Hjertesvigt repræsenterer et vigtigt folkesundhedsproblem. Det anslås, at hjertesvigt rammer mere end 60 millioner individer på verdensplan. På trods af betydelige fremskridt i behandlingen er dødeligheden ved hjertesvigt fortsat meget høj. 1 ud af 20 dør efter én måned, og næsten halvdelen overlever ikke i 5 år.

”Efterladte forældre og deres miljø kan finde det vigtigt at få viden om de potentielle sundhedseffekter af deres tab, herunder risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Nogle efterladte forældre kan være meget fordybet i deres sorg og kan have svært ved at være opmærksom på helbredsadfærd, at søge omsorg for psykisk sygdom, at deltage i regelmæssige helbredstjek eller at være opmærksom på visse hjertesymptomer. Støtte fra familie, venner og sundhedspersonale er vigtig, da de kan opmuntre de efterladte forældre til at være opmærksomme på disse faktorer og til tidligt at dobbelttjekke eventuelle symptomer på hjerte-kar-sygdomme med en læge,” slutter Krisztina László.

Death of a child and the risk of heart failure: a population-based cohort study from Denmark and Sweden” er udgivet i European Journal of Heart Failure. Medforfatter Jiong Li modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Prenatal Parental Diabetes and Long-term Health Outcomes in Offspring: A Multinational Registry-based Study in Five Nordic Countries”.

The Department of Global Public Health is a multidisciplinary department with the aim to advance knowledge about challenges and opportunities for publ...

The Department of Global Public Health is a multidisciplinary department with the aim to advance knowledge about challenges and opportunities for publ...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020