Disse faktorer øger risikoen for børnedød i Vestafrika

Kost og livsstil 9. jul 2024 4 min Professor Ane Fisker Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere kortlægger, hvem der har højst risiko for børnedød i Bissau, hovedstaden i Guinea-Bissau. Blandt andet børn fra polygame familier født i tørtiden har signifikant forhøjet risiko for at dø. Det samme har også børn af mødre, der ikke har været tilset af sundhedsfagligt personale inden fødslen, og børn i særlige områder af hovedstaden.

Børnedødeligheden er høj i Vestafrika, hvor op imod hvert 20. barn ikke når at opleve skolealderen.

Der er dog forskel på, hvilke børn der har højst risiko for at dø tidligt i livet, og hvilke der ikke har.

Nu har forskere gransket en stor mængde sundhedsdata for at identificere grupper af børn med særlig høj risiko for at dø tidligt.

Forskningen viser blandt andet, at børn født i tørtiden af mødre fra polygame familier har signifikant forhøjet risiko for ikke at nå at blive tre år gamle.

Med den meget metodiske tilgang til at se på børnedødelighed i Vestafrika håber forskerne bag studiet, at de kan bringe nogle nye data til bordet og hjælpe med at pege på risikogrupper, som social- og sundhedsarbejdere i felten måske skal være særligt opmærksomme på.

»Det er velkendt, at for eksempel økonomi har betydning for børnedødeligheden i et land som Guinea-Bissau, men meget forskning inden for børnedødelighed i lavindkomstlande er med den samme tilgang og den samme datatype, hvilket ikke nødvendigvis gør os meget klogere. Her kommer vi med en meget afsøgende tilgang til at se på børnedødelighed, og hvilke kombinationer af årsager der kan forklare, at nogle grupper har højere dødelighed. Til dette bruger vi data indsamlet gennem gentagne hjemmebesøg og med stor detaljerigdom. Sådan en tilgang kan give os nogle helt nye empiriske fund og pege på nogle af den virkelige verdens risikogrupper, som vi måske ikke har været nok opmærksomme på,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Ane Fisker fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Bandim Health Project.

Forskningen, der har ph.d. Andreas Rieckmann fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet som førsteforfatter, er offentliggjort i JMIR Public Health and Surveillance.

Ingen data på børnedødelighed i Guinea-Bissau

Børnedødeligheden i Guinea-Bissau er høj, men det er svært at finde ud af, hvor høj den egentlig er, og hvilke børn der er i højst risiko for at dø tidligt.

Årsagen er meget simpel, at børn slet ikke bliver registreret i nationale databaser, før de fylder fem år og begynder i skole.

Baseret på landets rutinemæssigt indsamlede statistikker er det derfor ikke muligt at identificere, hvor mange børn der dør inden alderen fem år.

I 2016 lavede nogle af forskerne bag det nye studie et andet studie, som viste, at kun 16 pct. af børn under to år i hovedstaden i Guinea-Bissau var registreret i landets folkeregister, og at under to pct. af tilfældene af børnedød blev registreret.

Har data på 270.000 børn

Der findes dog nogle former for registrering af børn i Guinea-Bissau, blandt andet gennem Bandim Health Project, der siden 1978 har eksisteret som både et sundhedsmæssigt hjælpeprojekt i Guinea-Bissau og som et forskningsarbejde.

I dag er det kernen i et sundhedsdemografisk overvågningssystem.

Inden for rammerne af Bandim Health Projects dataindsamling har projektmedarbejdere blandt andet givet flere end 270.000 graviditeter eller nyfødte børn et ID-nummer, hvilket har gjort det muligt at følge børnene over tid og se, hvordan det går dem.

I det nye studie har forskerne i data fra Bandim Health Project for børn født i hovedstaden mellem 2003 og 2016 identificeret grupper af børn med særlig høj risiko for barnedød.

Forskerne undersøgte først i de første otte års data, om nogle faktorer var særligt forbundet med øget risiko for barnedød. Derefter verificerede de fundene i resten af datasættet.

Forskerne undersøgte også, om samspil mellem flere faktorer har betydning for risikoen for børnedødelighed.

I undersøgelsen kiggede forskerne på børnedødelighed i alderen seks uger til tre år.

Identificerer særlige risikogrupper

Resultatet af studiet viser for det første, at velkendte risikofaktorer er associeret med øget risiko for barnedød.

Det drejer sig blandt andet om kort skolegang hos mor, lav økonomisk formåen og andre socioøkonomiske faktorer.

Forskerne identificerede dog også andre faktorer, som ikke var kendte i forvejen.

Blandt andet havde børn født i tørtiden af mødre fra polygame familier øget risiko for at være døde, inden de fyldte tre år. Her var risikoen for børnedød forøget med 1,7 procentpoint oven i den i forvejen høje risiko på 5,2 pct. i perioden fra 2003 til 2011 og 2,9 pct. i perioden fra 2012 til 2016.

Tilsvarende var risikoen forøget med 3,4 procentpoint for børn født i specifikke områder i store byer og 5,8 procentpoint for børn født af mødre, der ikke havde haft kontakt til sundhedsfagligt personale inden fødslen.

Selvom de forskellige grupper er forholdsvis små, havde børnene over studieperioden konsekvent større risiko for ikke at fylde tre år.

»På den måde laver vi nogle nye former for analyser og finder frem til nogle grupper af børn, som vi ikke før har haft fokus på, og som vi ellers ikke ville have fundet. Vi finder også frem til nogle grupper af børn med specifikke kombinationer af risikofaktorer, som vi ellers aldrig ville have tænkt på. Det gælder blandt andet børn født i tørtiden af mødre fra polygame familier,« forklarer Ane Fisker.

Brug for viden for at målrette interventioner

Ifølge Ane Fisker kommer studiet med nye data til bordet, men det er svært at sige, hvad man skal gøre ved disse data lige nu og her ud over at være særligt opmærksomme på for eksempel mødre fra polygame familier, der står til at skulle føde i tørtiden, eller på børn fra specifikke urbane områder.

Det næste område, som forskerne godt kunne tænke sig at blive klogere på, handler om at identificere børnedødelighed endnu tættere på fødslen.

»Det handler om både at identificere risikofaktorer og interventioner til at reducere børnedødelighed i lavindkomstlande. Og her har især de yngste børn i de første fire leveuger ikke set den samme fremgang i børnedødeligheden, som de ældre har. Før vi kan udvikle interventioner, er vi nødt til at kende til de specifikke risikogrupper, og det kan vi hjælpe til med at identificere ved denne udforskende tilgang, hvor vi udnytter unikke data fra Bandim Health Project og samarbejder med folk i felten,« siger Ane Fisker.

"Discovering subgroups of children with high mortality in urban Guinea-Bissau: Exploratory and Validation Cohort Study" er udgivet i JMIR Public Health and Surveillance. Projektet blev støttet af Det Frie Forskningsfond Danmark, National Institutes of Health, Lundbeckfonden og et Novo Nordisk Foundation Challenge Program (NNF17OC0027812). Mange andre donatorer har gennem årene støttet dataindsamlingen ved Bandim Health Project.

Ane Fisker evaluates the implementation and real-life effects of health interventions in low-income countries. She oversees the health and demographic...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020