Befolkningens psykiske trivsel følger pandemiens intensitet og de ledsagende samfundsmæssige restriktioner, viser nye undersøgelser fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Forskningsresultaterne viser også, at det under pandemiens anden bølge var mændenes psykiske velbefindende, som dalede mest, hvor det under første bølge var kvindernes.
Karantæne, omfattende nedlukninger og social afstand er efterhånden blevet hverdagskost i de fleste samfund verden rundt i bekæmpelsen af den omfattende coronapandemi. Meget tyder på, at disse forhold påvirker os psykisk. Gennem tre spørgeskemaundersøgelser har danske forskere taget temperaturen på befolkningens psykiske velbefindende under pandemien. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem pandemiens intensitet og den psykiske trivsel. Under første coronabølge og den ledsagende nedlukning i foråret 2020 dalede både mænd og kvinders psykiske trivsel – mest udtalt hos kvinderne. Under anden bølge af pandemien er trivslen faldet mest hos mænd.
”Resultaterne af vores undersøgelser viser, at den danske befolknings psykiske trivsel varierer i takt med smittetrykket og med de samfundsrestriktioner, der følger med. Det ser i øvrigt ud til, at kvinderne var hårdest ramt under pandemiens første bølge, mens mændenes trivsel er faldet mest under anden bølge,” fortæller Søren Dinesen Østergaard, som er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Målt med WHO-5 trivselsindeks
”Termometeret”, der blev benyttet til at måle psykisk trivsel, er det såkaldte WHO-5 trivselsindeks, som bl.a. benyttes af praktiserende læger til vurdering af, om en patient bør udredes for depression. Målingen giver en samlet score mellem 0 og 100 – jo højre score, desto bedre psykisk trivsel.
Forskerne har indtil videre gennemført tre direkte sammenlignelige spørgeskemaundersøgelser med WHO-5. Den første undersøgelse blev udført under nedlukningen i foråret 2020, den anden i slutningen af april, hvor smittetallene faldt, og den tredje og seneste er fra perioden 20. november til 8. december. Søren Dinesen Østergaard fortæller, at niveauet for danskernes psykiske velvære steg fra første runde af undersøgelsen til den anden, hvilket ikke kom bag på ham: ”I takt med at smittetal og dødstal faldt, åbnede samfundet gradvist igen. Jeg tror, at vores resultater afspejler, at folk åndede lettet op, fordi vi slap relativt nådigt gennem pandemiens første bølge”.
Den gennemsnitlige WHO-5-score faldt dog igen fra undersøgelsens anden runde i slutningen af april til den tredje runde, der blev udført i slutningen af november og starten af december måned sidste år. Mændenes gennemsnitlige score faldt med knap 4 point, mens kvindernes faldt med 2,5 point. Hvis man ser bort fra kønsforskellen, så ligger befolkningens psykiske trivsel under første og anden bølge af pandemien på samme niveau.
Økonomi og sociale netværk kan spille ind
I en kommende undersøgelse vil forskerne se nærmere på, hvad der driver den observerede kønsforskel i den psykiske trivsel under coronapandemien. Allerede nu har Søren Dinesen Østergaard dog en teori.
”At mændene oplever et større fald i den psykiske trivsel under anden bølge kan skyldes stigende bekymringer omkring arbejde og økonomi, da der er flere mænd end kvinder i de private erhverv, der har trange kår, nu hvor pandemien trækker ud. Det spiller muligvis også ind, at mænd formentlig er dårligere end kvinder til at søge støtte og hjælp i deres sociale netværk,” siger han.
Søren Dinesen Østergaard understreger, at der kan være andre faktorer end coronapandemien, der spiller ind.
”Vi kan naturligvis ikke være sikre på, at det er coronapandemien, der er årsag til de variationer, vi ser i befolkningens psykiske trivsel, men vores resultater er bestemt kompatible med påvirkning fra coronapandemien. Vinterens komme kan dog også have spillet ind,” siger Søren Dinesen Østergaard.
Dog påpeger han, at det primært er kvinder, der oplever sæsonvariation i humøret, hvilket ikke harmonerer med, at det er mændenes psykiske trivsel, der er faldet mest under anden bølge.
Lys forude
Der er planlagt i alt tre yderligere målinger med WHO-5 i løbet af 2021. Søren Dinesen Østergaard og hans kolleger har en formodning om, at målingerne vil vise, at den psykiske trivsel stiger i løbet af foråret, hvor der forhåbentlig er grund til at fokusere på antallet af vaccinerede, fremfor antallet af smittede med coronavirus.
”Når vi kommer ind i foråret, hvor antallet af vaccinerede stiger, smittetallene forhåbentlig falder yderligere, og samfundets restriktioner derfor gradvist kan ophæves, så formoder jeg, at den psykiske trivsel vil stige igen,” siger Søren Dinesen Østergaard.
