Verdens store udfordringer kan løses med hjælp fra ”unusual suspects”

Videnskabelige nybrud 15. apr 2021 4 min Professor Marcel Bogers Skrevet af Morten Busch

COVID-19 og klimaforandringer er to af de store globale udfordringer, der lige nu truer verden, som vi kender den. Usikkerheden og kompleksiteten i udfordringerne samt de mange mulige løsninger gør det umuligt for én aktør at løse dem. Derfor er kravet til samarbejde mellem private og offentlige institutioner større end nogensinde før. Ny forskning peger på, at både virksomheder, forskere og beslutningstagere er nødt til at geare sig til større åbenhed og inddrage nye typer aktører for at løse problemerne.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Det er ikke mange år siden, at de fleste virksomhedsledere ville tage sig til hovedet, hvis nogen havde foreslået at lave forretningsudvikling sammen med deres værste konkurrenter. I dag er konceptet åben innovation hverdag i mange produktionsvirksomheder. Især når store globale udfordringer som COVID-19 eller globale klimaforandringer er på dagsorden, tænker virksomheder helt anderledes end for bare 20 år siden, og det ikke bare en nødvendighed men også særdeles nyttigt, hvis man skal tro et nyt studie.

”Globale udfordringer som fx COVID‐19 kræver samarbejde fra mange aktører for at nå de nødvendige teknologiske fremskridt. Vores studie har undersøgt en situation, som samlede over 30.000 mennesker fra 140 lande online, og mange af de flere tusinde idéer til at løse pandemiens udfordringer er blevet videreudviklet. Eksperimentet viser, at man ikke kan have alle dygtige mennesker i én organisation, men at man også skal forsøge at søge anderledes inspiration, når man vil udvikle nyt,” forklarer Marcel Bogers, professor ved Department of Industrial Engineering & Innovation Sciences ved Eindhoven University of Technology.

Hackathons som værktøj

Det nye studie tager sit udgangspunkt i klodens globale udfordringer, der kan betegnes som wicked problems eller grand challenges. De er kendetegnet ved at indeholde stor kompleksitet og usikkerheder ved at kunne forudsige, hvordan de udvikler sig, og endelig går udfordringerne på tværs af faggrænser, så de kan forstås og ikke mindst løses på flere måder. Det betyder også, at der dukker nye bekymringer, når ét aspekt af en udfordring er blevet tacklet, som fx de psykiske følger af den nuværende COVID-19-lockdown.

”COVID-19-pandemien er et godt eksempel på en ”grand challenge”, der kræver en kollektiv, koordineret og ikke mindst vedvarende indsats fra adskillige og forskellige aktører. Samtidig viser pandemien også, at man er nødt til at afprøve vovede og ikke-konventionelle tilgange til at løse dem. Derfor besluttede vi os at undersøge et værktøj til idéskabelse, som netop kunne skabe anderledes idéer ved at bringe forskellige typer af aktører sammen,” fortæller Marcel Bogers.

Det særlige værktøj, som forskerne studerede, var såkaldte hackathons – en sammensmeltning af ”hack” og ”marathon”. Oprindeligt blev det opfundet af it-udviklere, hvor de et døgn eller en uge mødtes for at få skabt idéer og grundlag for senere at lave egentlig udvikling af prototyper eller koncepter. I det nye eksperiment mødtes de over 30.000 personer indenfor seks områder: 1) sundhed, 2) business, 3) sociale og politiske sammenhænge, 4) fjernlæring og uddannelse, 5) digitale finanser og 6) andre.

”EU vs Virus blev på grund af COVID-19 ikke en fysisk men en online-hackathon, hvor man i tre dage samlede eksperter, innovatører, investorer og ikke mindst slutbrugere både i og uden for Europa for at udvikle innovative løsninger på de udfordringer, COVID-19 stiller verden overfor,” siger Marcel Bogers.

Brug for andre typer af eksperter

Af de flere tusind idéer udvalgte arrangørerne herefter 117 og inviterede til en online matchathon, der havde til formål at lette matchmaking med slutbrugere som fx hospitaler, mulige investorer, virksomheder og fonde fra hele EU. Blandt idéerne var “CoviFight” der integrerer bluetooth med social netværksnalyse til effektiv kontaktsporing, et online-læringsfællesskab "#WeStudyTogether", en rådgivningsplatform til små virksomheder "HalloSophia" og et automatiseret videndelingsprogram “Lunsj”.

”Det blev jo på sin vis et dobbelt-eksperiment. Normalt foregår hackathons jo gennem et intenst fysisk møde, men det var umuligt på grund af COVID-19, så at skulle afholde det online var udfordrende, og det var tydeligt, at iscenesættelsen af online-mødet var helt afgørende, ligesom opbygningen af online communities også var det,” fortæller Marcel Bogers.

Den anden del af eksperimentet var anvendelsen af selv hackathon-konceptet som et værktøj til åben innovation og idéudvikling til løsning af globale udfordringer som klimaforandringer, fødevareforsyning eller som i dette tilfælde COVID-19.

”Disse problemer kræver oftest både handlinger her og nu men i høj grad også langsigtet tænkning, og så er det netop er karakteriseret ved at gå på tværs af discipliner. Derfor er det enormt vigtigt som arrangør, når man skal idéudvikle, at tænke på tværs og måske endnu mere vigtigt at sørge for at invitere en anden type af eksperter, end man er vant til, fx pensionerede eksperter, kandidatstuderende eller ganske almindelige borgere, der jo ofte i sidste ende er brugere,” siger Marcel Bogers.

Den enkelte gør ofte forskellen

Da Henry Chesbrough, Faculty Director på Garwood Center for Corporate Innovation ved University of California, Berkeley for første gang i 2003 lancerede begrebet åben innovation med aktører udenfor ens virksomhed som et alternativ til den interne innovation i virksomheder var den en særdeles radikal idé. Hvordan skulle man som virksomhed tjene penge, hvis man bare gav sine idéer væk? I dag er åben innovation blevet normalen inden for mange brancher til at supplere egen viden via eksterne kilder til idéer.

”Det stiller store krav til en anderledes forretningsmodel, for der er naturligt flere usikkerheder i produktudvikling, da der netop ved de her store udfordringer er usikkerhed omkring, hvilke løsninger der er de rigtige, og om de ligger inden for virksomhedens kerneområde, så det stiller krav til en anden og mere fleksibel struktur og også et andet mindset og arbejdsklima. Man skal tro på, at man måske skal dele kagen med nogen, men når kagen bliver større, så bliver det enkelte stykke også større,” uddyber Marcel Bogers.

Det er ikke kun mellem virksomheder, at man er nødt til at samarbejde for at løse de store udfordringer. Marcel Bogers har også stort fokus på, hvordan universiteter og virksomheder kan skabe miljøer, der gør det lettere for enkeltpersoner at indgå i effektive tværgående forhold. Formålet er at få indsigt i de processer, der ligger til grund for overførsel af viden fra universitet til industri.

”Det er selvfølgelig helt afgørende, at ledelserne i både virksomheder og på universiteterne understøtter åbenheden og skaber den rigtige organisation internt og det rigtige økosystem eksternt, men i sidste ende er det egenskaber hos enkeltindivider, der er helt afgørende for, om innovation skabes, så det er også vigtigt at finde og understøtte disse, hvis vi skal tackle de store samfundsmæssige udfordringer, som vi står over for i dette århundrede - hvad enten det drejer sig om bæredygtighed, mobilitet eller den igangværende COVID-19-pandemi," lyder det afslutningsvis fra Marcel Bogers.

Open innovation in the face of the COVID-19 grand challenge: insights from the pan-European hackathon ‘EUvsVirus’”er udgivet i R&D Management. Marcel Bogers modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Investigating the microfoundations of socioeconomic impact of university–industry relations”.

Marcel Bogers is a Full Professor of Open & Collaborative Innovation at the Innovation, Technology Entrepreneurship and Marketing (ITEM) group at Eind...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020