EN / DA
Krop og sind

Danske sundhedsdata: Disse sygdomme rammer forud for kræft

Kræft lader ofte til at ramme ud af den blå luft. Nu viser den første undersøgelse til dato mønstre af andre sygdomme, der går forud for kræftdiagnosen. Hjerte-kar-sygdomme, overvægt og sygdomme i urinveje og kønsdele er de sygdomme, der hyppigst går forud. De nye resultater kan bruges til bedre at identificere og screene mennesker med størst risiko samt i jagten på at finde nye årsager til kræft i gener og livsstil.

Verdens befolkninger bliver ældre og ældre. For blot 100 år siden døde mange i en ung alder af fx infektioner, men i takt med at befolkningen ældes, bliver sygdomsforløb mere komplicerede, da ældre typisk rammes af flere lidelser samtidig. En af de sygdomme, der er i kraftig stigning, er kræft. For bedre at kunne forudsige, hvem der rammes af kræft, har danske forskere analyseret historiske data fra 6,9 millioner patienter for at kortlægge, hvilke sygdomme der går forud for selve kræftdiagnosen.

”Ser vi på tværs af alle kræfttyperne, så er det hjerte-kar-sygdomme, overvægt og genitourinære sygdomme, som patienter oftest rammes af forud for kræft. Med den viden håber vi dels at blive bedre til at finde patienter i risikogruppen, dels at finde fx genetiske sammenhænge mellem sygdommene, så vi kan blive bedre til at forebygge og opdage kræft tidligt,” forklarer Søren Brunak, der er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.

For tidligt at konkludere

Den ny undersøgelse er den største af sin slags i verden, og det har kun været muligt på grund af det danske cancerregister, der indeholder data helt tilbage fra 1943. I studiet er der indgået 700.000 cancerpatienter. Ved at sammenholde data fra dette register med Landspatientregisteret - et nationalt register over aktiviteten ved alle de danske sygehuse - har forskerne kunnet finde tendenser i sygdomsforløbene.

”Vi har haft data nok til at undersøge i alt 17 kræfttyper, og for syv af dem kunne vi se klare sygdomsmønstre. Nogle af mønstrene kendte vi på forhånd, fx at mennesker rammes af COP (Chronic Obstructive Pulmonary Disease)), inden de får lungekræft, men nogle forløb har der været mindre opmærksomhed omkring, fx at rigtig mange kræftramte rammes af kredsløbssygdomme som hjertekrampe og iskæmiske hjertesygdomme forud for kræften. Det er vigtig information, som potentielt kan hjælpe læger til at have fokus på kræft i tide hos de patienter.”

Det er således lykkedes forskerne at finde klare mønstre i de sygdomme, der rammer 10 år før, at mennesker rammes af cancer i bryst, prostata, ovarie, lunge, hud, mave samt Non-Hodgkin lymfom, men selv om mønstrene er ret klare, understreger forskerne bag, at det vil være forkert at sætte lighedstegn mellem sygdomsmønstrene og cancer-diagnosen.

”Selv om der er nogle ret tydelige og bemærkelsesværdige koblinger imellem sygdomsforløb og cancer-diagnose, kan vi ikke konkludere, at der er en kausal sammenhæng. På samme måde som vi ved, at HPV kan føre til livmoderhalskræft, er vi nødt til at finde ud, om de her sygdomme hænger sammen med kræft, så de nye resultater giver os først og fremmest en ide om, hvor det er vi skal lede efter sammenhænge.”

Søger kræftens akilleshæl

En af de sammenhænge, forskerne generelt forventer mellem de forudgående sygdomsforløb og kræft, er inflammation. Hjerte-kar-sygdomme, fedme og infektioner i urinveje og kønsdele er nemlig forbundet med betydelige og varige betændelsestilstande, hvis de er ubehandlede.

”Det er en mulig og meget interessant fællesnævner, så det er et af de spørgsmål, vi vil søge svar på i de kommende års forskning. Vi ved jo i dag, at mennesket har langt færre gener, end man tidligere troede – nemlig omkring 20.000. Det betyder formentlig, at de samme gener er involveret i flere sygdomme, så det er de links, vi er på jagt efter.”

I jagten på gensammenhænge har forskerne ligeledes fokus på såkaldte non-onkogene addiction-gener. Tidligere har kræftforskning fokuseret på onkogener, som er de gener, der forårsager kræft, men i dag kigger kræftforskerne i stigende grad efter de gener, som kræftceller skal bruge for at overleve.

”I vores søgen efter sammenhænge mellem sygdomsforløb og kræft har vi særlig fokus på at finde de her gener, fordi de kan vise sig at være kræftens akilleshæl, som måske kan rammes medicinsk. Sideløbende med at vi afklarer sammenhængene, bør resultaterne jo også bruges til at have særlig opmærksomhed på patienter med disse karakteristiske sygdomsforløb, så man målretter, hvem man skal sørge for i højere grad at screene med jævne mellemrum.”

Artiklen “A large-cohort, longitudinal study determines pre-cancer disease routes across different cancer types” er udgivet i Cancer Research og har Jessica Hu som førsteforfatter. Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet og Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi på Rigshospitalet. En af artiklens hovedforfattere, professor og overlæge Jens D. Lundgren modtog i 2017 Hagedorn Prisen af Novo Nordisk Fonden.

Søren Brunak
Research director, professor
Søren Brunak is a leading pioneer in the biomedical sciences through invention and introduction of new computational strategies for analysis of biomedical data for use in molecular biology, medicine and biotechnology. His main achievements can be divided into two categories: 1) new, advanced bioinformatics and systems biology techniques, and 2) discovery of biological mechanisms, revealed by the use of these methods in a wide range of biological systems. Søren Brunak has been working within bioinformatics and computational biology since mid-1980s. In the early data-poor period Søren Brunak pioneered the introduction of new computational strategies for analysis of biological data of relevance in molecular biology, medicine and biotechnology – in particular machine learning techniques. In 1993 Søren Brunak became the founding Director of the Center for Biological Sequence Analysis (CBS) at the Technical University of Denmark (DTU), heading a multi-disciplinary research group of molecular biologists, biochemists, medical doctors, physicists, and computer scientists. In 2007 Søren Brunak became one of the founding research directors at the Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research at the University of Copenhagen. His program for Disease Systems Biology combines molecular level systems biology and the analysis of phenotypic data from the healthcare sector. In 2011 Søren Brunak was also one of the founders of the Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability at DTU, where he led the Section for Metagenomic Systems Biology until 2013. He continues to be affiliated professor at DTU (DTU Bioinformatics) as well as at Copenhagen University Hospital (Rigshospitalet). The impact of Brunak’s research is in particular a consequence of his ability to combine scientific disciplines in novel ways, including computer technology (hardware and software), physics, biology, biomedical and biotechnological insights. His multi-disciplinary approaches, where concepts from different areas have been combined, have led to advances in the understanding of the function of biological systems, and thereby fundamentally improved the possibilities for control of disease via novel intervention strategies, and enhancement of health in general. Søren Brunak has been a member of the Royal Swedish Academy of Sciences since 2016, a member of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters since 2004 and a member of the European Molecular Biology Organization since 2009. Søren Brunak has published close to 300 papers in international peer reviewed scientific journals (excluding proceedings), co-authored four books, three proceedings and edited books.