EN / DA
Foto: Shutterstock.com
Miljø og bæredygtighed

Vi skal tænke mindre grønt

Grøn er kendt som farven for natur og sundhed og giver mennesker stærke følelser. Derfor vælger mange farven grøn for at få sympati for deres sag. Fra økonomi over bioteknologi til maden vi putter i munden, men hvis vi maler grønt på grønt, kan vi slet ikke se det grønne længere. Derfor må videnskaben lære at tænke i flere farver og nuancer, hvis vi skal løse verdens store udfordringer 

Hele verden er ved at blive malet grøn. Vi skaber grønne økonomier, gør vores industrier grønnere og grønvasker endda vores CO2-udslip. Brugen af den grønne farve er dog ved at udvikle sig til et regulært misbrug, i hvert fald, hvis man skal tro Jens Hauser, der er forsker på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

”Hvis vi gør alt grønnere, er det som at male hvidt på hvidt. Der er ikke nogen baggrund længere, og det forfladiger den måde, vi ser på verden. Alle tror, at de ved, hvad grøn betyder, men gør vi faktisk ikke længere. En bioteknolog, der arbejder med ny grøn energi vil sige: Se, det er grønt. Det er sikkert, men hvis en klimaforsker taler om en grønnere jord, taler han faktisk om, at den øgede CO2-udledning har øget den grønne del af jorden fra 25% til 50%”

Det paradoks sætter Jens Hauser fokus på i projektet "(Ou)vert," som betyder "åbent grønt." Her prøver han at åbne op for dialogen om alt det grønne, der invaderer debatten i dag. Projektet skal føre til et mere nuanceret sprog og mere nuancerede løsninger på presserende udfordringer som globale klimaændringer, der til stadighed gør vores klode varmere og grønnere.

Alt har ikke altid været så grønt

Selv om grøn i dag er den mest naturlige farve, vi kan forestille os, har det ikke altid været sådan. Ser man fx på den gryende skandinaviske økologi-bevægelse i halvfjerdserne, fx hos populære debattører som Arne Næss, er ordet grøn ikke engang nævnt. Økologien blev først grøn meget senere, formentlig da det politiske parti the Australian Greens blev skabt i 1990erne, og det grønne kom senere også på mode i Europa. Alligevel er økologi-bølgen og alle mulige andre i dag uløseligt knyttet til farven grøn.

”Når vi i dag har en grøn økonomi, formodes den også at være bæredygtig, men de forskellige discipliner, der bruger grøn som en metafor, bruger den meget forskelligt. Det hjælper os ikke, når vi virkelig ønsker at holde sammen for at opbygge et ansvarligt samfund, der skal bruge alle de forskellige indsigter fra forskellige discipliner for at få vores samfundsmæssige projekt til at lykkes. Hvis vi har discipliner, der ikke forstår hinanden, gør det det meget vanskeligt, fordi der ikke er et fælles sprog. ”

Hausers projekt skal ikke kun kortlægge, hvordan farven grøn er blevet så central i vores kultur i dag. Forskerne taler også med naturvidenskabelige forskere og medicinere for at forstå deres praksis og valg. Er det fx tilfældigt, at naturvidenskabelige forskere bruger grønt fluorescerende protein til deres forsøg frem for eksempel rødt eller blot.

”Vi undersøger, hvordan grøn også blev farven for fx medicin. Vi undersøger, hvordan grøn har fået en afslappende og beroligende status på tværs af discipliner, selv om de mest giftige af alle pigmenter samtidig paradoksalt nok er grønne. ”

Kunst og humaniora kommer til hjælp

Jens Hausers projekt tager sit udgangspunkt i kunsten og i den humanistiske tradition og der er ingen tilfældighed. Ifølge Hauser har disse discipliner nemlig altid været gode til at vende ting på hovedet og se dem på en ny måde, og Jens Hauser håber, at kunst og humaniora gennem projektet ikke kun kommer videnskaben men også sig selv til hjælp.

”Lige nu er humanister defensiven, fordi de ikke er utilitaristisk og ikke bidrager til at løse problemer, men faktisk har kunst og humaniora altid været gode til at løse problemer blandt andet ved at skabe nye nødvendige metaforer og sprog. Gennem ”Ouvert” vil vi åbne "Pandoras æske og styrke humaniora i lyset af de bioteknologiske videnskaber, ingeniørvidenskaber og sundhedsvidenskaben. ”

En af de store mål med projektet bliver en kæmpe konference i København i 2018 i Society for Literature, Science and the Arts, hvor temaet bliver ”grøn”, men Jens Hauser er allerede i fuld gang med et endnu større skridt – et Greenness Center i København, hvor humanister, kunstnere, naturvidenskab og medicin skal forenes i kampen for at løse verdens problemer og skabe et fælles sprog.

”Jeg tror, at vi for at løse dem må arbejde på tværs af discipliner og ikke bare være specialiserede idioter, hvor den ene specialist ikke kan forstå den anden længere. Vi skal løse nogle samfundsmæssige og økologiske problemer, der er ekstremt presserende og i den sag bruger vi lige nu det grønne som symbol, men vi misbruger det grønne, fordi alle forstår noget forskelligt ved begrebet. Så vi lære at tale bedre sammen for at finde de nødvendige løsninger”

Jens Hauser, der er postdoc og gæsteforsker på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet har i 2016 modtaget et 2-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden til projektet (Ou)vert. European Society for Literature, Science and the Arts afholder i 2018 konference I København med temaet “grøn”