Udbredt havsvamp sladrer om mikroplast i havet

Havsvampe hører til blandt nogle af verdens ældste dyr og har været på Jorden i millioner og atter millioner af år. I lige så lang tid har de filtreret vandet i havene og blandt andet fisket alger, bakterier, virus og dødt organisk materiale ud af det.

Inden for de seneste 50 år er havet imidlertid også blevet fyldt med mikroplastik, som på samme måde som organisk materiale ryger en tur gennem havsvampenes filtre. Det har fået forskere til at spekulere i, om ikke havsvampene kan bruges til at overvåge mængden af netop mikroplastik i havene.

Nu viser et nyt forskningsarbejde, hvad der sker med mikroplastik, når det bliver filtreret af havsvampene. Det kan gøre forskere klogere på, hvordan svampene kan benyttes i overvågningen af mikroplastik i havene – og måske også i overvågningen af biodiversitet.

»Havsvampe har et enormt potentiale inden for monitorering af mikroplastik og biodiversitet, og med dette studie får vi noget at vide om, hvad der sker med den plastik, som svampene filtrerer fra omgivelserne. Hvis vi kan finde ud af at bruge svampene i vores havovervågning, kan vi spare os selv for en hel masse prøveindsamling, da svampene kan gøre det for os, og vi dermed bare skal analysere på det, som de indsamler,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Peter Funch fra Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Marine Pollution Bulletin.

Svamp kan overvåge havmiljøet

Havsvampe kan filtrere det omkringliggende hav med både uhørt hastighed og præcision.

Som eksempler kan havsvampe filtrere seks gange deres egen kropsstørrelse i form af vand i minuttet, og de kan i filtreringen trække 100 pct. af bakterier og 40 pct. af virus ud af vandet. De organiske molekyler bliver undervejs nedbrudt og udnyttet af svampen til at vokse.

I studiet ønskede forskerne at finde ud af, hvad der så sker med mikroplastik, når det kommer en tur gennem havsvampenes filtreringssystemer.

Til formålet studerede forskerne brødkrummesvampen, som mange måske kender som den svamp, der, når den er skyllet op på stranden, ligner isoleringsmateriale.

Brødkrummesvampen er interessant at studere, idet det er en meget udbredt havsvamp, der derfor spiller en meget vigtig rolle i filtreringen af havvand. Brødkrummesvampen kan blive op til 60 centimeter i bredde og 30 centimeter i højde.

»Det er også årsagen til, at mange har tænkt i muligheden for at benytte dem i overvågning af havmiljøet, hvor tanken meget simpelt er den, at man bare tager en prøve fra en havsvamp og ud fra indholdet af mikroplastik kan sige noget om, hvor meget mikroplastik der er i det omkringliggende hav. Inden det er muligt, skal vi dog vide, hvor meget mikroplastik brødkrummesvampen tilbageholder, og hvor lang tid det tager mikroplastikken at komme gennem dens system,« forklarer Peter Funch.

Fodrede brødkrummesvamp med mikroplastik

I studiet gjorde forskerne det, at de lod et stykke brødkrummesvamp vokse mellem to glasplader, så svampen kunne filtrere vand, samtidig med at forskerne i et mikroskop kunne studere filtreringsprocessen.

Forskerne tilsatte både fødepartikler i form af alger og to forskellige størrelser af mikroplastik (to og 10 mikrometer) til det vand, som havsvampene filtrerede i forsøgene.

Inde i svampene bliver mikroplastikken opfanget af den celletype, der hedder kraveceller, og som svampen normalt bruger til at indfange fødeemner.

I kravecellerne kunne forskerne observere algerne blive nedbrudt, mens plastikpartiklerne blev udskilt fra svampen igen efter noget tid.

»Det er ikke overraskende, at svampene er i stand til at skille sig af med mikroplastikken igen, men i dette studie kvantificerer vi, hvor lang tid det tager ved forskellige størrelser af mikroplastik,« siger Peter Funch.

Større partikler kommer langsommere gennem systemet

Resultatet af studiet viser, at brødkrummesvampene er omkring en halv til halvanden time om at få de små stykker mikroplastik gennem systemet og ud igen.

For de lidt større partikler skal svampene bruge en hel til to timer.

Det vil sige, at hvis forskere måler på indholdet af mikroplastik i en havsvamp, skal de tage højde for, at der er forskel i udskillelsen, og at indholdet af større mikroplastikpartikler vil være højere i svampen end i havvandet, da svampene tilbageholder disse partikler i længere tid.

»Hvis vi skal bruge havsvampene til at monitorere havene for indholdet at mikroplastik, skal vi vide disse ting. Vi har også brug for fremadrettet at undersøge, hvordan det ser ud med andre størrelser af mikroplastik og ved forskellige typer af plastik,« forklarer Peter Funch.

Han uddyber, at når forskerne bliver klogere på alt det, vil det formentlig blive muligt bare at indsamle prøver af havsvampe og undersøge dem for indholdet af mikroplastik og derved kunne udtale sig om ændringer i koncentrationen af mikroplastik i havet over tid.

Idet havsvampene også filtrerer DNA ud af det omkringliggende havvand, vil det også være muligt at bruge dem i overvågningen af biodiversitet, da man ved at analysere på den store mængde DNA, som havsvampene tager ud af havet, kan sige noget om, hvilke planter og dyr der har været i havet omkring havsvampen inden for den seneste periode.

»Denne type af forsøg gør os klogere på, hvordan vi kan udvikle analyser til at kunne sige noget om alt det, der kommer gennem havsvampens filtreringssystem,« siger Peter Funch.