Sådan beskytter en god nats søvn mod demens

Videnskabelige nybrud 25. nov 2020 4 min Professor Maiken Nedergaard Skrevet af Kristian Sjøgren

Det glymfatiske system renser hjernen, når vi sover, men hvis søvnen er dårlig eller for kort, kan det lede til ophobninger af affaldsstoffer i hjernen, og det øger risikoen for at udvikle demens.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Der er ingen tvivl om, at en god nats søvn gør os til meget bedre mennesker den næste dag.

Søvn er fundamentet for et godt fysisk og mentalt helbred, og for mindre end 10 år siden fandt blandt andet danske forskere ud af, at den gode effekt af søvn blandt andet skyldes et helt specielt rensningsanlæg i hjernen. Dette rensningsanlæg fjerner affaldsstoffer, når vi sover, og når søvnen så er dårlig, eller vi får for lidt søvn, bliver affaldsstofferne ophobet i hjernen i stedet for at blive udskilt.

Rensningsanlægget, der går under navnet ”det glymfatiske system”, sættes nu i forbindelse med risiko for udvikling af demens. Sammenkoblingen indikerer, at hvis søvnen er dårlig, fungerer det glymfatiske system dårligt, og så bliver demens-associerede affaldsstoffer i hjernen ikke fjernet om natten, men ophober sig i stedet. Ja, du kan vel selv gætte dig til, hvad resultatet bliver på den lange bane.

Koblingen mellem søvn, det glymfatiske system og demens er for nylig offentliggjort i en artikel i Science.

"Artiklen konsoliderer feltets accept af, at det glymfatiske system spiller en vigtig rolle i udvikling af demens. Der er nu så mange beviser for, at forskellige faktorer kan påvirke det glymfatiske system i en negativ retning, og at det leder til dårligere kognitiv funktion, at der ikke længere kan være tvivl om sammenhængen," fortæller professor Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet.

Artiklen i Science er et såkaldt review, hvor Maiken Nedergaard samler den nuværende viden på området. Science havde selv bedt hende om at skrive reviewet.

Hjernevæsken skyller affaldsstoffer mellem hjernecellerne væk

Det glymfatiske system er kort beskrevet et system, der renser hjernen for affaldsstoffer, når vi sover.

I løbet af dagen bliver der i hjernen ophobet en masse affaldsstoffer fra forskellige biologiske processer, og de skal udskilles, for at hjernen ikke drukner i sit eget affald.

Det glymfatiske system fungerer ved, at hjernen pumper cerebrospinalvæsken ind i hjernen langs med ydersiden af pulsårerne for på den måde at skylle affaldsstofferne mellem hjernecellerne væk.

Det glymfatiske system involverer også en masse vandkanaler, kaldet aquaporiner, som findes over alt i hjernen, men som alligevel først blev opdaget omkring år 2000.

Derfor har man ikke kendt til det glymfatiske system før indtil for nylig, hvor Maiken Nedergaard var med til at bane vejen for forskning inden for dette nyopdagede system i hjernen.

Søvn er nødvendig for at få renset hjernen for affaldsstoffer

Det glymfatiske system fungerer bedst, når vi sover – det fungerer faktisk næsten udelukkende, når vi sover.

Forskellige faktorer kan derfor influere på både søvnen og hjernens evne til at rense sig selv for skadeligt affald.

Disse faktorer inkluderer alder, søvnkvalitet, misbrug, depression, hjerte-kar-sygdomme, inaktivitet, søvnapnø, fedme og udu i det indre ur.

Er for mange af disse faktorer i spil, bliver hjernen ikke clearet om natten, og der efterlades i stedet affald i hjernen, der kan ophobe sig over tid.

"Næsten alle sygdomme nedsætter søvnkvaliteten, og et interessant perspektiv er, at næsten alle neurodegenerative sygdomme som eksempelvis demens og Alzheimers starter med, at patienterne har søvnvanskeligheder. Søvnproblemerne opstår, allerede inden patienterne begynder at glemme ting," forklarer Maiken Nedergaard.

Personer med Alzheimers sover dårligt

Maiken Nedergaard fortæller, at mange patienter med Alzheimers debuterer med at have svært ved at sove.

En stor del af de patienter, som ender på plejehjem, gør det, fordi deres søvnmønstre er så meget ude af trit med døgnrytmen, at det gør det svært for deres pårørende at tage sig af dem.

De tager måske lange lure midt på dagen og er så vågne det meste af natten.

"65 pct. af Alzheimers-patienter bliver sendt på institutioner, fordi de er vågne om natten, og deres pårørende ikke kan tage sig af dem. Det vidner om en klar kobling mellem søvn og demens, og her spiller det glymfatiske system en vigtig rolle," siger Maiken Nedergaard.

Det glymfatiske system renser hjernen for stoffer, der kan lede til Alzheimers og Parkinsons

I sin artikel i Science kobler Maiken Nedergaard udvikling af Alzheimers og også Parkinsons sammen med dysfunktion i det glymfatiske system.

Alzheimers er karakteriseret ved ophobning af proteinerne amyloid-beta og tau i hjernen, mens Parkinsons er associeret med ophobning af alfa-synuklein.

Når det glymfatiske system ikke renser disse stoffer ud af hjernen, og de får mulighed for at blive ophobet, rykker hjernen i retning af et stadie, der er karakteriseret ved disse to neurodegenerative sygdomme.

"Det glymfatiske system spiller en rolle i forhold til en række sygdomme, der er karakteriseret ved nedsat rensning af hjernevæsken. Alder er associeret til et signifikant fald i søvnkvaliteten og nedsat glymfaktisk gennemstrømning. Denne nedsatte gennemstrømning gør, at ekstracellulære proteiner ikke bliver fjernet fra hjernen, men får lov til at ophobe sig, hvilket leder til lokal inflammation, tab af neuroner og ultimativt demens," forklarer Maiken Nedergaard.

Diagnose for demens kan stilles tidligt ved at skele til det glymfatiske system

Forskningen kan ifølge Maiken Nedergaard benyttes til at udvikle metoder til meget tidligt at stille en diagnose med begyndende demens.

Når demens i dag bliver diagnosticeret, er det ofte i forbindelse med tab af hukommelse, og så er det allerede for sent at gøre noget som helst ved det. Det er i hvert fald, hvad andre kliniske studier har vist.

Men kan man med eksempelvis MR-skanning af hjernen se, at det glymfatiske systems funktion er nedsat, kan det være en indikation på, at hjernen ikke får clearet de affaldsstoffer, som om nogle år kan lede til demens.

"Ved at udnytte den slags skanninger bliver det også muligt at se, om nye behandlinger har en effekt. Hvis en behandling for demens viser sig at have eller ikke have en gavnlig effekt på det glymfatiske system og dermed risikoen for at udvikle demens, behøver man ikke vente i 10 eller 20 år på at se, om forsøgspersonerne udvikler tilstanden eller ej," siger Maiken Nedergaard.

Lægemidler kan måske ændre ved væskegennemstrømningen i hjernen

Maiken Nedergaard uddyber, at den nye viden, som pibler frem i disse år, også peger i retning af, at det måske kan være muligt medicinsk at hjælpe systemet på vej.

Kan man medicinsk booste det glymfatiske system, kan man også modvirke en lang række neurodegenerative sygdomme, men det er måske også muligt at optimere systemet så meget, at vi har behov for mindre søvn.

Allerede nu er det ifølge forskeren relevant at se på, om nogle allerede godkendte lægemidler har en positiv effekt på det glymfatiske system, eller om andre decideret har en negativ effekt på væskegennemstrømningen i hjernen.

"Netop det er noget, som det amerikanske militær arbejder på at finde ud af. Hvis det er muligt at forbedre søvnen i bare nogle timer, så det glymfatiske system får muligheden for at rense hjernen, kan vi ikke bare klare os med mindre søvn, men søvnen bliver også mere effektiv i forhold til at holde hjernen sund og rask," siger Maiken Nedergaard.

"Glymphatic failure as a final common pathway to dementia" er udgivet i Science. I 2014 tildelte Novo Nordisk Fonden et bevilling til Maiken Nedergaard og medforfatter Steven A. Goldman til at åbne et nyt neurovidenskabscenter ved Københavns Universitet. I 2015 gav Lundbeck Foundation yderligere støtte til centret, der fik navnet Center for Translational Neuromedicine.

The basic biology of glial cells in the CNS and the role of astrocytes in several neurological diseases, including stroke, spinal cord injury, epileps...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020