EN / DA
Miljø og bæredygtighed

Ny teori: derfor er bjergområder rige på biodiversitet

Verdens bjerge er mangfoldige i forhold til antallet af plante- og dyrearter. Nu peger ny teori skabt med danske deltagere på årsagen.

Forskere har længe vidst, at bjerge er utroligt rige på biodiversitet.

Flere arter bor i bjerge end i regnskove, og nye arter udvikler sig også hurtigere i højderne end under trækronerne.

Nu kommer et hold af forskere med danske deltagere med en teori for, hvorfor. Teorien kan samtidig bruges til at beskytte plante- og dyrearter i hele verden.

”Teorien kan forklare, hvorfor vi finder den biodiversitet i bjerge, som vi gør. Én ting som understøtter biodiversiteten er en mangfoldighed af bjergarter og dermed mineraler i bjerge, som ikke findes i de store regnskove,” fortæller Minik Rosing, Professor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Forskningsarbejdet, der er lavet under ledelse af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, er for nylige publiceret i Science.

Bjerge er som Darwins finke-øer

I forskningen arbejdede både zoologer, botanikere og geologer på at kortlægge årsagerne til den store biodiversitet i bjerge.

Noget af det er dog ikke helt nyt territorie.

Bjerge kan betragtes som små topografiske øer. Hvis en plante- eller dyreart befinder sig på den ene bjergtinde, kan den ikke uden videre kommer over på en anden tinde og er derfor isoleret som på en ø.

Allerede for mere end 150 år siden, observerede Darwin, at når finker fra samme art bliver isoleret på forskellige øer med forskellige eksistensvilkår, udvikler de særegne træk, der er tilpasset de specielle vilkår på netop deres ø. Det sætter skub i evolutionen og ender med at udvikle nye arter.

”Det samme sker i bjerge, og det bidrager til at give større biodiversitet, end hvis landskabet var helt fladt,” siger Minik Rosing.

Mineralvariation giver stor biodiversitet

Ud over at opdele habitater i øer stimulerer bjerge også evolutionen gennem variation i forekomsten af mineraler.

Nu er vi kommet til den nye teori.

Mineraler er nødvendige for alt liv på Jorden, og de indgår i kredsløb ligesom alt andet.

Mineralerne bliver optaget af primært planter, som over tid transporterer mineralerne ud i havene, hvor de falder til bunds og bliver en del af sedimentlaget i havbunden.

I løbet af millioner af år hæves havbunden gennem tektoniske kræfter, og mineralerne bliver over geologisk tid til bjerge igen. Her giver hvert geologisk miljø sin helt egen mineralske sammensætning, som kan findes i forskellige lag i bjergene.

”Netop fordi mineralsammensætningerne er forskellige fra klippelag til klippelag, skaber de grundlag for forskellige arters trivsel. Nogle trives bedre ved den ene mineralsammensætning, mens andre trives bedre ved den anden. Det giver stor biologisk diversitet,” forklarer Minik Rosing.

Amazonas understøtter ikke i samme grad som bjerge stor biodiversitet

I det modsatte tilfælde, bliver områderne for foden af bjergene, eksempelvis Amazonbassinet for foden af Andesbjergene, endestationen for alle de mineraler, der over tid og gennem vind, vejr og biologi bliver eroderet fra bjergene. Derfor er den mineralske sammensætning i bassinerne meget mere homogen end i bjergene og dermed heller ikke understøtter biodiversitet i samme grad.

”Den store variation i det mineralske underlag understøtter en højere diversitet i biologien i bjergene. Vi får ud over de geografiske øer også geokemiske øer, som en større gruppe dyr, planter og insekter kan bo i,” siger Minik Rosing.

Sammenholder biologisk variation med geologisk variation

Den nye teori er udarbejdet gennem et omfattende review af den videnskabelige litteratur på området. Her har forskerne indhentet data fra hundredvis af videnskabelige studier af enten geologien eller biologien i verdens bjergrige egne. Jon Fjeldså, professor på Københavns Universitet, har lavet mange af disse studier.

Mange af resultaterne kommer fra Andesbjergene og Østafrika fordi forskere fra Københavns Universitet har lavet meget forskning i disse områder.

Ved at sammenholde den biologiske diversitet i de bjergrige egne med den geokemiske diversitet fandt forskerne, at højere variation i geologien giver højere variation i biologien – og altså bekræftede teorien.

Amazonas fældes for at få flere mineraler i landbrugsjorden

Forskningsarbejdet er ikke kun en teoretisk øvelse. Sammenhængen mellem geologi og biodiversitet kan også få implikationer for virkeligheden.

Minik Rosing peger på det, som er på alle folks læber netop nu: at Amazonas brænder.

Det skyldes det primært én ting: at mennesker har sat ild til skoven for at rydde landområder, men også for at få næringsstofferne, især mineralerne, som er bundet i træerne, ned i jorden.

Når næringsstofferne kommer ned i jorden, kan landmænd dyrke deres afgrøder, men desværre er jorden fattig på mineraler i Amazonas, så efter få år er landmændene nødt til at fælde flere træer og rydde nye landområder for at få adgang til ny næringsholdig jord.

”Ved at forstå sammenhængen mellem biologi, hvilket også vil sige afgrøder, og mineraler kan vi bedre forstå, hvilke næringsstoffer landbrugsjorden mangler. Den kan vi så tilføre de eksisterende landbrugsområder, så landmændene ikke behøver at gøre større indhug i Amazonas,” siger Minik Rosing.

Klimaforandringer er en stor trussel mod biodiversitet i bjerge

Forskningsarbejdet har også betydning for vores tilgang til at beskytte klodens biodiversitet generelt.

I den sammenhæng er det vigtigt at vide, hvor på Jorden der findes steder med stor biodiversitet, samt hvad der understøtter den store biodiversitet.

Kun på den måde kan den beskyttes.

Klimaforandringer i de bjergrige egne truer biodiversiteten gevaldigt.

Når klimaet bliver varmere, rykker habitaterne for en lang række dyr og planter opad i bjergene, hvor det måske ikke er optimalt at leve.

Det er muligt, at bjerge tæt på har netop de klimatiske betingelser, som nogle dyr eller planter skal bruge for at overleve, men da dyrene og planterne er isoleret som på øde øer, kan de ikke komme derhen.

”De vil potentielt være udrydningstruet af klimaforandringerne, men hvis vi ikke forstår det, kan vi ikke gøre noget ved det, og bjergrige egne, hvor biodiversiteten er stor, kan få stor betydning for klodens samlede biodiversitet,” siger Minik Rosing.

Building mountain biodiversity: geological and evolutionary processes” er udgivet i Science. Novo Nordisk Fonden har bevilget forskningsstøtte til en medforfattere, Minik Rosing, i 2016–2018.

Minik Thorleif Rosing
Professor
Minik Rosing is professor at Geological Museum and Natural History Museum at University of Copenhagen. He was one of the leaders of the Galathea 3 Expedition - and he is the man behind the analysis of Isua sediment, pointing out that photosynthesis already took place 3.7 billion years ago. Minik Rosing is also a well-known keynote speaker and author of several books: "The Journey to the Morning of the Times" (2018) "My Childhood in Greenland" (2016) "Alicja Kwade: In Aporie" (2019) "The World Picture" (2008) with Per Kirkeby and a myriad of scientific articles.