Ny forskning skal holde øje med COVID-19-smitte blandt udsatte borgere

Sygdom og behandling 9. sep 2020 4 min Clinical Professor Merete Nordentoft Skrevet af Sabina Askholm Larsen

Indtil videre er størstedelen af de mest udsatte borgere i Danmark gået fri af smitte med COVID-19. Det er imidlertid ikke sikkert, at situationen bliver ved med at se sådan ud. For at holde øje med, hvordan smitten med COVID-19 udvikler sig blandt udsatte samfundsgrupper, vil en professor i psykiatri overvåge udbredelsen af sygdommen på bl.a. herberger, krisecentre og psykiatriske bosteder. Resultaterne kan bruges som monitoreringsværktøj og til at evaluere de initiativer, der bliver taget for at forhindre smitten i at brede sig. I Odense har man erfaring med at skræddersy sundhedsløsninger til udsatte borgere, som ikke har adgang til en praktiserende læge eller NemID for at gøre det muligt at tilbyde test for COVID-19.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Da coronapandemien ramte i foråret, var en af de store bekymringer, hvordan sygdommen ville ramme udsatte mennesker, som fx lever med misbrug af alkohol og stoffer eller er psykisk sårbare. I Danmark har det vist sig, at denne gruppe indtil videre ikke har været hårdt ramt af COVID-19, men dette kan ændre sig i fremtiden.

For at undersøge, hvordan COVID-19 rammer nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet, har Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor ved Københavns Universitet, igangsat et forskningsprojekt, der skal undersøge udbredelsen af COVID-19 blandt udsatte mennesker i Danmark.

Konkret skal forskningsprojektet monitorere, hvor udbredt smitten er blandt personer, som befinder sig på psykiatriske afdelinger, psykiatriske bosteder, herberger, krisecentre, institutioner for anbragte unge samt i fængsel.

Udsatte har større risiko for alvorligt COVID-19-forløb

Fordi mennesker med psykiatriske lidelser ofte også lever med kroniske somatiske sygdomme, vil denne gruppe samlet set have større risiko for at få et alvorligt og eventuelt dødeligt forløb, hvis de bliver ramt af COVID-19.

”En foreløbig undersøgelse viser, at mennesker med psykiske lidelser har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af COVID-19-smitte som folk uden en psykiatrisk diagnose. Vi har god grund til at tro, at der ville være en overdødelighed i denne gruppe. Hvis man kigger på de beregninger, der er om overdødelighed efter smitte med COVID-19, så rammer den især folk med kroniske sygdomme,” forklarer Merete Nordentoft.

Merete Nordentoft og hendes kollegaer har netop fået adgang til de data, som skal bruges til monitoreringen af COVID-19-udbredelsen blandt udsatte borgere, og nu kan forskningen for alvor begynde.

”Resultaterne kan bruges til at udvikle et monitoreringsredskab, der kan overvåge populationer, hvor smitten kan sprede sig. Vi kan også bruge forskningen mere langsigtet til at evaluere på et mere overordnet plan, om de initiativer, der er taget for at forhindre smitten, har været tilstrækkelige,” fortæller Merete Nordentoft om anvendelsesmulighederne for forskningen.

Ingen udsatte borgere med COVID-19 indtil videre

En af de kommuner, som har lavet en målrettet indsats blandt socialt udsatte borgere, er Odense. I foråret besluttede Odense Kommune i samarbejde med Kirkens Korshær og Odense Universitetshospital at oprette et nødherberg for udsatte borgere smittet med coronavirus. Nødherberget er blandt andet til for hjemløse, der ikke har deres eget hjem at isolere sig i, eller personer, som af andre årsager ikke kan isolere sig alene i deres eget hjem.

Fra foråret og frem til nu har coronasituationen løbende ændret sig, og derfor har det været en kompleks opgave, som alligevel blev løst på meget kort tid.

”Vi etablerede et nødherberg i Odense på rekordtid, og vi gjorde det i et tæt samarbejde med de civile aktører og med Odense Universitetshospital. Efter vi havde fået sammensat nødherberget og lagt vagter, har det vist sig, at vi ikke har nogen udsatte borgere, som har været smittet med COVID-19. Det er vi selvfølgelig glade for, og det betyder, at vi i stedet for at have nødherberget på en særskilt matrikel nu har lagt det på vores forsorgshjem, hvor vi har nogle bedre fysiske rammer og kan agere mere fleksibelt, såfremt der skulle komme udsatte borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som er smittet,” forklarer Henriette Korf Graversen, områdechef ved Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.

Skræddersyede sundhedstilbud til udsatte borgere

Kirkens Korshær har spillet en stor rolle i oprettelsen af nødherberget i Odense. De mennesker, som til dagligt gør brug af Kirkens Korshærs tilbud som for eksempel herberg og varmestuer, vil være blandt dem, som kan gøre brug af det nye nødherberg, hvis de skulle blive smittet med COVID-19.

Arbejdet med at stable nødherberget på benene har haft nogle afledte resultater, som har gjort det muligt at skræddersy nogle sundhedstilbud til borgere, som det konventionelle sundhedsvæsen har svært ved at rumme.

Med oprettelsen af nødherberget og det afledte samarbejde mellem sundhedsvæsen, kommune og civile aktører har man i Odense fået mulighed for at give borgere, der ikke passer godt ind i de eksisterende sundhedstilbud, en mulighed for at få foretaget test for COVID-19 og ikke mindst få mulighed for at modtage svaret, lyder det fra Heinz Wolf, leder og chefkonsulent i Kirkens Korshær i Odense.

”Det er rigtig svært for sundhedsvæsenet at tage imod de skæve borgere, forstået som folk, der ikke bliver liggende i sengen, medicinerer sig selv eller som ryger hele tiden – det må man jo ikke på et sygehus. Vi fik etableret et super godt samarbejde med Odense Kommune og Odense Universitetshospital, som har fjernet mange forhindringer under hele COVID-19-krisen. Hvordan får man testet og givet svar til nogen, der ikke har NemID? Hvad nu, hvis du ikke har en læge – hvordan får du så svar? De borgere her har jo ikke adgang til sundhed.dk, så vi har udviklet svarmuligheder og samtykke. Derfor var det super godt, at vi blev sat sammen om et bord på foranledning af nødherberget for at finde nogle gode løsninger,” uddyber Heinz Wolf.

Hør mere om COVID-19-tiltag blandt udsatte i ny podcast

Hør mere om Merete Nordentofts forskningsprojekt og erfaringerne fra arbejdet med udsatte borgere i Odense Kommune under coronapandemien i podcasten Forskningsfortællinger: Hvordan påvirker coronakrisen samfundets udsatte? Du kan også finde podcasten på bl.a. Apple Podcasts og Spotify.

Merete Nordentoft har fået støtte til projektet ”Monitorering af udbredelsen af COVID-19 i udsatte grupper med fokus på mennesker med psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug samt hjemløse” fra Novo Nordisk Fonden, mens Odense Kommune i samarbejde med Odense Universitetshospital og Kirkens Korshær har fået støtte fra fonden til projektet ”Etablering af nødherberg i Odense Kommune for socialt udsatte smittet med COVID-19”.

Merete Nordentoft is an expert in epidemiology, suicidal behavior, psychopathology and early intervention in psychosis. She was PI for many large rand...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020