Malkekvæg kan have fugleinfluenza i mælken

I slutningen af marts skete der noget i USA, som bragte virologer i hele verden på tæerne. Fugleinfluenza blev for første gang påvist i køer og har siden spredt sig til mere end 80 besætninger i ni stater.

Tre personer, der arbejder med kvæg, er i denne periode blevet smittet med fugleinfluenza fra køer, og når det kommer til frygten for en ny pandemi, er fugleinfluenza på toppen af en liste af frygtede vira.

Ydermere blev det identificeret, at mælken hos det kvæg, som personerne arbejdede med, var fyldt med fugleinfluenzavirus.

Det var både chokerende og overraskende, fordi det i lang tid har været alment anerkendt, at fugleinfluenza ikke kan smitte kvæg.

Nu viser et nyt studie, hvordan det alligevel kunne lade sig gøre.

»Siden 2020 har vi udviklet et redskab til at identificere og karakterisere virusrelevante receptorer på overfladen af celler, og med den metode kunne vi identificere, at der også i mælkekirtlerne hos kvæg findes de receptorer, som fugleinfluenza skal bruge for at trænge ind i celler,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor Lars Erik Larsen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i bioRxiv, hvilket betyder, at det endnu ikke er bedømt af fagfæller. Det var dog vigtigt for forskerne at komme hurtigt ud med resultatet, og derfor er det indtil videre publiceret der.

Receptorer er ikke udviklet for virus' skyld

Den metode, som forskerne fra Københavns Universitet har udviklet, gør det lettere og hurtigere at identificere de receptorer, som virus skal bruge til at trænge ind i celler.

For eksempel skal fugleinfluenzavirus bruge en bestemt type receptor, som findes i luftvejene hos fugle, og som også findes dybt nede i lungerne hos mennesker og i vores øjne.

Coronavirus benytter nogle andre receptorer, der både findes hos mennesker og nogle andre pattedyr, blandt andet mink.

Receptorerne er ikke udviklet med det formål at lade cellerne smitte med fugleinfluenza eller coronavirus, men tjener et helt andet formål i vævet.

Virus har blot fundet ud af, hvordan de kan bruge de naturlige transportveje til selv at finde ind i cellerne.

»Vi ved, at fugleinfluenza ikke har let ved at smitte luftvejene hos køer, og derfor har vi aldrig tænkt, at køer kunne blive smittet med denne virus. Derfor var det en overraskelse, at det så kunne ske alligevel, og at køerne tilmed kunne smitte mennesker,« forklarer Lars Erik Larsen.

Masser af influenzareceptorer i yvere fra kvæg

I studiet ledte forskerne efter de relevante receptorer i yvervæv fra kvæg.

Her fandt de, at dette væv er fyldt med præcis de receptorer, som fugleinfluenza skal bruge for at komme ind i cellerne. Derfor giver det mening, at influenzavirus kan smitte køer.

Der kan ifølge Lars Erik Larsen være to måder, hvorpå virus kan finde ned i yverne hos køer.

For det første er det en mulighed, at fugleinfluenza kan komme i blodet hos køer og derved nå ned til yverne, hvor de relevante receptorer for at komme ind i cellerne findes.

En anden mulighed er, at virus kommer ind gennem pattekanalen. Her kan virus så opformere sig selv til milliarder af virus, som kan smitte den næste ko - eller et uheldigt menneske.

»Man kan godt forestille sig et scenarie, hvor de amerikanere, der via kvæg blev smittet med fugleinfluenza, blev smittet ved at få mælk fra inficerede køer i øjnene. Det er en mulighed, fordi de receptorer, som fugleinfluenza skal bruge til at trænge ind i cellerne, netop findes i øjnene hos mennesker,« siger Lars Erik Larsen.

Han uddyber, at de tre smittede i USA alle havde øjenbetændelse, før de fik stillet diagnosen med smitte med fugleinfluenza.

Kommer tættere på mennesker

Resultatet af studiet åbner op for flere nye spørgsmål.

Man kan som eksempel forestille sig, at de relevante receptorer for fugleinfluenza også sidder i mælkekirtlerne hos grise eller for den sags skyld mennesker.

Det vil forskerne undersøge fremadrettet, da det har betydning for forståelsen af eventuelle smitteveje for virus.

Specielt hos grise kan det være relevant, da en stor frygt er, at fugleinfluenza kan smitte grise og derigennem skabe en epidemi mellem mennesker.

Jo flere pattedyr virus kan smitte, des større er sandsynligheden for, at de også kan smitte mennesker.

For eksempel kan man frygte, at når en virus smitter et dyr, lærer den ikke bare at trænge ind i cellerne via én type receptor, men at den kan lære at gøre det gennem flere.

Det øger sandsynligheden for, at fugleinfluenza lærer at trænge ind gennem receptorer, som vi har mange af på overfladen af vores lungeceller.

»Indtil videre er der fundet fugleinfluenza hos 35 vilde pattedyr, hvor virus også kan trænge ind i hjernen og i blodet. Frygten er, at virus snart finder ud af, hvordan den kan smitte mennesker og mellem mennesker,« siger Lars Erik Larsen.

Frygt for rædselspandemi

Grunden til den store interesse for fugleinfluenza er for det første, at den efterhånden er kommet meget tæt på os, når den kan smitte både høns, grise, køer og enkelte mennesker.

Den anden del af frygtscenariet er, at infektion med fugleinfluenza er forbundet med 50 pct. risiko for at dø.

Derfor holder forskere og sundhedsinstitutioner nøje øje med, hvad virus kan smitte, hvor god den er til det, og om den på et tidspunkt lærer at smitte mennesker.

»Skrækscenariet er en omfattende pandemi med en virus, der kan smitte let mellem mennesker og kommer med en dødelighed på 50 pct. Derfor kan ingen lide denne virus, og det er også årsagen til, at vi holder øje med den og prøver at forstå, hvad den kan smitte, og hvordan den gør det. Det gode ved denne virus er dog, at den hos for eksempel køer har rig mulighed for at smitte mellem køer uden at være nødt til at tilpasse sig receptorer, der er mere relevante for mennesker,« siger Lars Erik Larsen.