Ingen hastværk ved udvikling af COVID-19-vacciner

Sygdom og behandling 5. jun 2022 2 min Professor of Medicine Aaron S. Kesselheim Skrevet af Kristian Sjøgren

Da COVID-19-pandemien ramte verden, gik der ikke lang tid, før vaccinerne rullede ud på markedet. Mange var derfor bekymrede for, om teknologien måske var blevet godkendt lidt for hurtigt. Ny forskning viser dog, at udviklingen af teknologien bag COVID-19-vaccinerne har taget omtrent den tid, som vaccineteknologi normalt tager at udvikle og patentere.

Man kan ikke sige COVID-19 uden også at sige vacciner.

For mange mennesker har vaccinerne dog været en stor kamel at sluge, fordi de har følt, at vaccineteknologien bag især de nyeste skud på vaccinestammen, nemlig mRNA-vaccinerne, er kommet for hurtigt fra laboratoriet til markedet.

Den formodning holder dog ikke stik, viser ny forskning.

Faktisk blev de fleste af teknologierne bag de nye vacciner allerede udviklet og patenteret for mere end et årti siden. Det er også den rum tid, som det førhen har taget at udvikle en ny vaccine.

"Vores gennemgang af de patenter, som ligger til grund for udviklingen af de nye vacciner, viser, at de originale patenter kan dateres tilbage til for mere end ti år siden. Vaccinerne og teknologien er altså ikke nye og uprøvede, som mange ellers har været bekymrede for. Forskere havde arbejdet på teknologien i meget lang tid og udnyttede den så, da den nye sygdom ramte verden," fortæller en af forskerne bag studiet, professor Aaron S. Kesselheim fra Brigham and Women’s Hospital samt Harvard Medical School.

Forskningen er offentliggjort i Clinical Infectious Diseases.

Vacciner blev ikke designet fra scratch

Udgangspunktet for studiet var det tidspunkt i 2021, hvor de nye mRNA-vacciner fra Pfizer-Biontech og Moderna ramte markedet.

Vaccinerne blev masseproduceret, for at så mange mennesker som muligt kunne blive beskyttet mod at blive ramt af alvorlig COVID-19.

Aaron S. Kesselheim arbejdede på det tidspunkt allerede sammen med Center for Biomedical Innovation and Law (CeBIL) ved Københavns Universitet i spændfeltet mellem innovation og infektionssygdomme. Forskerne kastede sig derfor over spørgsmålet om, hvorvidt de nye vacciner kom hurtigere fra idé til markedet end andre vacciner før dem.

I forskningsarbejdet har Aaron S. Kesselheim sammen med sine kollegaer gennemgået alle de patenter, som ligger til grund for udviklingen af vaccinerne.

Nogle af patenterne er på mRNA-teknologien, som benyttes til at lave de mRNA-stumper, som vaccinen er baseret på. Andre patenter vedrører DNA-stumper.

En helt tredje gruppe patenter er på administrationen af de fedtpartikler, som vaccinen leveres med for at skabe et stærkt immunrespons.

Da forskerne havde gennemgået alle patenterne, så de, at langt de fleste af dem havde mange år på bagen. Gennemsnitligt var patenterne blev udtaget 10,0 år inden godkendelsen af vaccinerne, og det er på linje med, hvad man tidligere har set.

"Det samme ser vi omkring vaccinepatenter, der er mindre kontroversielle, eksempelvis vacciner mod pneumokokker eller helvedesild. Man kan sige, at virus var ny, men teknologien til at besejre virussen var ikke ny. Det var altså ikke vacciner, som blev designet fra bunden af og så kastet på markedet, sådan som mange måske tror," forklarer Aaron S. Kesselheim.

Udrydder myte vedrørende nye vacciner

Forskerne har også undersøgt, hvordan udviklingen af mRNA-vaccinerne passer ind i en historisk kontekst.

Her har forskerne kigget på, hvor lang tid der er gået fra udtagning af patenter til kommercialisering af vacciner siden 1980, hvor pneumokokvaccinen Prevnar blev begyndt udviklet.

Denne del af forskningen viser, at der gennem årtierne er gået kortere og kortere tid, mellem at patenter er blevet udtaget, og vacciner er kommet på markedet.

Prevnar tog som eksempel omtrent 20 år om at komme på markedet. HPV-vaccinen Gardasil tog omkring 15 år om at komme på markedet, fra de første patenter blev udtaget i starten af 1990'erne. Vaccinen Shingrix mod Helvedesild tog omtrent 12 år om at komme gennem processen fra 2005 og fremefter.

Det passer ifølge Aaron S. Kesselheim med, at hele processen bliver mere og mere effektiv. Desuden passer de nye mRNA-vacciner ind i mønsteret, idet de følger den udviklingstrend, som har pågået i flere årtier.

"Det er interessant, men ikke totalt overraskende, at vaccinerne har været under udvikling i meget længere tid, end nogle måske tror. Denne viden kan måske være med til at rydde op i nogle af de eksisterende myter om, at vaccinerne er udviklet hurtigere end andre vacciner og derfor er mindre sikre. Det passer ikke," siger Aaron S. Kesselheim.

"Premarket Development Times for Innovative Vaccines--To What Extent Are the Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) Vaccines Outliers?" er udgivet i Clinical Infectious Diseases Journal. Aaron S. Kesselheims arbejde er støttet af Arnold Ventures og Novo Nordisk Fonden gennem et videnskabeligt uafhængigt Collaborative Research Program.

Aaron S. Kesselheim MD JD MPH is a Professor of Medicine at Harvard Medical School and a faculty member in the Division of Pharmacoepidemiology and Ph...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020