Hyppige psykiske problemer efter indlæggelse med COVID-19 – men ikke mere end ved andre indlæggelser

Sygdom og behandling 14. jun 2022 4 min Clinical Research Associate Professor and Consultant Neurologist Daniel Kondziella, Professor and Head of Research Michael Eriksen Benros Skrevet af Kristian Sjøgren

Personer, der har været hospitalsindlagte på grund af COVID-19, kan slås med psykiske og kognitive udfordringer i mere end et halvt år efter indlæggelsen. Selvom mange slås med efterfølgende psykiske problemer, er tallene alligevel ikke højere end hos sammenlignelige patienter, der har været hospitalsindlagt på grund af andet end COVID-19. Dog ser COVID-19 ud til at påvirke kognitionen mere end andre indlæggelser, men ikke meget.

Der har været meget tale om, at alvorlige tilfælde af COVID-19 kan påvirke det psykiske helbred i flere måneder efterfølgende.

Det kan det ganske rigtigt også, viser et nyt studie, men andelen af personer, der slås med psykiske problemer efter et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, er ikke større end andelen af personer, der slås med psykiske problemer efter et hvilket som helst andet sygdomsforløb med tilsvarende sværhedsgrad.

Resultatet kommer fra et nyt studie, hvori forskere har fulgt patienter, der har været indlagt på intensivafdelingen på Rigshospitalet i København med COVID-19, og patienter, der var indlagt på grund af anden sygdom.

Studiet viser dog også, at selvom det ikke ser ud til, at alvorlige forløb af COVID-19 presser psyken mere end andre alvorlige helbredsmæssige problemer, så ser virussygdommen ud til at ramme kognitionen hårdere.

"Der har været meget fremme om, at COVID-19 kan give psykiske, neurologiske og kognitive senfølger, men det er, som om man har glemt, at det kan andre sygdomsforløb også. Har man været indlagt på intensivafdeling, kan man i lang tid efterfølgende være ramt af angst og depression. I dette studie har vi for første gang undersøgt, om der er større risiko for langvarig psykiske og kognitive problemer hos personer med alvorlig COVID-19 sammenlignet med en sammenlignelig kontrolgruppe," forklarer en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Michael Eriksen Benros fra Psykiatrisk Center København og Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i JAMA Psychiatry.

Sammenligner for første gang COVID-19-patienter med andre patienter

I studiet har forskerne i seks måneder fulgt 85 personer, der blev indlagt på intensivafdelingen på Rigshospitalet med COVID-19, og 61 kontrolpersoner, der blev indlagt på intensivafdelingen på grund af andre sygdomme, eksempelvis hjerte-kar-sygdom.

Forskerne matchede patienterne, så de var ens i forhold til alder, indlæggelsestid, inflammationsmarkører, m.m.

På udskrivelsestidspunktet og efter seks måneder inviterede forskerne patienterne til at deltage i undersøgelser, der skulle fastslå tilstedeværelsen af psykiske problemer og kognitiv funktion.

"Her er det vigtigt at forstå, at vi taler om kritisk syge patienter. Det er altså ikke en undersøgelse af, hvordan man har det efter et mildt forløb med COVID-19," forklarer Michael Eriksen Benros.

Hver femte har psykiske problemer seks mdr. efter indlæggelse

Resultatet af undersøgelsen viser, at 19 pct. af patienter med COVID-19 og 20 pct. af de matchede kontrolpersoner opfyldte kriterierne for en nyopstået psykiatrisk sygdom som angst, depression eller PTSD seks mdr. efter indlæggelse.

Da forskerne udelukkende kiggede efter symptomer på psykiatrisk sygdom, fandt de, at 81 pct. af patienterne med COVID-19 og 93 pct. af de matchede kontrolpersoner angav at opleve neuropsykiatriske symptomer.

En anden af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Vardan Nersesjan, fortæller, at der i starten af pandemien kom resultater ud, som pegede på, at 76 pct. af indlagte med COVID-19 havde psykiske symptomer seks mdr. senere, hvilket var bekymrende.

"Derfor er det så vigtigt at sammenligne med en kontrolgruppe for at se, hvordan det ser ud for andre patienter. Her er tallene ret ens. Men det er da bekymrende, at hver femte patient opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse seks mdr. efter indlæggelse. Spørgsmålet er, om denne fokus på senfølger efter COVID-19 også bør oversættes til en generel fokus på mental sundhed efter indlæggelse for svær sygdom," siger han.

COVID-19 påvirker kognitionen mere

Vedrørende de kognitive tests fandt forskerne, at COVID-19 ser ud til at have større langvarig effekt på kognitionen sammenlignet med anden sygdom.

Forskerne benyttede den kognitive test kaldet Montreal Cognitive Assessment (MoCA), hvor specielt delopgaver, der undersøger koncentrations- og opmærksomhedsevne, var signifikant påvirkede i begge grupper af patienter, dog i højere grad hos patienter med COVID-19.

Den absolutte pointforskel imellem gennemsnittet af testresultater hos COVID-19-patienterne i forhold til kontrolpersonerne var på blot 0,8 point. Til sammenligning blev der observeret en forbedring i de kognitive testresultater på 6,9 point fra udskrivelsestidspunktet, hvor gennemsnittet var 19,2, og til opfølgningstidspunktet seks mdr. senere, hvor det var forbedret til 26,1. Altså oplevede patienterne en markant forbedring i deres kognition efter udskrivelse.

"Der er en signifikant forskel på grupperne efter seks mdr., men den er relativt beskeden sammenlignet med forbedringens størrelse. Det kan dog betyde en større samfundsmæssig belastning, når nu smitten har været så udbredt," siger en tredje af forskerne bag studiet, klinisk forskningslektor og overlæge Daniel Kondziella fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret, Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Der skal mere forskning til

Forskerne har planer om at lave et opfølgende studie, der skal være større, med flere mennesker og følge forsøgsdeltagerne i længere tid.

Hvis forskerne genfinder de samme resultater, er det ifølge Michael Eriksen Benros en anledning til yderligere undersøgelser af de bagvedliggende mekanismer, som kobler COVID-19 og anden alvorlig sygdom til efterfølgende psykiske og kognitive problemer.

"Personer med alvorlig sygdom bliver påvirket ligegyldigt hvad. Det er konklusionen. Vi har set det før, og nu ser vi det igen. Det giver anledning til, at vi overvejer, om der skal laves en eller anden form for opfølgning til personer efter svær sygdom, fordi vi nu ved, at de oplever længerevarende symptomer," siger han.

Forskerne mener også, at det vil være relevant at lave undersøgelser af de potentielle virkningsmekanismer.

"Dette kan skyldes, at immunsystemet påvirker hjernen som reaktion på sygdom, eller fra komplikationer i hjernen, der uundgåeligt nogle gange sker efter langvarig behandling i intensivmiljøet," forklarer han.

Selvom en virus lejlighedsvis kan trænge ind i hjernen, ser det ikke ud til at være en stor medvirkende faktor.

"Der er forskellige muligheder, som det er vigtigt at blive klogere på, så vi kan reducere den langvarige effekt, som et alvorligt sygdomsforløb kan have på hjernen. Dette kan blandt andet gøres ved indsamling af blod og rygmarvsvæske til analyse for potentielle biomarkører hos senfølgepatienter," siger Daniel Kondziella.

Research areas include: Coma and other disorders of consciousness Acute and critical care neurology Autoimmune encephalitis and other conditions as...

Michael Eriksen Benros is an expert in Immuno-Psychiatry, Biological Psychiatry, Epidemiology and Precision Psychiatry. He is professor of Immuno-Psyc...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020