Mentale problemer og selvmordsrater har været kraftigt stigende – lang tid før coronapandemien fik dem til at eksplodere. Tendensen fik i 2018 den danske regering til at starte et pilotforsøg, der fjernede egenbetaling på psykologhjælp for angst og depression for unge mellem 18 og 21 år. Forskere har nu offentliggjort en bemærkelsesværdig effekt af tiltaget. Et fald på 25 % i antallet af selvmordsforsøg. Effekten ses især hos unge kvinder fra højindkomstfamilier og mænd fra familier med lav indkomst.
Stress, angst og depression er ord, der fylder mere og mere i det moderne samfund – og især blandt unge. Globalt anslås det, at 1 ud af 7 i alderen 10-19 år oplever disse udfordringer. Samtidig vurderes det, at størstedelen af denne type psykiske lidelser er uerkendte og ubehandlede. Ifølge WHO døde 62.000 unge mennesker i 2016 som følge af selvskade, og selvmord er den tredjehyppigste dødsårsag hos ældre unge. Det var blandt andet de tal, der i 2018 fik politikerne i Danmark til igangsætte en forsøgsordning.
”Tidligere har unge mennesker skullet stille med en egenbetaling på 40 %. Ved at fjerne den egenbetaling var håbet, at man kunne forhindre flere psykiske lidelser på et tidligt stadie. Ordningen har da også fordoblet brugen af psykologbehandling. Vi ser til gengæld ikke, som man havde håbet, et fald i hverken ambulant psykiatrisk behandling og eller på brugen af antidepressiv medicin, men den helt store og gode nyhed i undersøgelsen er, at hvert fjerde selvmordsforsøg ser ud til at undgås på grund af ordningen,” fortæller hovedforfatter på studiet Marie Kruse fra Danish Centre for Health Economics (DaCHE) på Syddansk Universitet.
Kan øge lige adgang til sundhed
Psykisk sundhedspleje er mange steder i verden underlagt højere satser for egenbetaling end fysisk sundhedspleje. Det gør underbehandling af mentale lidelser til et sandsynligt scenarie i mange sundhedssystemer. Især unge i alderen 15-29 år, ved man fra forskning, er særligt sårbare – rent psykisk. Data fra 2006 fra Danmark viste, at selvmordsforsøg var den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser blandt 15-34-årige, og selvmord blandt de hyppigste dødsårsager i aldersgruppen.
”Indtil 2018 var der en 40 % egenbetaling i Danmark for psykologbehandling til angst og depression. Da tidligere undersøgelser indikerer, at mennesker bruger mindre sundhedspleje, når egenbetalingen stiger, var det en unik mulighed for at undersøge, hvad der rent faktisk sker, når man i en periode helt fjerner egenbetaling på en specifik ydelse,” forklarer Marie Kruse.
I 2018 opstod muligheden for at kunne følge det naturlige eksperiment i Danmark, da den danske regering i første omgang i en pilotperiode gjorde det gratis for unge at gå til psykolog, hvis ens praktiserende læge vurderede, at man var ramt af let til moderat angst eller depression. Forskerne havde via de danske sundhedsregistre adgang til landsdækkende data fra i alt cirka 1,2 millioner individer i aldersgruppen og brugte personer tæt på aldersmæssigt som kontrolgruppe, hvilket gav anseelige 51 millioner patientmåneders observationer.
”Vi viser, at fjernelsen af egenbetaling næsten fordoblede brugen af psykologbehandling, og vi ser den største forøgelse blandt unge fra familier med lavere indkomst, hvilket indikerer, at reduceret egenbetaling faktisk kan give mere lige adgang til sundhed, om end der stadig er en vis tøven med at henvise til psykolog blandt nogle læger,” lyder det fra Marie Kruse, som uddyber:
”Resultatet vidner om, at unge kan være ekstra sårbare over for egenbetaling, fordi de enten selv har lav indkomst, eller fordi de stadig er afhængige af deres forældres økonomiske støtte.”
45 % fald for unge mænd fra lavindkomstområder
Politikerne havde håbet, at de med den gratis psykologbehandling måske ville se nogle såkaldte spillover-effekter i form af besparelser senere i det psykiatriske behandlingssystem eller i mængden af ordineret antidepressiv medicin.
”Den spillover-effekt er i bedste fald modsat af det forventede, så selv om man måske har fanget nogle i opløbet, før deres angst eller depression har udviklet sig, så ser det ud til at blive ophævet af, at der kommer markant flere unge igennem det psykiatriske behandlingssystem,” siger Marie Kruse.
Når den manglende spillover alligevel – ifølge forskerne – ikke bør betragtes som en fiasko, skyldes det arbejdets hovedresultat, nemlig et fald på 25 % i selvmordsforsøg blandt de unge. Et tal, der dækker over flere væsentlige nuancer.
”Vi ser et 20 % fald hos de ressourcestærke piger – dem, vi populært kalder 12-tals-pigerne, og den gruppe hvor vi ser flest selvmordsforsøg. Endnu mere markant er faldet hos unge mænd fra lavindkomstområder. Her ser vi et fald i antal selvmordsforsøg på ikke mindre end 45 %,” forklarer Marie Kruse.
Coronapandemien kan have forstærket behovet
Udover at økonomi kan være en forhindring for at søge psykologhjælp, vurderer forskerne, at mentale sundhedsproblemer ofte kan være forbundet med stigmatisering, som kan være mere udtalt blandt unge. Den nye undersøgelse peger dog også på de praktiserende lægers nøglerolle som gatekeeper. Det er nemlig dem, der skal henvise de unge til psykologhjælp.
”Der kan vi se en temmelig markant forskel. Dels geografisk, hvor læger i nogle egne er mere tilbageholdende med at henvise , når der er egenbetaling, formentlig fordi lægen simpelthen ved, at det vil være økonomisk vanskeligt for de unge selv eller deres forældre at betale; og dels relateret til lægers generelle henvisningspraksis, hvor nogle læger kan være mindre tilbøjelige til at henvise til psykolog, eller ikke anerkender alvorligheden af angst eller depression,” uddyber Marie Kruse.
Det er ifølge Marie Kruse glædeligt, at det nye studie viser, at praktiserende læger med tilbageholdende henvisningsstile faktisk øger antallet af henvisninger, når de økonomiske barrierer for patienterne reduceres. Specielt fordi det danske folketing i 2021 valgte at udvide ordningen for unge mellem 18 og 24 og gjorde den permanent, så de fortsat kan få gratis psykologbehandling mod angst og depression.
”Vores studie viser klart, at bedre adgang til mental sundhedspleje for unge kan have en positiv indvirkning på deres mentale sundhed. Vi fortsætter vores arbejde ud af to spor. Det ene med fokus på, hvordan coronapandemien har ændret og formentlig forstærket behovet for psykologhjælp. Det andet med fokus på forskelle i praktiserende lægers henvisningsstil, der medfører forskelle i behandling af unge med angst eller depression,” lyder det afslutningsvis fra Marie Kruse.
