Fremtidens biotekvirksomheder skal udnytte hinandens restprodukter

Miljø og bæredygtighed 1. jun 2021 2 min Professor Krist V. Gernaey Skrevet af Sabina Askholm Larsen

Hvordan står det til med den grønne omstilling i den bioteknologiske industri i Danmark? Og hvilket potentiale er der i at arbejde målrettet på at udnytte restprodukter fra én virksomhed som en ressource i en anden – set fra både en forsknings- og en erhvervsvinkel? Det ser podcasten Forskningsfortællinger nærmere på.

Interesseret i Miljø og bæredygtighed? Vi kan holde dig opdateret helt gratis


I den nordvestsjællandske by Kalundborg er en række virksomheder gået sammen om at reducere klimaaftrykket fra deres produktion. Det sker gennem Kalundborg Symbiose, som blev etableret i 1972 som verdens første industrisymbiose med en cirkulær tilgang til produktion. Symbiosen tæller lige nu 12 partnere, der fordeler sig på private og offentlige virksomheder samt uddannelsessektoren.

En af virksomhederne i symbiosen er Novo Nordisk A/S, som har store produktionsfaciliteter i Kalundborg, hvor virksomhedens produktion af insulin og lægemiddelkomponenten Glucagon Like Peptide 1 (GLP-1) har sit udspring.

”Vi arbejder på den måde, at vi scanner hinandens reststrømme og så laver vi et match for at se, om der er noget, der kan genbruges et andet sted,” fortæller Michael Hallgren, produktionsdirektør hos Novo Nordisk i Kalundborg og formand for Kalundborg Symbiose.

Symbiosen arbejder blandt andet på et stort projekt, der undersøger muligheden for at genanvende overskudsvarme fra industrien.

”Lige nu kigger vi på, om al den overskudsvarme, som vi har i de forskellige virksomheder i Kalundborg, som i dag sådan set bare bliver fyret af op i luften i køletårne, kan samles ét sted og genbruges til opvarmning af for eksempel huse, mens industrien får kølevand tilbage. På den måde kan man lave et lukket system, hvor man i stedet for at bruge grundvand eller overfladevand i køletårnene både kan bruge varmen i vandet og få det kolde vand tilbage og genbruge det i industrien,” uddyber Michael Hallgren.

Vi udnytter kun 30-35 % af vores grønne omstillingspotentiale

Og der er behov for samarbejder som Kalundborg Symbiose, der fokuserer målrettet på at gøre produktionen mere cirkulær og klimavenlig. Der er nemlig lang vej endnu, hvis vi skal udnytte det potentiale for grøn omstilling, som ligger i de danske biotekvirksomheder.

Det er budskabet fra Krist Gernaey, som er professor i industriel fermenteringsteknologi på Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet. Han vurderer, at vi lige nu kun udnytter 30-35 % af det fulde potentiale for grøn omstilling i den danske biotekindustri.

Krist Gernaey giver et eksempel på et forskningsprojekt, han selv har deltaget i, hvor der har været fokus på at udnytte restprodukter fra én produktion til andre produkter. I dette eksempel var restproduktet keratin, der findes i eksempelvis negle, hår og hove, som er et restprodukt fra slagterier.

"Indtil nu har man typisk givet keratinet en varmebehandling, men det betyder, at man ødelægger de proteiner, der sidder i keratin. Det betyder, at den næringsværdi, der er tilbage, forsvinder ved en varmebehandling. Vi har i stedet prøvet at udvikle en proces, hvor man har en mikroorganisme, der producerer bestemte enzymer, som kan nedbryde keratin til aminosyrer. De aminosyrer kan så bruges igen i fiskefoder. På den måde kan man tage en råvare, som har været meget svær at bearbejde, og prøve at omdanne det til et produkt, som har en nytteværdi for en helt anden industri,” fortæller Krist Gernaey, som mener, at netop symbiosetankegangen kan være en effektiv vej til at udnytte mere af det grønne omstillingspotentiale, som gemmer sig i biotekindustrien. Men det kræver en nytænkning af infrastruktur såvel som markedsmekanismer omkring virksomhederne.

Hvis symbiosetankegangen kan forplante sig, ikke bare hos produktionsvirksomhederne men også mere bredt i det danske samfund, kan vi komme et langt stykke af vejen med den grønne omstilling, vurderer Krist Gernay. Han har tiltro til, at den cirkulære tankegang kan forplante sig hos dem, der skal være med til at forme fremtidens produktionsvirksomheder.

”Det kan også betyde, at der er nogle unge mennesker, der måske bliver inspireret til at tænke helt nyt og udvikle de processer, vi skal leve af om 20 eller 40 år. Det tager tid at udvikle noget nyt,” lyder det afslutningsvis fra Krist Gernaey.

Medvirkende i podcasten:

  • Krist Gernaey, professor i industriel fermenteringsteknologi på Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet og leder af Process and Systems Engineering Centre (PROSYS)
  • Stine Gry Roland, Head of Communications and Public Affairs i Novo Nordisk Kalundborg
  • Michael Hallgren, produktionsdirektør i Novo Nordisk Kalundborg og formand for Kalundborg Symbiose

Novo Nordisk Fonden har bevilget 65 mio. kr. til projektet Helix Lab, der skal styrke samarbejdet mellem forskning, uddannelse og industri i Kalundborg. Resten af de i alt 120 mio. kr., som er bevilget til opstarten af Helix Lab, kommer fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Helix Lab skal fra 2022 huse kandidatstuderende fra ind- og udland samt Kalundborg Symbioses sekretariat. Krist Gernaey er formand for bestyrelsen i Helix Lab, og Michael Hallgren er medlem af bestyrelsen. 

Professor in industrial fermentation technology ("The Novozymes professor") at the Department of Chemical and Biochemical Engineering since 2013. Head...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020