Fedtvæv kan rumme løsningen til at tøjle brystkræft

Sygdom og behandling 23. dec 2021 3 min Senior lecturer Ingrid Wernstedt Asterholm Skrevet af Morten Busch

Mens stadig bedre behandlinger har øget chancerne for at overleve brystkræft, er bestemte typer tumorer svære at behandle. Forskning peger på, at fedtvæv øger kræftknudernes vækst, men hvordan har været usikkert. Nu har forskere vist, at fedtvæv kan forstærke omdannelsen af glukose til fedt i kræftceller, en metabolisk proces som er forbundet med forøget tumorvækst. Men ifølge forskerne skal sådan behandling være meget aggressiv og kombineres med konventionelle behandlinger for at undgå, at kræftceller tilpasser sig og bliver resistente mod behandling.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

1 ud af 7 kvinder, der rammes af brystkræft, rammes af en særlig aggressiv triple-negative variant, hvor den normale behandling virker dårligt. Overlevelsen er derfor kun 12-15 måneder for disse kvinder. Der arbejdes derfor stadig intensivt på at finde nye behandlingsformer, og en del fokus har i de senere år været på det fedtvæv i brysterne, som kræftknuderne vokser i. En gruppe af forskere mener nu at have fundet årsagen til, at kræftknuderne trives særlig godt i fedtvævet, og en mulig løsning til at bremse dem.

”Vi undersøgte samspillet mellem brystkræftceller og fedtvæv. Det var tydeligt fra vores forsøg, at det, at kræftceller vokser hurtigere i fedt, er forbundet med forøget lipogenese i kræftcellerne, og vores data tyder på, at de store mængder af mælkesyre, som fedtceller producerer, kan føre til denne metaboliske ændring i kræftcellerne. Dermed er det en oplagt symbiose mellem fedt og tumorer, og denne symbiose er også et muligt mål for nye terapiformer. Vores første forsøg på at bremse kræftens vækst på denne måde viser dog, at man er nødt til at anvende en aggressiv behandling for at undgå, at kræften når at tilpasse sig,” fortæller lektor Ingrid Wernstedt Asterholm, Institute of Neuroscience and Physiology på Göteborgs Universitet.

En af to teorier passer

At brystkræft og fedtvæv er tæt forbundet, er som sådan ikke nogen stor overraskelse. Dels vokser brystkræft tæt på brystfedtvævet, hvilket betyder, at en symbiose, hvor kræftcellen udnytter stoffer fra fedtcellerne, er meget sandsynlig. Dels er der tidligere målt en stærk forøget forbrænding af fedtsyrer i aggressive kræfttumorer.

”Forbrændingen af fedtsyrer giver kræftcellerne den nødvendige energi til at dele sig hurtigt. Derudover kan fedtsyrer tjene som byggesten til at bygge cellemembraner og fungere som signaleringsmolekyler. Der er to måder, hvorpå en kræftcelle kan imødekomme det stigende behov for fedtsyrer: enten ved øge sin fedtsyreoptagelse eller øge sin egen produktion af fedtsyrer – de novo lipogenese. Vi prøvede i studiet at finde frem til, hvilken en af metoderne en aggressiv type brystkræft bruger,” forklarer Ingrid Wernstedt Asterholm.

For at finde svaret undersøgte forskerne to grupper af mus. Den ene gruppe havde tumorer, som voksede i fedtvæv, mens den anden gruppes tumorer voksede uden kontakt med fedtvæv, og det var tydeligt, at tilstedeværelsen af fedtvævet havde en stor effekt på væksthastigheden af tumorerne. Derefter gav forskerne sig til at undersøge, hvilke stoffer det kunne være, som fedtcellerne forsynede kræftcellerne med.

”Disse kræftceller kan optage fedtsyrer, men den hurtigere tumorvækst i fedtvæv var klart forbundet med forøget omdannelse af glukose til fedt. Vi kunne også efterligne denne metaboliske effekt af fedtvæv i dyrkede kræftceller og behandling med laktat,” siger Ingrid Wernstedt Asterholm.

Skal bruges med omtanke

Lipogenese er allerede i dag anerkendt som et af kendetegnene ved kræftcellers særlige stofskifte og er forbundet med dårlig prognose og resistens over for kemoterapi. Derfor er adskillige de novo lipogenese-hæmmere blevet udviklet som potentielle anti-cancer-terapeutika. Forskerne afprøvede derfor effekten af en af disse for at se, hvad der skete.

”Når vi forsøgte at hæmme fedtsyntesen i petriskåle i laboratoriet, kunne vi se, at vi kunne hæmme tumorerne ved høje koncentrationer, mens sporadisk behandling ved lavere koncentrationer faktisk øgede væksten af kræften. Den samme tendens så vi i de levende mus, selvom de alle sammen fik samme koncentration af stofferne,” fortæller Ingrid Wernstedt Asterholm.

Også her var fedtsyrehæmmerne kun effektive i halvdelen af tilfældene, mens de i de resterende førte til en yderligere acceleration af væksten af tumorerne. De resultater tolker forskerne som et udtryk for, at et hæmning af fedtsyresyntesen kan stoppe kræfttumorerne – men kun ved de rette koncentrationer.

”Det virker som om, at de kræftceller, der undslipper, bliver resistente og faktisk opregulerer deres vækst. Så utilstrækkelig eller ensidig målretning mod fedtsyresyntese alene ser altså ud til at kunne være skadelig,” uddyber Ingrid Wernstedt Asterholm.

Præcis hvorfor kræver flere undersøgelser. Potentialet for behandling af brystkræfttyper, der reagerer dårligt på aktuelt tilgængelige behandlinger, betvivler forskerne ikke, men fedtsyrehæmmerne skal bruges med omtanke.

”For at omgå tumorens evne til at tilpasse sig behandlingen, mener vi derfor, at det er nødvendigt at anvende en aggressiv behandling, helst rettet mod flere stofskifteveje samtidigt, i kombination med den allerede anvendte konventionelle terapi,” slutter Ingrid Wernstedt Asterholm.

Adipose tissue–breast cancer crosstalk leads to increased tumor lipogenesis associated with enhanced tumor growth” er udgivet i International Journal of Molecular Sciences. Ingrid Wernstedt Asterholm modtog i 2012 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Key Components of the Dynamic Reshaping of Adipose Tissue” og igen i 2019 til projektet ”New Mechanisms Underlying Whole-body Metabolic Regulation”.

We are interested in the role of adipose tissue for whole-body metabolic regulation as well as the connection between obesity and increased cancer ris...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020