Kortlægning af alle verdens svampe viser, hvor i verden artsrigdommen er størst, men også hvor svampene er i størst risiko for at blive påvirket af klimaforandringer. Hvis svampene uddør, går det også ud over biodiversiteten af dyr og planter, siger forsker.
Der lever svampe over alt i verden.
De lever i jorden, på træer, på dyr – ja, overalt.
Nu har forskere for første gang lavet en kortlægning af verdens jordlevende svampe, og den viser, hvor i verden der er stor forekomst af unikke svampe, og i hvilke områder af verden svampene er mest truet af klimaforandringer og har behov for beskyttelse.
Kortlægningen af svampenes udbredelse og sårbarhed er vigtig at have med i vurderingen af, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke verdens dyr og planter, da svampene ofte lever i et tæt samspil med andre arter.
”Vi ved ikke meget om, hvordan de globale klimaforandringer påvirker svampene, og hvordan det vil påvirke andre organismer. Men da svampene er vigtige for andre organismers trivsel, er det nødvendigt med et større indblik i den globale udbredelse af svampe, og hvor vi skal være bekymrede for dem,” fortæller en af forskerne bag studiet, professor Leho Tedersoo fra Universitet i Tartu, Estland.
Forskningen er offentliggjort i Global Change Biology.
100 forskere samlede jordprøver
Svampe i jorden spiller en meget vigtig miljømæssig rolle i verden.
For det første er de essentielle for nedbrydningen af dødt biologisk materiale i jorden, og for det andet indgår de også ofte i symbioser med træer og planter, som de forsyner med næringsstoffer, ligesom de også ofte forsvarer planter og træer mod skadelige organismer.
I lyset af svampenes vigtige miljømæssige funktion satte forskerne bag det nye studie sig for at kortlægge udbredelsen af svampe i hele verden.
Til det formål indsamlede flere end 100 forskere jordprøver fra stort set hele verden og sendte dem til analyse på Universitet i Tartu.
Her identificerede forskerne indholdet af svampe i jordprøverne helt ned på artsniveau.
På den måde kunne forskerne kortlægge udbredelsen af svampe i verden og også identificere, om nogle områder havde særlig stor artsrigdom eller særlig stor forekomst af unikke svampearter.
Overraskende få unikke svampe på øer
Resultatet af studiet viser for det første, at nogle steder i verden har en helt særlig forekomst af unikke svampearter. Det drejer sig blandt andet om Amazonas, Centralafrika og det våde tropiske Indien.
Omvendt fandt forskerne også til deres overraskelse, at øer generelt ikke har en særlig høj forekomst af unikke arter.
Resultatet var overraskende, idet man inden for dyr og planter ofte ser, at tropiske øer især giver ophav til unikke arter, fordi langvarig isolation tit skubber evolutionen i nye retninger.
Sådan ser det bare ikke ud til at være for svampene.
”Det var en overraskelse, at det at leve på en ø ikke havde nogen effekt på forekomsten af unikke svampearter. Men det kan måske forklares ved, at svampe er rigtig gode til at sprede deres sporer gennem luften. Derfor kan de nå passende habitater, selv på øer,” forklarer Leho Tedersoo.
Her er svampene mest sårbare
Forskerne identificerede i kortlægningen af svampene også, hvor i verden svampene er mest sårbare i forhold til klimaforandringer.
Til formålet brugte de forskellige klimamodeller for fremtidens klima og sammenholdt dem med kortlægningen af udbredelsen af svampe.
Forskerne fandt, at de mest sårbare områder var relateret til højere temperaturer i fremtiden og højere risiko for tørke.
De regioner, hvor svampene kan blive mest presset i fremtiden, er i Afrika syd for Sahara og de tørre områder af det indiske subkontinent. Disse områder er i dag semi-tørre og under stor påvirkning af menneskers aktiviteter.
”Når vi ser særlige klimabegrænsninger, udgør det en trussel for svampene og kan lede til pludseligt tab af biodiversitet for ikke bare svampene, men også for dyr og planter, fordi det hele er tæt forbundet gennem kulstofcyklussen,” siger Leho Tedersoo.
Behov for bedre beskyttelse af svampe (og dyr og planter)
I samme boldgade adresserer forskerne bag studiet også behovet for flere tiltag til at beskytte svampe rundt om i verden.
Områder med særlige behov for naturbeskyttelse er sårbare områder, der indeholder stor biodiversitet blandt svampene. Det gælder blandt andet bjergrige regioner, som stiller mange forskellige mikrohabitater til rådighed for forskellige arter af svampe.
De samme områder er allerede fokusområder i forhold til beskyttelse af dyr og planter.
Desværre ser det ikke godt ud i forhold til at beskytte hverken dyr, planter eller svampe i mange af disse områder, der typisk ligger i udviklingslande med stor befolkningstæthed.
”Men når vi beskytter planterne og dyrene, beskytter vi også svampene. Det handler om at beskyttet habitatet, og det skal vi være bedre til,” siger Leho Tedersoo.
Tilgængeligt for andre forskere
Leho Tedersoo fortæller, at formålet med studiet har været at kortlægge udbredelsen af svampe, unikke svampearter og identificere globale trusler mod svampenes biodiversitet, men at arbejdet ikke er færdigt endnu.
Det næste skridt er at udnytte kortlægningen til fremadrettet at blive klogere på svampenes udbredelse og økologi.
”Alt vores data og kortlægning er tilgængeligt for andre forskere, og på den måde understøtter vores forskning hele forskningsområdet vedrørende global udbredelse af svampe,” fortæller Leho Tedersoo.
