Nyt studie viser, at forekomsten af bakteriespisende mikroorganismer i jorden hænger sammen med, hvad jorden bliver brugt til. Ud fra et konserveringsperspektiv er det vigtigt at forstå, at når vi enten fælder skov for at lave landbrug eller laver landbrug om til skov, sker der en ændring i den mikrobielle sammensætning i jorden, siger forsker.
Jord er ikke bare jord.
Foruden mineraler og alt muligt andet uorganisk består jord også af tusindvis af forskellige stammer af bakterier, virus, svampe og de såkaldte protister, der er encellede organismer, som faktisk er tættere beslægtet med mennesker, en de er med bakterier.
Mens forskere har studere virus, bakterier og svampe i jord i mange år, har der ikke været meget fokus på protisterne og den rolle, som de spiller for klodens samlede økosystem.
Det bliver der dog gjort noget ved nu, idet forskere har lavet en stor undersøgelse af, hvordan forekomsten af protister ser ud i jord fra forskellige steder i Europa.
Forskningen viser blandt andet, at der er forskel på sammensætningen af protister mellem skov, landbrugsjord og jord i græsområder.
Disse forskelle kan få betydning for hele den biologiske diversitet, når man enten fælder skov for at lave landbrug, eller når man tager landbrugsjord ud for at omdanne det til skov.
”Protisterne spiller ligesom alle andre organismer en vigtig rolle i det globale økosystem. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på forekomsten af dem i forskellige former for jord, da denne viden potentielt set kan bruges til at forstå forskelle i biokemiske processer i landbrugsjord sammenlignet med i jord under skove,” forklarer en af forskerne bag studiet, professor Leho Tedersoo fra Universitet i Tartu, Estland.
Forskningen er offentliggjort i Soil Biology and Biochemistry.
Protister er oversete, men de er overalt
Selvom protister er ukendte for mange, er de blandt de mest udbredte organismer på Jorden.
Virus er der flest af, derefter kommer bakterierne, mens protisterne indtager tredjepladsen.
Der er omtrent 1.000 gange flere bakterier i jord, end der er protister, men tager man mængden af bakterier i betragtning, er der stadig ufatteligt mange protister til stede i jord.
Protisterne spiller mange forskellige roller i økosystemer på land og i vand. Nogle spiser som eksempel bakterier eller svampe, og spiser de patogene svampe eller bakterier, spiller de en rolle i den naturlige biokontrol med mikroorganismer, der kan være skadelige for mennesker.
Indsamlet jord fra 1.000 steder i Europa
I studiet ønskede Leho Tedersoo med sine kollegaer at undersøge forskelle i forekomst og diversitet blandt protisterne i forskellige former for jord på tværs af Europa.
Til at undersøge biodiversiteten i jordorganismer på europæisk skala og forstå deres funktion på tværs af græsområder, skov og landbrugsarealer initierede Joint Research Centre i Ispra, Italien, den store jordindsamlingsundersøgelse LUCAS.
Hver af 1.000 jordprøver analyserede forskerne for indholdet af protister og ledte efter forskelle mellem de forskellige jordprøver.
”Studiet indgår i et større studie, hvor vi kortlægger, hvordan biodiversitet i jord bliver påvirket af brugen af jorden og af andre organismer i jorden. Det kan gøre os klogere på alt fra udvikling af antibiotikaresistens til faktorer, der promoverer udvikling af patogene mikroorganismer i jord,” forklarer Leho Tedersoo.
Brug af jord ændrer ved mikrobesammensætningen
Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle i sammensætningen af protister mellem de forskellige undersøgte jordtyper. Især var der meget store forskelle i sammensætningen af protister mellem landbrugsjord og jord under skov.
Leho Tedersoo sammenligner fundet med det, som man også ser, når et landområde bliver ryddet for alt vegetation.
Det første, man vil se, er fremkomsten af pionerende arter, der vælter frem, fordi der nu er plads til dem. I planteriget drejer det som om planter med små blade, og som ikke er særligt tolerante overfor skygge.
Tilsvarende fandt forskerne, at landbrugsjord var domineret af pionerende protist-arter, der griber chancen i et økosystem, hvor konkurrencen er mindre.
I undersøgelserne fandt forskerne, at der i landbrugsjord faktisk var flere forskellige protister, men at der til gengæld var stor homogenicitet mellem de forskellige prøver af landbrugsjord.
Det vil sige, at der muligvis var større variation i arter inden for den givne prøve af jord fra landbrugsjord, mens der til gengæld var større forskelle i sammensætningen af protister mellem prøver fra de forskellige skove.
Vigtigt ud fra et konserveringsperspektiv
Der var også flere patogene protister i landbrugsjord.
”Det giver os noget fundamental viden om protister, men lige nu og her kan det være svært at sige, hvad vi kan bruge den viden til,” siger Leho Tedersoo.
Han uddyber, at det er vigtigt at understrege, at en selvfølgelig forskel mellem landbrugsjord og jord fra skove er, at landbrugsjord er menneskeskabt.
Det vil sige, at når vi ændrer brugen af et landområde fra for eksempel skov til landbrug eller fra græsområde til skov, ændrer vi også på de biologiske forhold under fødderne på os.
”Det kan være vigtigt ud fra et konserveringsperspektiv. Ændrer man brugen af et landområde fra landbrug til skovbrug, bliver jorden faktisk fattigere på protister. Omvendt kan skiftet fra skov til landbrugsjord betyde, at der kommer flere patogene protister i jorden. Det ændrer i funktionen af det samlede mikrobiologiske økosystem,” siger Leho Tedersoo.
