Denne historie viser et betydeligt fremskridt inden for sportsvidenskab, hvor forskning direkte har forbedret en atletisk præstation og ført til en ny dansk maratonrekord. Et varmestudie, der undersøgte, hvordan tilpasning til varme miljøer kan øge udholdenhed, blev integreret i en atlets træning og demonstrerer, hvordan videnskabelige resultater kan omsættes til praksis. Historien understreger værdien af at anvende forskning i det virkelige liv for at hjælpe atleter med at optimere deres præstation gennem målrettet og informeret træning.
Hvordan bryder man en næsten 40 år gammel rekord? Er det ren viljestyrke, enestående talent, eller måske noget mere? Jacob Sommer Simonsens bemærkelsesværdige præstation med at slå Danmarks ikoniske maratonrekord afslører, hvordan en målrettet kombination af videnskab og dedikation kan flytte grænserne for, hvad man ellers tror er muligt.
Jacob Sommer Simonsens, både løber og medicinstuderende, gennemførte Berlin Maraton på 2:07:51 og demonstrerede, hvordan intensiv fysisk træning understøttet af videnskabelige strategier kan føre til ekstraordinære resultater.
Hans interesse for de nye strategier kom fra en uventet kant.
”Jeg hørte først om varmetræning på en podcast, og det fangede straks min interesse. Jeg tænkte, 'Kunne dette være det der manglede ?' Jeg begyndte at eksperimentere med en sauna, men det var alt for intensivt og uholdbart. Derefter besluttede jeg at kontakte Lars Nybo. Hans ekspertise gjorde hele forskellen og omdannede en vag idé til en struktureret, effektiv træningsmetode, der hjalp mig med at løfte min præstation til nye højder,” husker Jacob Sommer Simonsen.
Et kæmpe skridt
Bedriften blev understøttet af Professor Lars Nybos forskning i varmetilpasning, som spillede en nøglerolle i Simonsens forberedelse.
”I begyndelsen virkede ideen om varmetræning skræmmende. Selv at løbe ved moderat intensitet i varmen føltes overvældende. Men Lars hjalp mig med at finpudse tilgangen, fokusere på kontrollerede sessioner og gradvist opbygge. Ved at målrette specifikke kerneområdetemperaturer og være konsekvent, forbedredes min udholdenhed og præstation dramatisk. Det handlede ikke om at arbejde hårdere; det handlede om at tilpasse sig klogere,” forklarer Jacob Sommer Simonsen.
”Man bør aldrig tage æren fra atleterne. Det er stadig op til dem at forfølge denne viden og integrere den i deres daglige praksis og træning. Jeg har altid været en smule frustreret over, hvorfor vi ikke har slået Danmarks maratonrekord i 40 år. Jacob havde tidligere henvendt sig, og da jeg kontaktede ham, arbejdede vi for at optimere nogle aspekter af hans træning,” forklarer Lars Nybo, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Bevægelse og Neurovidenskab, Københavns Universitet, Danmark.
Jacob Sommer Simonsens rejse mod Berlin-rekorden inkluderede også en imponerende præstation ved Copenhagen Marathon som den hurtigste dansker med en tid på 2:11:24 – eller omkring 19,3 km i timen. Dette løb satte scenen for hans rekordforsøg og understregede ikke kun hans atletiske evner, men også hans dedikation til at integrere videnskab med sport.
”Da Lars foreslog, at jeg skulle sigte efter at løbe 20 kilometer i timen, synes jeg ærligt talt, det lød vanvittigt. Min tidligere personlige rekord ved Copenhagen Marathon svarede til omkring 19,3 kilometer i timen, så et spring til 20 kilometer i timen føltes som et kæmpe skridt. Men med varmetræningen og andre videnskabeligt baserede strategier pressede jeg mig selv længere, end jeg troede muligt. Til sidst nåede jeg 19,78 kilometer i timen i Berlin – ikke helt 20, men nok til at slå den danske maratonrekord. Nu er jeg motiveret for at tage det næste skridt,” uddyber Jacob Sommer Simonsen om sit mål og det ambitiøse spring, han sigtede efter.
Integration af videnskab for atletisk fremragenhed
Lars Nybos tidligere studie om varmetilpasning var afgørende for at forme Jacob Sommer Simonsens træning. Hans forskning viste, at den varmetilpasning, man opnåede inden for 4–5 uger, kunne øge præstationen betydeligt. Det fund gav Jacob Sommer Simonsen en ny tilgang, der bevæger sig væk fra traditionelle træningsmodeller, som ofte fokuserer på lange perioder med højintensivt arbejde.
”Vi gennemførte et ny varmestudie, og det viser, at effekten kan opnås inden for 4–5 uger, men effekten øges ikke selv hvis du træner længere,” beskriver Lars Nybo.
Studiets resultater opmuntrede Jacob Sommer Simonsen til at integrere varmetilpasningssessionerne i hans træningspalner, hvilket gjorde det muligt for ham at træne under forhold, der ville forberede hans krop på det fysiske stress ved et maratonløb, især under varme forhold. Varmetilpasningstræning hjælper kroppen med at forbedre sine kølemekanismer og øger blodvolumen, hvilket kan forhindre overophedning og forbedre udholdenhed under løb.
”Vi sigtede efter en kernetemperatur på 38,5–39,0°C i kroppen. Det kan man målt rektalt og med nogle bærbare enheder, der, selvom de ikke er helt præcise, stadig giver en indikation,” tilføjer Lars Nybo.
Ud over varmetilpasning rådgav Lars Nybo og hans team også Jacob Sommer Simonsen om at optimere hans energiindtag for at balancere præstation med vægtstyring. Snarere end at fokusere udelukkende på intens fysisk træning inkluderede strategien finjustering af ernæring for at maksimere udholdenhed og effektivitet under løbet.
”Når vi kigger på resultaterne, tror jeg, at Jacobs fire minutters forbedring er en blanding af faktorer. Men det skete sandsynligvis, fordi vi optimerede hans varmetilpasning og kalibrerede hans energiindtag til træning – og sørgede for, at han havde lige nok, men ikke mere end han havde brug for,” forklarer Lars Nybo.
Udfordring af konventionel træningsvisdom
Lars Nybos forskning giver et alternativ til den traditionelle intervaltunge tilgang til maratontræning. I stedet for at presse Jacob Sommer Simonsen med overdrevne kraftbaserede intervaller, understregede filosofien kontrolleret tempo og distance for at opbygge muskelstyrke og udholdenhed, hvilket muliggør, at løbere kan opretholde en konsekvent præstation over lange afstande uden at risikere skader.
”Filosofien var at løbe distance for at opbygge muskulær robusthed. Mange maratonløbere presser intense intervaller og tror, at de har brug for krafttræning. Men vi gik anderledes til det,” beskriver Lars Nybo.
Som enhvert andet intensivt træningsprogram var det også her afgørende at forebygge skader. For løbere er akillessener og bindevæv især modtagelige for belastning. For at løse det inkluderede programmet alternative metoder som cykling.
Cykling simulerede varmetilpasning med lav påvirkning og hjalp Jacob Sommer Simonsen med at undgå de belastninger, løb kan forårsage, mens han trænede sin krop til varme.
”For de fleste løbere er akillessenerne et svagt punkt, da man ofte udvikler sene- og bindevævsskader. Vi måtte afbalancere træningsintensitet og skadesforebyggelse for at optimere den langsigtede præstation,” forklarer Lars Nybo.
Gevinster gennom hæmoglobin og udholdenhed
Kulminationen på denne videnskabelige tilgang var ikke kun tydelig i Simonsens præstation, men også målbar i fysiologiske markører såsom hæmoglobinmasse, som øgedes gennom hans varmetræning. Hæmoglobin er et protein i røde blodlegemer, der transporterer ilt til muskler. Øget hæmoglobinmasse forbedrer kroppens evne til at levere ilt under intense, langvarige aktiviteter, hvilket er afgørende for udholdenhedssport som maratonløb.
”Denne gang besluttede vi at fokusere udelukkende på varmetræning, delvist for at holde tilgangen enkel, og vi er ret sikre på præstationsresultaterne. I gennemsnit opnåede vi omkring 2–3% forbedring i præstation og en lignende stigning i hæmoglobinmasse,” forklarer Lars Nybo.
Han uddyber de praktiske implikationer af resultaterne: ”Det interessante ved at anvende dette i praksis er, at jeg simpelthen kunne have foretaget en undersøgelse med Jacob Sommer Simonsen og observeret, at han opnåede 40 gram hæmoglobin. Men som videnskabsmand kunne jeg ikke endegyldigt sige, at dette blev forårsaget alene af varmetræningen.”
Lars Nybo fortsætter, ”Men da jeg havde gennemført andre undersøgelser med lignende resultater – hvor atleter opnåede omkring 40 gram hæmoglobin – passer beviserne rimelig godt sammen.”
En sidste indsats før løbsdagen
Den sidste fase af Simonsens forberedelse var kritisk, der involverede omhyggeligt nedtrapning af varmetræningssessioner for at bevare de fysiologiske tilpasninger uden at overanstrenge. Da løbsdagen nærmede sig, reducerede hans team frekvensen af disse sessioner og hjalp ham med at ankomme til Berlin Maraton i topform.
”Vi ved, at tre sessioner om ugen er nok til at opretholde tilpasningen. I den sidste uge op til Berlin holdt vi derfor fast i tre sessioner om ugen for at muliggøre det, der almindeligvis kaldes nedtrapning,” uddyber Lars Nybo.
Lars Nybo understreger, at atletisk træning i Danmark drager fordel af en unik model for direkte samarbejde mellem atleter og forskere. Dette tætte forhold gør det muligt at foretage justeringer i realtid baseret på banebrydende forskning, hvilket sikrer, at atleter som Simonsen kan anvende de nyeste videnskabelige indsigter i deres træning.
”Danmarks model er ret unik, da atleter har direkte adgang til den nyeste forskningsviden og indgår i dialog med forskere. Denne nye viden kombineres eller blandes derefter med eksisterende viden. Forskere fokuserer ofte på én ting og mister overblikket over det holistiske billede,” beskriver Lars Nybo.
”Denne rejse har lært mig kraften i at kombinere videnskab med hårdt arbejde. Hvad enten det var at finpudse varmetræningen, justere mit tempo eller genoverveje min restitution, lagde hver ændring sig sammen. At arbejde med Lars Nybo hjalp mig med at indse, at videnskab ikke bare er teori – det er noget, du aktivt kan anvende for at presse dine grænser og opnå resultater, du aldrig troede var mulige,” tilføjer Jacob Sommer Simonsen.
En unik tilgang til atletisk træning
Højdetræning har vist fordele i udholdenhedssport, men varmestudiet fokuserede på tilpasninger, der varer længere og kan opretholdes mere konsekvent, hvilket gør det ideelt til maratonforberedelse.
”Varme og udholdenhedstræning øger blodplasmavolumen og endnu vigtigere mængden af hæmoglobin og forbedrer dermed også den maksimale iltkapacitet i højder. I undersøgelser siger vi undertiden, at de bare lavede 'ekstra' arbejde. Men hvis du allerede løber tæt på 200 kilometer om ugen, kan du ikke bare tilføje mere,” præciserer Lars Nybo.
Jacob Sommer Simonsens rekordbrydende rejse viser, hvordan videnskab og dedikation kan kombineres for at opnå ekstraordinære atletiske præstationer. Hans succes understreger værdien af at integrere videnskabelig forskning i elite-træning og bane vejen for flere atleter til at vedtage lignende strategier. Når sportsvidenskab fortsætter med at skride frem, tilbyder principperne, der er demonstreret i denne varmetilpasningsundersøgelse, en lovende fremtid for udholdenhedsatleter, der sigter efter at skubbe deres grænser og sætte nye rekorder.
”Det er spændende her er, at højt tilpassede atleter også kan opnå disse forbedringer. For utrænede individer vil næsten enhver type træning give forbedringer. Men for højt trænede atleter skal vores optimeringsprocedurer være effektive. Så det er spændende at se, at denne tilgang også virker med veltilpassede atleter,” forklarer Lars Nybo.
”Lige nu træner jeg i Sydafrika, forbereder mig på forårssæsonen. Jeg tror, at jeg kan tage endnu et spring i præstation ved at bygge videre på det, vi allerede har opnået. Varmetræningen var bare begyndelsen – der er så meget mere at udforske i optimeringen af hver del af min forberedelse,” afslutter Jacob Sommer Simonsen.
