Undervægt hos danske børn er sjældent en bekymring - men nogle forhold fortjener opmærksomhed

Undervægt blandt børn i Danmark er måske ikke på de fleste menneskers radar anno 2024, men faktisk lever i omegnen af otte pct. af børn i skolealderen med undervægt.

Undervægt blandt børn var et stort sundhedsproblem for ikke så forfærdeligt mange generationer siden, da denne gruppe børn ofte var underernærede. Kigger man på børnene i dag, er der faktisk ikke det helt store at være bekymret for.

Det viser i hvert fald en ny dansk undersøgelse, hvor forskere har sammenlignet en lang række målinger af kost og helbred mellem undervægtige skolebørn og normalvægtige skolebørn.

Overordnet set er undervægtige børn lige så sunde som normalvægtige børn, omend der i studiet også bliver peget på nogle opmærksomhedspunkter.

»Vi ved, at otte pct. af danske skolebørn lever med undervægt, men der er ikke lige så meget fokus på dem, som der er på børn med overvægt. Derfor har vi lavet denne undersøgelse, hvor vi ser på, om børn med undervægt har dårligere kost og ernæringsstatus, hjertemetabolisk sundhed og knoglesundhed sammenlignet med børn med normalvægt. Vi har også undersøgt, hvordan de klarer sig i skoletests,« forklarer en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Anne Aurup fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i European Journal of Nutrition.

815 danske børn med i studie

I studiet inkluderede forskerne data på 815 børn, der havde deltaget i OPUS Skolemadsprojektet og i den sammenhæng var blevet målt og vejet efter alle kunstens regler.

Blandt børnene, som var i alderen otte til 11 år gamle, var 10 pct. undervægtige, og forskerne sammenlignede de undervægtige børn med de normalvægtige børn på en lang række parametre.

Undervægt blev defineret som et lavt BMI justeret for køn og alder.

Spiser mindre rødt kød og mindre protein

Resultatet af studiet viser, at der ikke er de helt store bekymringspunkter, når det kommer til helbredet blandt de målte undervægtige børn.

For det første fandt forskerne, at børn med undervægt spiste lidt mindre rødt kød, hvilket også er i overensstemmelse med de officielle kostråd.

Dermed fik børnene også lidt mindre protein og havde et lavere indtag af zink og B12 vitamin

Zink og B12 vitamin har betydning for blandt andet vækst, metabolisme og kognitiv udvikling og funktion.

B12 vitamin får man blandt andet fra kød, så et lavere indtag af rødt kød og samtidigt lavere indtag af B12 vitamin giver mening.

Børn med undervægt havde også et lidt højere indtag af sukker.

»Men vi kan ud fra vores kostdata ikke sige, at børn med undervægt spiste sundere eller usundere end børn med normalvægt« forklarer Anne Aurup.

Ingen hjertemetabolisk forskel

Forskerne målte også børnenes kolesterol, insulin, blodtryk og puls som mål får hjertemetabolisk sundhed.

Her fandt forskerne heller ikke de store forskelle på børn med undervægt og børn med normalvægt, dog havde de undervægtige børn en tendens til lidt højere puls og mindre insulin i blodet.

Det er ifølge Anne Aurup nok nærmere koblet til den lidt lavere vægt og vækst hos børnene snarere end en hjertemetabolisk risiko. Dette passer med, at blandt børnene med undervægt var lidt færre gået i pubertet.

»Det er svært at sige, hvad der er sund og usundt, men vi kan sige, at børn med undervægt ser ud til at vokse lidt langsommere. Så kan man diskutere, om det er godt eller skidt,« siger Anne Aurup.

Lidt svagere knogler

Forskerne undersøgte også børnenes knoglesundhed, og her fandt de, at børn med undervægt havde lavere knogletæthed.

Det er en tendens, som man også ser hos voksne med undervægt, og årsagen er ofte den, at knoglerne får en lavere mineraltæthed og derfor er lidt mindre stærke, når man bærer rundt på mindre vægt.

»Det er klart et opmærksomhedspunkt i forhold til at udvikle sunde og stærke knogler i barndommen og ungdommen, og som vi skal trække på i resten af voksenlivet. Det bør undersøges nærmere og holdes øje med hos børn med undervægt,« siger Anne Aurup.

Har ofte ressourcestærke forældre

I forhold til skolepræstationer fandt forskerne ingen forskel på tværs af vægtgrupperne, selvom børn med undervægt så ud til at klare sig lidt bedre i en opmærksomhedstest og en læsetest.

Forskerne så også en tendens til, at børn med undervægt kom fra hjem med forældre med længerevarende uddannelser sammenlignet med andre vægtgrupper.

»Det er det modsatte af, hvad vi ser blandt børn med overvægt, hvor der vil være flere, hvis forældre har korte uddannelser, og det er interessant,« siger Anne Aurup.

Det mentale helbred skal også undersøges

Skal Anne Aurup opsummere resultaterne, giver disse ikke anledning til stor bekymring for børnene med undervægt i undersøgelsen, men man bør være opmærksom på knoglesundheden og mikronæringsstofferne zink og B12 vitamin hos disse børn.

Det står i kontrast til, hvordan tingene ser ud i lavindkomstlande, hvor undervægt ofte er associeret med fejlernæring og sygdom.

Sådan ville det sikkert også have været i Danmark, hvis undersøgelsen var blevet foretaget for 100 år siden, men i dag ser det ud til, at børn med undervægt ikke adskiller sig meget fra deres jævnaldrende med normalvægt.

»Så bortset fra de få opmærksomhedspunkter, zink, B12 vitamin og knogletætheden skal vi ikke være bekymrede for disse børn,« siger Anne Aurup.

Hun uddyber, at studiet er en del af et større billede, som forskerne er ved at tegne ud fra flere undersøgelser.

Blandt andet arbejder de lige nu på en anden undersøgelse, der inkluderer børn fra den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer, hvor de ikke kigger på det fysiske helbred, men det psykiske helbred og risiko for spiseforstyrrelser.

Det vil sige, at de kigger på mål for mental sundhed og risiko for udvikling af spiseforstyrrelser, og om der er forskel mellem børn med undervægt og børn med normalvægt.

»Det mangler vi for at kunne tegne det fulde helbredsbillede. Selvom der ser ud til ikke at være de store bekymringer inden for det fysiske helbred, kan det være, at der er mere alvorlige forskelle inden for det mentale helbred,« forklarer Anne Aurup.