Nye forskningsresultater peger på, at to typer blodprop i hjertet bør behandles på samme måde – i modsætning til de nuværende europæiske anbefalinger.
Behandlingen af blodprop i hjertet er under forandring. Nye resultater viser, at tusindvis af patienter kan undgå unødvendige indgreb – og samtidig mindske risikoen for at få en ny blodprop.
Nu viser en subanalyse fra det store PROSPECT II-studie, at nogle grupper af patienter nok bør behandles anderledes, end de europæiske retningslinjer anbefaler i dag.
Erkendelsen kan især få betydning for behandlingen af patienter med blodprop i hjertet.
”Der findes to hovedtyper af blodprop i hjertet: én hvor blodåren er helt lukket, og én hvor der stadig kan løbe lidt blod igennem. Læger kalder dem STEMI og nonSTEMI. Begge skyldes åreforkalkning – en slags “belægning” inde i blodårerne, der gradvist gør passagen smallere eller helt lukker den. Vores forskning viser, at efter behandlingen af selve blodproppen, er åreforkalkningssygdommen lige farlig hos begge former for blodprop og giver derfor samme risiko for udvikling af nye blodpropper i hjertet,” fortæller en af forskerne bag PROSPECT II-studiet, klinisk professor og overlæge Michael Mæng fra Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Forskningen er offentliggjort i Circulation.
Hjerteanfald opdeles i to hovedtyper
Formålet med PROSPECT II-studiet var at undersøge, hvordan man bedst kan identificere personer med større risiko for udvikling af endnu en blodprop, når de allerede har haft en blodprop i hjertet.
Hovedstudiet viste, hvordan to avancerede teknologier kan kortlægge åreforkalkning: intravaskulær ultralyd, der måler selve forsnævringens omfang, og nær-infrarød spektroskopi, der afslører, hvor meget kolesterol og bløde fedtaflejringer der findes i karvæggen. Kombinationen giver et præcist billede af, hvor ustabil en forsnævring er.Det hjælper lægerne med at forudse, hvem der har størst risiko for en ny blodprop.
Dette studie blev publiceret i Lancet.
Med det nye studie ønskede forskerne at undersøge, om man bør gå forskelligt til behandlingen af patienter, alt efter om deres kar er helt eller næsten helt lukkede af en blodprop.
Læger kalder det STEMI, når blodåren er helt blokeret – som et rør, der er stoppet helt til. Ved nonSTEMI kan der stadig trænge lidt blod igennem, så patienten kan stabiliseres medicinsk, inden man åbner åren.
STEMI skal i den sammenhæng behandles akut, mens patienter med nonSTEMI som regel kan vente to til tre dage med behandlingen.
Nuværende behandling varierer mellem patientgrupper
I subanalysen testede forskerne, om risikoen ved andre forsnævringer – altså dem, der ikke forårsagede den aktuelle blodprop – var forskellig mellem STEMI- og nonSTEMI-patienter. De analyserede både mængden af åreforkalkning, kolesterolindholdet og hyppigheden af nye blodpropper over fire år.
De amerikanske og europæiske retningslinjer inden for området dikterer, at har patienterne STEMI, kan andre forsnævringer behandles med ballonudvidelse med det samme, uden at det forinden er nødvendigt at foretage en trykmåling på forsnævringen.
Det skal bare gøres ud fra en visuel vurdering af, hvilke kar der er forsnævringer i.
Årsagen er forankret i den opfattelse, at andre forsnævringer forårsaget af åreforkalkning er farligere hos patienter med STEMI, og derfor kommer med øget risiko for endnu en blodprop.
Har patienten et nonSTEMI, måler lægerne først trykket inde i den forsnævrede blodåre – lidt som at tjekke vandtrykket i et rør for at se, om det er nødvendigt at skifte det.
“Det er det spørgsmål, som vi forsøger at besvare med dette studie. Er åreforkalkningssygdommen mere farlig hos en patient med STEMI, eller er det lige farligt hos en patient med STEMI og nonSTEMI,” forklarer Michael Mæng.
Studiet viser ens risiko for nye blodpropper
Og så er vi fremme ved subanalysen af PROSPECT II-studiet.
I studiet indgik 898 patienter med blodprop i hjertet.
199 med STEMI-blodprop havde i alt 849 andre forsnævringer, mens 699 med nonSTEMI-blodprop havde 2.784 andre forsnævringer.
Resultatet overraskede forskerne, fordi tidligere studier og retningslinjer har antaget, at patienter med STEMI har mere ustabil og farlig åreforkalkning end nonSTEMI-patienter. I dette studie viste det sig, at mængden af åreforkalkning og kolesterolaflejringer var ens i begge grupper, når blodproppen først var behandlet.
Risikoen for en ny blodprop var også den samme. Der var også lige mange tilfælde af endnu en blodprop i hjertet inden for de efterfølgende fire år.
Det vidner ifølge Michael Mæng om, at patienterne skal behandles ens.
“Vi ser nogle meget små forskelle, men ikke noget af klinisk betydning. Det peger på, at det ikke giver mening at behandle disse to grupper forskelligt. De skal behandle ens,” forklarer han.
Nye studier skal give klare svar
Michael Mæng uddyber, at det ud fra studiet ikke er til at sige, om man så skal lave trykmåling på alle forsnævringer uafhængigt af STEMI-status, eller om man bare kan gøre det ud fra en visuel vurdering.
Dette spørgsmål bliver netop nu behandlet i et stort internationalt, randomiseret studie, COMPLETE II, hvor danske hospitaler hjælper med at inkludere patienter. Studiet sammenligner to strategier: at behandle alle forsnævringer straks eller kun de mest kritiske, vurderet ved hjælp af trykmålinger. Erfaringer fra patienter uden blodprop har vist, at trykmålinger kan reducere antallet af unødvendige ballonudvidelser uden at øge risikoen for nye blodpropper.
“COMPLETE II skal nu afklare, om alle forsnævringer skal åbnes med det samme, eller om man kan nøjes med de mest kritiske. Målet er færre unødige indgreb – og mindre risiko for nye blodpropper. I dag har trykmålinger allerede betydet færre ballonudvidelser hos patienter uden blodprop, uden at risikoen er steget. Hvis det også gælder for patienter med blodprop i hjertet, kan tusindvis undgå unødvendige indgreb – uden at gå på kompromis med sikkerheden,” siger Michael Mæng.
