Et nyt studie viser, at mængden af bifidobakterier i tarmene i barnets allerførste leveuge hænger sammen med risikoen for ADHD ved 10-årsalderen. Fundet peger på, at signalstoffer fra tarmbakterier kan påvirke hjernens udvikling i et særligt følsomt tidsvindue lige efter fødslen, siger forsker.
Hvad der sker i tarmen i barnets allerførste leveuge, kan muligvis sætte spor mange år senere.
Et nyt dansk studie peger på, at højere niveauer af stoffet indol-3-mælkesyre - også kaldet ILA - i nyfødtes blod hænger sammen med øget risiko for en ADHD-diagnose ved 10-årsalderen.
ILA er et signalstof, der dannes, når bestemte bifidobakterier omsætter aminosyren tryptofan i tarmen. Netop bifidobakterier har ellers traditionelt været betragtet som nogle af de mest gavnlige bakterier i spædbørns tarme.
Fundet peger dermed på, at det ikke kun handler om, hvilke bakterier barnet får, men også hvornår de dukker op.
“Det overraskende er, at bifidobakterier, som normalt anses for at være noget af det bedste, man kan have i et spædbarns tarme, ser ud til at være en risikofaktor, når niveauet er højt meget tidligt i livet.
Vi har fulgt de her børn enormt tæt igennem deres barndom og prøvet at tage et skridt bagud for at se, om tidlige livsfaktorer påvirker risikoen for ADHD, og det ser ud til, at tarmbakteriesammensætningen i den allerførste uge af livet spiller en rolle,” fortæller en af forskerne bag studiet, professor Jakob Stokholm fra COPSAC på Københavns Universitetshospital.
Forskningen er offentliggjort i Molecular Psychiatry i et samarbejde imellem COPSAC, CINS (Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research) og Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Signalet fandtes kun i barnets første leveuge
Forskerne fulgte børnenes tarmbakterier gennem det første leveår ved hjælp af afføringsprøver taget ved én uge, én måned og ét år. Derefter sammenlignede de bakteriesammensætningen med, hvilke børn der senere fik stillet en forskningsdiagnose med ADHD.
I alt indgik knap 700 børn fra COPSAC2010-kohorten i studiet. 593 af børnene gennemgik en grundig psykiatrisk udredning ved 10-årsalderen, hvor 65 af børnene, svarende til knap 11 pct., fik stillet en forskningsdiagnose med ADHD
Sammenhængen mellem bifidobakterier og ADHD dukkede kun op i prøven fra barnets første leveuge. Ved én måned og ét år kunne forskerne ikke længere se sammenhængen.
Ifølge Jakob Stokholm kan fundet tyde på, at hjernen i de allerførste dage efter fødslen befinder sig i et særligt følsomt udviklingsvindue, hvor signaler fra tarmen lettere kan påvirke udviklingen.
“Normalt siger vi, at bifidobakterier er en god ting at have høje niveauer af hos spædbørn, men som så meget andet handler dette nok om balance og timing. Der er noget med den her meget tidlige kolonisering, vi skal forstå bedre. Det kan godt være, at de børn, der tidligt har høje niveauer af bifidobakterier i tarmene, har et anderledes koloniseringsmønster i tarmen, som måske kan påvirke hjerneudviklingen på en måde, vi endnu ikke har forstået,” siger han.
Hælblodprøven pegede på en mulig biologisk mekanisme
Forskerne gik derefter videre til børnenes hælblodsprøver for at undersøge, om bakterierne kunne efterlade kemiske spor i blodet, som potentielt kan påvirke hjernen. Det er den blodprøve, som alle nyfødte i Danmark får taget få dage efter fødslen, og som opbevares i en national biobank.
Her fandt de, at niveauet af stoffet indol-3-mælkesyre (ILA) både hang sammen med mængden af bifidobakterier i tarmen og med risikoen for senere ADHD.
For hver tifold stigning i niveauet af ILA blev risikoen for en forskningsdiagnose med ADHD 4,23 gange højere.
Det peger på, at ILA kan være et af de signalstoffer, der forbinder bakterier i tarmen med hjernens udvikling.
“Bifidobakterierne producerer ILA, og den metabolit ser ud til at forklare en del af sammenhængen med ADHD. ILA kan påvirke receptorer, som også findes i hjernen, og det giver en biologisk plausibel vej fra bakterier i tarmen til hjerneudviklingen,” forklarer Jakob Stokholm.
Det samme signal dukkede op i to uafhængige kohorter
Forskerne undersøgte derefter, om de kunne finde det samme signal i andre grupper af børn og voksne.
Den ene gruppe var den ældre COPSAC2000-kohorte, hvor deltagerne nu er blevet voksne. Her fandt forskerne en sammenhæng mellem ILA-niveauet i hælblodprøven og ADHD-symptomer i voksenalderen.
I den danske iPSYCH-tvillingekohorte med 464 deltagere var sammenhængen ligeledes signifikant. Her var risikoen for ADHD 2,54 gange forhøjet for hvert tifoldigt højere ILA-niveau.
Ifølge Jakob Stokholm er det sjældent, at et signal fra et mikrobiomstudie viser sig så konsistent på tværs af både børn, voksne og tvillingestudier.
“Når vi finder den samme sammenhæng i tre forskellige grupper, inklusive voksne og tvillinger, tegner det et billede af, at ILA og ADHD hænger sammen på en måde, der går ud over den enkelte kohorte. Det gør os mere trygge ved, at signalet er reelt og ikke bare et tilfældigt fund,” siger han.
Nu vil forskerne identificere de præcise bakterier
Bifidobakterier er blandt de typer af bakterier, der især vokser frem i barnets tarm, når barnet ammes. Fundet skal ifølge Jakob Stokholm dog ikke tolkes som et argument mod amning.
Studiet viser kun en sammenhæng og kan derfor ikke afgøre, om bakterierne direkte er med til at forårsage ADHD.
Næste skridt er derfor at kortlægge bakteriernes DNA mere detaljeret for at finde frem til de præcise bifidobakterier, der driver signalet.
“Vi skal bestemt ikke ud at sige, at man ikke skal amme. Det, vi har fundet, er en interessant sammenhæng, som vi nu skal grave dybere i. Vi vil lave en dybere sekventering, så vi forhåbentlig kan sætte fornavn og efternavn samt funktionalitet på de specifikke bifidobakterier, der er forbundet med risikoen. Det handler om at forstå, hvordan de første bakterier, der flytter ind i barnets tarm, kan påvirke hjernens udvikling.
“På sigt kan det måske bringe os tættere på at forstå, hvordan neurodivergens som ADHD opstår,” siger Jakob Stokholm.
