Spedalskhed ramte indfødte folk over hele Amerika længe før de første europæere satte fod på kontinentet. Ny genetisk forskning afslører, at spedalskhed fandtes årtusinder før Christopher Columbus krydsede Atlanten.
Da de første europæere ankom, bragte de ganske vist mange nye sygdomme med sig — blandt andet Mycobacterium leprae (M. leprae), den mest kendte årsag til spedalskhed.
Men nu viser ny forskning, at også en anden bakterie, Mycobacterium lepromatosis (M. lepromatosis), havde hærget hele Amerika i årtusinder — og stadig lever skjult i mennesker i dag. Uden behandling kan sygdommen give kroniske sår, følelsesløshed og alvorlige nerve- og vævsskader, og i værste fald føre til amputationer og social udstødelse.
Historisk blev mennesker med spedalskhed ofte isoleret fra samfundet, og sygdommen har været omgærdet af frygt og stigmatisering gennem årtusinder.
“I dag ser vi stadig tilfælde af spedalskhed forårsaget af M. lepromatosis i Amerika, især i Mexico. Vores resultater kaster nyt lys over, hvordan denne bakterie har spredt sig over både Europa og Amerika og fortsat påvirker både mennesker og dyr,” siger postdoc Maria Lopopolo fra Institut Pasteur i Paris.
Selvom sygdommen i dag næsten er glemt, rammer den stadig over 200.000 mennesker hvert år — især i Indien, Brasilien og Indonesien — og omkring 2.000 tilfælde i Amerika alene.
Undersøgelsen er offentliggjort i Science.
Gådefuld bakterie ændrer historien om spedalskhed
I mange år troede man, at kun M. leprae kunne give spedalskhed. Men i 2008 fandt man for første gang M. lepromatosis hos en patient i Mexico.
I 2008 fandt man M. lepromatosis for første gang hos en patient i Mexico.
Siden er der fundet flere tilfælde, men først nu har forskere lavet den mest omfattende kortlægning af bakterien nogensinde.
De har kortlagt hele dens arvemasse og sammenlignet både moderne og meget gamle fund.
De opdagede, at bakterien næsten ikke har ændret sig gennem tiden og har et meget lille arvemateriale — præcis som M. leprae.
Det viser, at begge bakterier er ekstremt godt tilpasset til deres værter og derfor svære at udrydde.
“Indtil nu har vi kun haft genomdata fra tre moderne, menneskeinficerende stammer og mindre end 10 dyreinficerende stammer af M. lepromatosis, og det er meget begrænsede oplysninger at have om en organisme,” forklarer Maria Lopololo.
Spor af sygdommen i 1.000 år gamle skeletter
For at finde ud af, hvor bakterien kom fra, analyserede forskerne hundreder af prøver fra både nulevende patienter og skeletter fra indfødte amerikanere.
De fandt bakterien i både Canada og Argentina i op til 1.000 år gamle skeletter og brugte avancerede ancient DNA-teknikker — metoder til at udvinde og læse gammelt DNA — til at genskabe bakteriernes arvemateriale.
De kombinerede derefter de gamle fund med moderne prøver for at spore udviklingen af M. lepromatosis gennem årtusinder og udarbejde et detaljeret genetisk stamtræ, der viser forholdet mellem forskellige prøver og hvordan bakterien spredte sig over hele Amerika.
Forskerne anvendte ancient DNA-sekventering og kontamineringskontrol, rekonstruerede hele genomer (organismernes samlede arvemateriale) og sammenlignede dem med eksisterende databaser for M. leprae og beslægtede mykobakterier.
Et genetisk tidskort over en glemt sygdom
Kombinationen af gammelt DNA og moderne data gav for første gang et bredt, genetisk overblik over M. lepromatosis på tværs af tid og geografi og gjorde det muligt at konstruere en såkaldt fylogeni — et genetisk slægtstræ, der viser, hvordan bakterierne er beslægtede og har udviklet sig fra fælles forfædre.
De moderne prøver var blevet indsamlet og behandlet over en periode på fire år med hjælp fra eksperter i spedalskhed og klinikere på hospitaler i Amerika og Caribien, mens de historiske prøver blev indsamlet med hjælp fra lokale forskere og indfødte fra forskellige dele af Amerika, fra den sydligste del af Patagonien i Argentina til den nordligste del af British Columbia i Canada.
Med resultatet tegner forskerne et komplet stamtræ for M. lepromatosis og placerer gamle fund fra Amerika i det.
“Det er et forskningsarbejde, som simpelthen ikke kunne være blevet udført uden hjælp fra lokale oprindelige folk i hele Amerika og de førende eksperter inden for området. Med undersøgelsen kortlægger vi lepromatosis-spedalskhed i Amerika, før de europæiske skibe kom til kontinentet,” siger Maria Lopopolo.
Spredt over hele Amerika længe før europæerne kom
Så hvad viser kortlægningen af M. lepromatosis' genom?
For det første viser det, at M. lepromatosis-spedalskhed var til stede fra Argentina i syd til Canada i nord, før europæerne sejlede over Atlanterhavet for mere end 1.000 år siden.
Ikke desto mindre blev den beslægtede bakterie M. leprae, som kom med europæiske skibe i 1500-tallet, senere den mest udbredte årsag til Spedalskhed i Amerika.
Forskerne fandt fem forskellige genetiske linjer af M. lepromatosis.
Én af dem opstod for næsten 10.000 år siden og findes stadig i mennesker i dag, især i Nordamerika.
Det tyder på, at bakterien engang var langt mere mangfoldig, end man har troet — og at der stadig kan findes ukendte varianter.
Forskerne fandt blandt andet spor af en meget gammel linje af M. lepromatosis, der har været til stede i Nordamerika i næsten 10.000 år og stadig findes i mennesker i dag.
Undersøgelsen viser, at bakterien har været mere genetisk mangfoldig, end man hidtil har troet – og at der sandsynligvis stadig findes ukendte varianter.
De fandt også, at gamle bakterier fra både Nordamerika og Sydamerika var overraskende nært beslægtede, selv om de havde levet tusindvis af kilometer fra hinanden.
Det tegner et billede af, at bakterien spredte sig over hele Amerika på ganske kort tid, måske så lidt som inden for få hundrede år.
Fra Amerika til røde egern i Europa
En bakteriel slægtslinje blev tidligere fundet hos røde egern i Storbritannien og Irland af Dr. Charlotte Avanzi i 2016, som også er medforfatter til denne nye undersøgelse.
Genetiske analyser viser, at den sandsynligvis stammer fra en forfader, der levede i Amerika for mere end 3.500 år siden – længe før der var kontakt mellem Amerika og Europa – og at den formentlig blev bragt til Europa i 1800-tallet.
Endelig kunne forskerne ved hjælp af molekylære ur-analyser — en metode, der bruger genetiske mutationer som en slags biologisk tidsmåler til at beregne, hvornår arter har udviklet sig fra en fælles forfader — revidere tidspunktet for, hvornår M. leprae og M. lepromatosis skilte sig fra en fælles stamform:
Forskerne kunne også vise, at M. lepromatosis og M. leprae er langt tættere beslægtede, end man før har troet.
En sygdom ældre end mennesket – men stadig ikke udryddet
De to bakterier skilte sig sandsynligvis fra en fælles forfader for under to millioner år siden — og måske så sent som for 700.000 år siden, altså tættere på tidspunktet for menneskets oprindelse.
“Opdagelsen ændrer vores forståelse af sygdomsdynamikken i Amerika. Historien om epidemier i kølvandet på kolonisering af Amerika er ikke forkert – mange sygdomsfremkaldende bakterier blev faktisk introduceret efter 1492, herunder spedalskhed, men spedalskhedens historie begynder tidligere end hidtil antaget,” siger Maria Lopololo.
”At M. lepromatosis var endemisk i både Nord- og Sydamerika før europæernes ankomst betyder, at de oprindelige befolkninger allerede levede med kronisk mykobakteriel sygdom, hvilket havde potentielle sociale og demografiske konsekvenser”
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder fortsat på at udrydde sygdommen, men den overlever især blandt verdens fattigste og mest marginaliserede befolkninger, hvor manglende behandling kan føre til kroniske sår, følelsesløshed, alvorlige nerve- og vævsskader og i værste fald amputationer og social udstødelse.
Den nye opdagelse giver forskere vigtig viden om, hvordan spedalskhed har overlevet i små lommer gennem årtusinder — og hvordan den stadig kan holdes i skak og måske en dag udryddes helt.
