I 2018 havde knap hver tredje kvinde og mere end hver femte mand i Grønland svær overvægt – markant flere end 20 år tidligere. Kvinder har gennem hele perioden ligget højere end mænd, og udviklingen kan få betydning for presset på det grønlandske sundhedsvæsen i de kommende år. Det viser et nyt studie, der kortlægger udviklingen blandt voksne i Grønland gennem næsten 20 år.
I en lille bygd på Grønlands vestkyst er sodavand, chips og importeret kød blevet en større del af hverdagen. Uden for døren er den fysisk krævende hverdag ude på fjeld og hav samtidig for mange blevet mindre fysisk. Det er en udvikling, der på forskellig vis har fundet sted langs hele kysten, fra de mindste bygder til Nuuks højhuse, og som falder sammen med markante forandringer i befolkningens kropsvægt. Andelen af voksne grønlændere med svær overvægt steg markant fra 1999 til 2018.
Udviklingen har længe været synlig, men et nyt studie fra Steno Diabetes Center Greenland har nu kortlagt den systematisk i tal. Studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Circumpolar Health, sammenligner fire befolkningsundersøgelser fra 1999 til 2018 og følger udviklingen fordelt på køn, alder og bopæl. Svær overvægt er defineret som et BMI på 30 eller derover.
Hovedbilledet er tydeligt. På knap 20 år gik kvinderne fra, at hver femte havde svær overvægt, til at det gjaldt næsten hver tredje. Blandt mænd steg andelen fra godt 14 procent til 22 procent – mere end hver femte. Forskerne finder den samme overordnede stigning på tværs af alder og bopæl. Ser man på alderen, stiger forekomsten især fra 20-årsalderen og frem mod omkring 40 år, hvorefter kurven flader ud hos både kvinder og mænd.
Studiets førsteforfatter, ph.d.-studerende Helene Nielsen fra Steno Diabetes Center Greenland, fortæller, at befolkningsundersøgelserne giver et unikt vindue ind i en befolkning, der på få årtier har gennemgået enorme forandringer i levevis.
"Vi kan bekræfte den stigning blandt kvinder, som tidligere studier har vist, og vi ser nu den samme udvikling blandt mænd, om end niveauet fortsat er højst hos kvinderne," siger Helene Nielsen. "Svær overvægt er i dag et problem for hele befolkningen, og det er en udfordring, som det grønlandske sundhedsvæsen bliver nødt til at tage alvorligt."
Men før tallene kunne tegne så klart et billede, som de gør i dag, måtte Helene Nielsen og hendes kolleger først finde en måde at få fire vidt forskellige undersøgelser til at fortælle én sammenhængende historie.
Fire undersøgelser afslører det samme mønster
Udgangspunktet var noget, Helene Nielsen længe havde undret sig over. Tidligere studier havde vist en klar stigning i svær overvægt blandt kvinder i Grønland, mens billedet for mænd var mere usikkert. Hvad var der sket frem mod 2018?
Svaret lå gemt i Grønlands befolkningsundersøgelser, som er usædvanlige, fordi de omfatter en stor del af befolkningen sammenlignet med tilsvarende undersøgelser andre steder i verden. Deltagerne udvælges, så forskellige dele af landet og lokalsamfund af forskellig størrelse er repræsenteret, og siden 1990’erne har uddannede medarbejdere målt deres højde, vægt, talje- og hofteomkreds samt andre mål forskellige steder i Grønland. Forskerne er derfor ikke afhængige af deltagernes egne oplysninger om højde og vægt.
Det er altså ikke deltagernes egne angivelser af vægt og højde, forskerne bygger på. Fire undersøgelser fra 1999-2001, 2005-2010, 2014 og 2018 gav dem mulighed for at følge udviklingen tættere, end nogen tidligere havde gjort. Tilsammen havde de data fra mere end 5.400 deltagere.
Jo længere Helene Nielsen og kollegerne kom ind i data, jo tydeligere blev en udfordring. De fire undersøgelser følger nemlig ikke de samme mennesker over tid, men baserer sig hver gang på en ny stikprøve af befolkningen, udvalgt forskellige steder i landet.
"Det gør det sværere at vide, om en ændring mellem undersøgelserne skyldes en reel udvikling over tid, eller om den afspejler, hvilke lokationer der var inkluderet i undersøgelsen det pågældende år," forklarer Helene Nielsen.
Stikprøver gør udviklingen sværere at se
Den bedste løsning ville have været systematisk indsamlede mål fra sundhedsvæsenets registre, men den mulighed findes endnu ikke i Grønland.
"Havde vi haft systematisk indsamlede data om antropometriske mål gennem for eksempel sundhedsvæsenet, ville vi have haft mere data at arbejde med, og det ville have givet et mere præcist estimat af, hvor udbredt svær overvægt egentlig er. Stigningen fra 1999 til 2018 er dog tydelig, uanset den begrænsning," siger Helene Nielsen.
Løsningen blev en statistisk model, der tager højde for alder, køn og bopæl, så forskelle mellem stikprøverne ikke bliver forvekslet med en reel udvikling over tid. Undervejs opdagede forskerne, at sammenhængen mellem alder og svær overvægt ikke var så enkel som først antaget. Forekomsten steg forholdsvis stejlt frem mod omkring 40-årsalderen, men derefter langt mindre. De testede derfor flere modeller mod hinanden, før de fandt den, der bedst kunne følge den buede udvikling i stedet for at tvinge den ind på en ret linje.
Som en sidste kontrol besluttede forskerne sig for at gentage hele analysen med to andre mål, nemlig taljemål og forholdet mellem talje og hofte. Hvor BMI siger noget om vægten i forhold til højden, siger de to andre mål mere om, hvor fedtet sidder på kroppen. Havde udviklingen set anderledes ud med dem, ville det have sået tvivl om, hvor meget man kunne stole på BMI-tallene alene. Det gjorde den ikke.
“Vi ser nøjagtig det samme mønster, uanset hvilket mål vi bruger. Det giver os stor tillid til, at den stigning, vi finder, afspejler en reel udvikling i befolkningen,” siger Helene Nielsen.
Geografiske forskelle mindskes blandt kvinder – kønsforskellen består
Når Helene Nielsen ser på tallene, er det især den vedholdende forskel mellem kønnene, der springer i øjnene. Gennem samtlige fire undersøgelser har kvinder haft en højere forekomst af svær overvægt end mænd, og det billede har ikke ændret sig gennem de knap 20 år.
"Den forskel har ligget fast, uanset hvor meget andet har ændret sig i det grønlandske samfund i den periode, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt," vurderer Helene Nielsen.
Et af de tydeligste spor efter forskellen finder hun i geografien. Blandt kvinder er forskellene mellem Nuuk, byer og bygder blevet mindre og var i 2018 næsten visket ud. Blandt mænd ser billedet anderledes ud: Her har mænd i bygder gennem undersøgelserne haft den laveste forekomst, mens mænd i Nuuk og de øvrige byer ligger tættere på hinanden.
Det højere niveau blandt kvinder er ikke unikt for Grønland, påpeger hun. Det samme mønster går igen i andre inuitbefolkninger i det arktiske område, blandt andet i Nunavut i det nordlige Canada og i Nunavik i det nordlige Quebec, hvor kvinder også oftere har svær overvægt end mænd.
Det nye er derfor ikke kun, at billedet for mændene nu er blevet klart. Forskerne kan nu se, at stigningen ikke er begrænset til bestemte dele af befolkningen, men går igen på tværs af alder, køn og geografi. For første gang har de kunnet sætte tal på hele det mønster helt frem til 2018.
Hvad betyder den stigende overvægt for sygdomsbyrden?
For Helene Nielsen rejser det et spørgsmål, som studiet ikke selv kan svare på, men som hun mener bliver helt centralt fremover.
“Det, der optager mig nu, er, hvad den stigende overvægt kommer til at betyde for sygdomsbyrden i det grønlandske samfund,” siger hun. Type 2-diabetes var stort set ukendt i Grønland for et halvt århundrede siden, mens 16 procent af voksne over 35 år havde sygdommen i befolkningsundersøgelsen fra 2018. Forhøjet blodtryk er også blevet langt mere udbredt. Begge dele hænger på befolkningsniveau tæt sammen med overvægt, men studiet kan ikke vise, hvor stor en del af udviklingen i sygdom der skyldes den stigende overvægt.
Det er også her, studiets begrænsninger melder sig. Forskerne bruger BMI, fordi det er enkelt og velegnet til at følge udviklingen i en hel befolkning over tid – også i små og fjerntliggende bygder.
"Studiet kan vise, hvordan forekomsten af svær overvægt har udviklet sig, men ikke hvorfor stigningen sker. Vi måler desuden overvægt ud fra BMI, som er et godt mål til at følge udviklingen på befolkningsniveau, men som ikke fortæller noget om den enkeltes helbred eller fedtfordeling," siger Helene Nielsen.
Nu skal overvægten kobles til sygdomstal
Det hul i viden er præcis der, hvor forskerholdet nu retter blikket hen. Ved at koble befolkningsundersøgelserne med data fra de grønlandske sundhedsregistre vil de undersøge, hvordan den stigende svære overvægt hænger sammen med sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdom i praksis, og dermed give sundhedsvæsenet et bedre grundlag for at vurdere, hvilke udfordringer det kan stå overfor i de kommende år.
Og selvom studiet ikke kan forklare, hvorfor forekomsten er steget, efterlader tallene et klart billede: Svær overvægt berører i dag langt bredere dele af den grønlandske befolkning end for knap 20 år siden.
"Den særligt høje forekomst blandt kvinder i alle undergrupper peger på en tydelig kønsforskel, og resultaterne understreger behovet for forskning i, hvad der driver udviklingen, så vi kan informere en folkesundhedsindsats, der tager højde for netop den grønlandske befolkning og kontekst," siger Helene Nielsen.
