Stor kortlægning af udviklingen i diagnosticerede psykiske sygdomme i Danmark

Sundhed og velvære 28. jan 2025 4 min Associate Professor Oleguer Plana-Ripoll Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere har lavet en enorm kortlægning af, hvordan det har set ud med udviklingen i diagnoser med psykisk sygdom i Danmark de seneste mange år. Det giver os et fundament at stå på, når vi skal tale om, hvad vi skal gøre ved psykisk sygdom, siger forsker.

Forekomsten af psykisk sygdom har været stigende de seneste mange år, hvor flere og flere får stillet diagnoser med angst, depression, humørforstyrrelser, spiseforstyrrelse, skizofreni og bipolar lidelse.

Nu har forskere lavet den til dato største kortlægning af, hvordan tallene helt præcist ser ud i Danmark.

Tallene viser, at for både mænd og kvinder får flere i de yngre generationer stillet diagnoser med psykisk sygdom, og at der særligt er perioder i livet, hvor folk får stillet diagnoser.

Tallene peger også på nogle overraskende tendenser, for eksempel at inden for de seneste år er der næsten lige så mange kvinder som mænd i de yngre generationer, der får stillet en diagnose med skizofreni.

Ifølge en af forskerne bag studiet kan forskningsresultatet hjælpe politikere og beslutningstagere med at rette fokus derhen i psykiatrien, hvor der er behov for det.

”Der er i Danmark i dag et stort fokus på psykisk sygdom, og det er vigtigt, at det fokus forbliver med at være der. Med de her data kan vi se, at ikke bare de yngre generationer oftere rammes af psykisk sygdom, men at det også ofte rammer dem i en sårbar periode af livet, hvor de får børn og træder ind på arbejdsmarkedet, hvor det er vigtigt at have et godt mentalt helbred,” forklarer lektor Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i JAMA Psychiatry.

Vigtigt med finkornet analyse

I forskningsarbejdet ønskede forskerne at skabe nogle mere finkornede tal for, hvordan det ser ud med det mentale helbred blandt danskerne, og hvordan det har udviklet sig over tid.

Derfor valgte de at undersøge udviklingen i diagnoser i otte fødselskohorter født i perioden fra 1924 til 2011.

Det drejede sig om personer født fra 1924-1939, 1940-1949, 1950-1959 osv. frem til personer født i 2011.

Forskerne undersøgte også diagnoser efter kalenderår i seks perioder á tre år fra 2004 til 2021.

Oleguer Plana-Ripoll forklarer, at de første tal fortæller noget om det mentale helbred for personer født på et givent tidspunkt, mens det andet tal fortæller noget om, hvordan en specifik tid kan have betydning for det mentale helbred og diagnoser for psykiske sygdomme.

For eksempel kan man forestille sig, at krig, pandemier osv. kan have betydning for, hvor mange der får stillet en diagnose med psykisk sygdom på tværs af alle fødselskohorter.

”Der har manglet studier, hvor man har kigget på alle tallene. Problemet er, at når vi ser en stigning i mental sygdom over tid, kan det være svært at sige, om det skyldes en kohorteeffekt, eller om det skyldes nogle begivenheder i en kalenderperiode. Det kan være svært at skille de to ad, og derfor ønskede vi at komme med nogle tal for både, hvordan det ser ud i de forskellige kohorter, hvordan det ser ud i forskellige kalenderperioder, og hvordan det ser ud mellem kønnene,” forklarer Oleguer Plana-Ripoll.

Forskningen er lavet med data fra de omfattende danske registre, der dækker hele den danske befolkning.

Oleguer Plana-Ripoll forklarer, at data er anonymiserede, så det ikke er muligt at identificere individuelle personer i dem.

Stigninger i antallet af diagnoser med psykisk sygdom

Data afslører for det første, at der har været en stigning i diagnoser med psykisk sygdom over tid, både når man kigger på fødselskohorter og over kalenderperioder.

Kigger man overordnet på diagnoser med psykisk sygdom, bliver størstedelen af diagnoser stillet i alderen fem til 40 år.

Omkring alderen 15 til 20 år bliver der stillet allerflest diagnoser, op imod 250 nye diagnoser pr. 10.000 personår for kvinder født i perioden 2000 til 2009 mod blot omkring 125 nye diagnoser pr. 10.000 personår for kvinder født i perioden fra 1980 til 1989.

Tallene viser på samme måde lidt over 250 diagnoser pr. 10.000 personår for kvinder i alderen 15 til 20 år i perioden fra 2019 til 2021 sammenlignet med blot omkring 125 diagnoser pr. 10.000 personår for kvinder i alderen 15 til 20 år i perioden fra 2004 til 2006.

Tallene viser dog også, at når det kommer til personer over 40 år, har der ikke været den store stigning i antallet af diagnoser, hverken når man kigger på fødselskohorter eller på kalenderår.

”Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vi her taler om diagnoser stillet på hospitaler, så vi ikke kan sige noget om faktiske mentale problemer. Vi kan kun sige noget om dem, der får stillet en diagnose på hospitalet, og som eksempel ikke noget om dem, der modtager behandling i kommunalt regi eller hos egen læge,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Flere kvinder får diagnose med skizofreni

Tallene afslører også andre tendenser, hvoraf nogle er overraskende.

For eksempel finder forskerne, at når det kommer til misbrug, er tallene nogenlunde de samme over tid for fødselskohorter og i kalenderperioder for yngre personer, men ikke for de ældre, hvor diagnoser med misbrug faktisk er faldende over både fødselskohorter og kalenderår.

Endnu mere overraskende er det måske, at når det kommer til diagnoser med skizofreni, er det alment kendt, at mænd får stillet flere diagnoser end kvinder, men det ser i tallene ud til at have udlignet sig.

Det skyldes, at antallet af diagnoser blandt mænd ikke har ændret sig nævneværdigt over tid, mens antallet af diagnoser blandt kvinder har været stigende til et punkt, hvor der nu bliver stillet næsten lige mange diagnoser mellem kønnene.

Der kan ifølge Oleguer Plana-Ripoll være flere forklaringer på de tal, som forskerne finder.

”Forklaringen kan være, at flere kvinder udvikler skizofreni, men det har jeg svært ved at tro på. I stedet skal forklaringen nok findes i, at den diagnostiske praksis har ændret sig, så flere kvinder, der tidligere ikke ville have fået stillet en diagnose med skizofreni, i dag gør det. Dette resultat er overraskende. Fra andre studier har vi set indikationer af, at forskellen mellem kønnene var blevet mindre, men vi havde ikke forestillet os, at det var så meget. Det vil være en god idé at undersøge dette område nærmere i fremtiden,” siger han.

Vigtig forskningsressource

Ifølge Oleguer Plana-Ripoll kan forskningsresultatet først og fremmest bruges som en forskningsressource, som andre forskere kan dykke ned i.

Her vil det blandt andet være relevant at undersøge, om flere mennesker som eksempel bliver ramt af depression i dag sammenlignet med tidligere, eller om ændringerne i tallene skyldes, at diagnosticeringen af depression er anderledes i dag sammenlignet med tidligere.

Personer, der politisk skal udstikke retningslinjerne inden for området, kan også dykke ned i tallene og benytte dem til at træffe beslutninger på fast grundlag.

”Der er i dag et stort fokus på at forbedre livet for personer med psykisk sygdom, men det er vigtigt at tage i betragtning, at der hele tiden sker ændringer i gruppen af personer, der får stillet en diagnose med psykisk sygdom. Vi kan ikke ud fra disse data sige, hvorfor der sker de ændringer, som vi observerer, men det vil være relevant at undersøge nærmere i kommende studier,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Mental health disorder trends in Denmark according to age, calendar period, and birth cohort” er udgivet i JAMA Psychiatry. Forskningen er støttet af Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond samt et Novo Nordisk Foundation Challenge Programme bevillling til Big Data Centre for Environment and Health.

At Department of Clinical Epidemiology we conduct free and independent research on a high international level. This includes: Supervising clinical...

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020