På det tidspunkt, hvor personer med inflammatorisk tarmsygdom får stillet diagnosen, har mange af dem også knogleskørhed eller tegn på begyndende knogleskørhed, viser nyt studie. Sammenhængen ser ud til at være særligt udtalt blandt kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50, forklarer overlæge.
Når man får stillet en diagnose med en inflammatorisk tarmsygdom som Crohns eller ulcerøs colitis, kan det være en idé også at få undersøgt sit knoglehelbred.
Det indikerer i hvert fald et nyt studie, der peger på, at blandt personer med nydiagnosticeret inflammatorisk tarmsygdom har forholdsvist mange også enten knogleskørhed eller begyndende knogleskørhed.
Specielt ser det grelt ud blandt kvinder efter overgangsalderen og for mænd over 50.
Ifølge en af forskerne bag studiet er opdagelsen klinisk relevant, fordi en hyppig behandling til personer med inflammatorisk tarmsygdom er steroider, der rent faktisk kan være knoglenedbrydende.
Det at behandle den ene sygdoms kan derved muligvis være forværrende for den anden.
»Problemet kan være, at vi inden for behandling af tarmsygdomme giver ret store doser steroid, også højere doser end ved behandling af inflammatoriske hudsygdomme eller gigtsygdomme. Samtidig bliver personer med inflammatoriske tarmsygdomme ikke rutinemæssigt undersøgt for knogleskørhed, omend de burde det jævnfør de endokrinologiske guidelines. Med dette studie kommer vi med nogle data, der peger på, at vi formentlig skal have mere opmærksomhed på at screene bestemte grupper af patienter med inflammatoriske tarmsygdomme for knogleskørhed,« fortæller overlæge og professor fra Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital Johan Burisch.
Forskningen er offentliggjort i Inflammatory Bowel Diseases.
Undersøgt knoglehelbredet hos 350 patienter med tarmsygdom
Studiet er en del af en større undersøgelse, hvori forskerne forsøger at kortlægge sammenhænge mellem inflammatoriske tarmsygdomme og andre sygdomme.
Forskerne har blandt andet fundet, at personer med inflammatoriske tarmsygdomme også ofte har gigtsygdomme på diagnosetidspunktet for tarmsygdom. Det samme gælder den inflammatoriske hudsygdom hidradenitis suppurativa, som personer med inflammatoriske tarmsygdomme også ofte lider af.
Med det nye studie ønskede forskerne at undersøge specifikt forekomsten af knogleskørhed (osteoporose) og nedsat knogletæthed (osteopeni) hos personer med nydiagnosticeret inflammatorisk tarmsygdom.
Til formålet indhentede de data på alle personer fra hovedstadsområdet i Danmark i perioden fra maj 2021 til maj 2023.
Det drejede sig om data på i alt 1,2 mio. mennesker, hvilket modsvarer 20 pct. af danskerne.
Af dem fik 209 personer stillet en diagnose med tarmsygdommen ulcerøs colitis i perioden, mens 141 fik stillet en diagnose med Crohns.
Ulcerøs colitis er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelsesreaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver sårfyldt og blødende.
Crohns er ligeledes kendetegnet ved en betændelsestilstand i mavetarmkanalen. Typiske symptomer ved Crohns er langvarig diarré, mavesmerter og undertiden vægttab.
De i alt 350 personer med inflammatorisk tarmsygdom undersøgte forskerne for osteoporose eller osteopeni.
»Det er noget, som vi ikke har tal for, men som har stor betydning for, hvad vi skal tænke, når vi sætter personer med inflammatorisk tarmsygdom i behandling med steroider, der kan forværre eventuel knogleskørhed og osteopeni,« forklarer Johan Burisch.
Overraskende mange har nedsat knoglehelbred
Studiet afslørede, at rigtig mange af studiedeltagerne med inflammatoriske tarmsygdomme havde knogleskørhed og osteopeni på diagnosetidspunktet.
Blandt kvinder over 52 år med ulcerøs colitis havde 35,7 pct. osteoporose, og 40,5 pct. havde osteopeni.
Blandt kvinder over 52 år med Crohns var de tilsvarende tal 28,6 pct. og 38,1 pct.
Blandt mænd over 50 år med ulcerøs colitis havde 13,2 pct. og 44,7 pct. hhv. osteoporose og osteopeni.
Blandt mænd over 50 år med Crohns lød tallene på 12,5 pct. og 50 pct.
Blandt mænd og kvinder under 50 år var de tilsvarende tal meget lavere.
»Det er faktisk ret mange mennesker, når man tænker på, at det er uerkendt knoglesygdom eller en risikofaktor for at udvikle det senere. Tallene er interessante, fordi det er en gruppe patienter, som vi sætter i behandling med steroid, der kan være med til at forværre deres knoglehelbred, hvis vi ikke er opmærksomme,« siger Johan Burisch.
Screening bør være standard
Johan Burisch fortæller, at studiet er det første af sin slags til at undersøge for osteoporose og osteopeni på diagnosetidspunktet for en diagnose med inflammatorisk tarmsygdom.
Tidligere studier har undersøgt sammenhængen længere fremme i sygdomsforløbet eller undersøgt det hos kun de sygeste patienter.
Med det nye studie er alle patienterne med.
I den sammenhæng viser studiet også, at forekomsten af osteoporose eller osteopeni ikke var isoleret til de patienter, som var sygest med inflammatorisk tarmsygdom, men at sammenhængen var gennemgående.
»Alt sammen peger på, at sidder man som mave-tarm-læge med for eksempel en kvinde efter overgangsalderen eller en mand over 50 år, og den patient lige har fået stillet en diagnose med en inflammatorisk tarmsygdom, bør man få patienten screenet for knogleproblemer. Det kommer ikke til at ændre på behandlingen af tarmsygdommen, men det kan være, at patienten også skal behandles for knoglesygdommen, og at den behandling i så fald kan ske tidligt,« siger Johan Burisch.
Han uddyber, at forskerne nu vil følge gruppen af patienter og se, hvordan det går deres knoglehelbred over tid.
Det kan være med til at identificere eventuelle patientgrupper, som det kan give god mening at holde ekstra øje med.
»Det handler om også at finde ud af, hvad vi skal gøre med vores patienter, når de først er blevet screenet,« siger Johan Burisch.
