Spiseforstyrrelser eksploderede under pandemien – og er endnu ikke faldet til ro

Klinikker for spiseforstyrrelser blev oversvømmet af en bølge af nye patienter under pandemien. Alarmklokkerne begyndte næsten med det samme at ringe på den klinik for spiseforstyrrelser hos unge, som Nadia Micali ledede i Schweiz i 2020.

”Vi så en stigning i antallet af tilfælde på næsten 100 %,” siger hun – et mønster, der blev gentaget af kolleger over hele Europa.

Forskerne stod over for et afgørende spørgsmål: Var dette et kortvarigt chok – eller begyndelsen på en varig ændring i unges mentale sundhed?

"Er det noget, vi ser i et år eller to – eller vil det fortsætte?"

Ny forskning i European Eating Disorders Review bruger Danmarks nationale sundhedsregister – et af de mest detaljerede datasæt af sin art – til at spore diagnosticerede tilfælde fra 2000 til 2022. Den viser, at anoreksi (anorexia nervosa) og andre spiseforstyrrelser – herunder overspisningsforstyrrelse – tog fart under pandemien og fortsat ligger på et forhøjet niveau for visse grupper.

Tendensen er mest udtalt blandt piger i alderen 10–14 år, siger hovedforfatter Nadia Micali, leder af Center for Spise- og Fodringsforstyrrelser i Storkøbenhavn. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde steg med 35 % for anoreksi og 57 % for andre spiseforstyrrelser mellem 2019 og 2021.

I 2022 – de seneste tilgængelige data – var antallet af nye tilfælde stadig ikke vendt tilbage til niveauet før pandemien, hvilket tyder på, at stigningen kan have sat et varigt aftryk.

En så markant stigning i antallet af anoreksitilfælde er tegn på en alvorlig folkesundhedskrise: anorexia nervosa har den højeste dødelighed blandt alle psykiske lidelser, idet omkring én ud af 20 dør inden for fire år efter diagnosen. Anoreksi i en ung alder kan have varige konsekvenser for vækst, knogletæthed, hjertesundhed og hjerneudvikling.

Derfor blev de yngste piger ramt hårdest

Nadia Micali og medforfattere peger på flere mulige forklaringer på pandemiens indvirkning på spiseforstyrrelser. "Spiseforstyrrelser er komplekse," siger hun, formet af flere indbyrdes påvirkende faktorer.

"Unge mennesker oplevede dramatiske forstyrrelser: skolerutinerne ændrede sig, de sociale kontakter blev færre, og aktiviteterne forsvandt."

For dem, der i forvejen var tilbøjelige til stressreaktioner, kan denne forstyrrelse have tippet balancen i retning af lidelser som anoreksi.

Teenagere tilbragte også mere tid online under pandemien – en anden faktor, der er forbundet med et negativt selvbillede og øget risiko for spiseforstyrrelser.

Men hvorfor den så store indvirkning på børn i alderen 10–14 år? "Vi ved, at puberteten både indebærer biologiske forandringer og kan være en særligt stressende periode for dem, der udvikler anoreksi," forklarer hun. "Pubertetshypotesen kan også forklare, hvorfor unge piger blev særligt ramt sammenlignet med drenge – det er en periode, hvor kropslige forandringer og socialt pres intensiveres."

Dette afspejler en bredere stigning over to årtier: Diagnoserne blandt piger i alderen 10–19 år i Danmark er fordoblet mellem 2005 og 2022 og tredoblet hos drenge i samme aldersgruppe.

Flere tilfælde – eller bedre opsporing?

De danske data stemmer overens med mønstre i resten af Europa. I Norge steg antallet af nye diagnoser af spiseforstyrrelser blandt piger med 46 % i 2021, mens der i Tyskland blev indlagt 40 % flere piger for anoreksi i 2023 end før pandemien.

En del af stigningen siden 2000 afspejler forbedret opsporing drevet af klinikere og folkesundhedsindsatser – sundhedspersonale, skolemyndigheder og forældre er blevet bedre til at genkende tegnene og få børn i behandling, som tidligere måske ville være blevet overset. DDet betyder, at en del af stigningen afspejler forbedret identifikation snarere end en reel stigning i sygdommen.

Samlet set tyder resultaterne på, at pandemien ikke blot udløste en midlertidig stigning – den kan have ændret det grundlæggende risikoniveau.

Men forbedret opsporing alene kan ikke forklare hele stigningen – og det er for tidligt at slappe af. Data fra andre lande tyder på, at spiseforstyrrelser blandt drenge i Danmark stadig kan være underdiagnosticeret.

”Selvom flere drenge bliver diagnosticeret, er forskellen i forhold til pigerne stadig større end forventet,” siger Nadia Micali.

Tegn forældre bør reagere på

Nadia Micali opfordrer forældre og værger til at være opmærksomme på pludselige ændringer i vægt eller spisevaner – såsom at undgå måltider eller omvendt, at usædvanligt store mængder mad forsvinder fra hjemmet.

”Et andet tegn kan være selvværd – en overdreven optagethed af udseende, vægt eller kropsform,” siger hun. ”Det kan også være et tegn på en underliggende spiseforstyrrelse.”

Det er vigtigt at forstå, at spiseforstyrrelser er alvorlige helbredstilstande uanset kropsstørrelse og vægt.

At springe måltider over kan med rette opfattes som et problem hos et tyndt barn, men kan fejlagtigt blive rost hos et overvægtigt barn, der er under socialt pres for at tabe sig. I takt med at diætkulturen bliver stadig mere normaliseret, argumenterer nogle eksperter for at tilføje en ny diagnose – ortoreksi, en usund besættelse af sund kost og motion, der udvisker grænsen mellem sunde vaner og skadelig kontrol.

”Vi ved, at tidlig diagnose og behandling i høj grad forbedrer chancerne for at komme sig,” siger Nadia Micali. ”Jo længere sygdommen varer, desto sværere er det at komme sig.”

Risikoen stopper ikke med ungdommen

Nadia Micali siger, at det danske sundhedsvæsen har været langsomt til at indføre ICD-11, Verdenssundhedsorganisationens klassifikationssystem fra 2019, som indeholder specifikke diagnostiske kategorier for lidelser som overspisningsforstyrrelse

Forskerne mener, at hvis Danmark indhenter resten af verden i den terminologi, der bruges i registrene for spiseforstyrrelser, vil det blive et endnu mere præcist redskab til at følge, hvordan disse lidelser udvikler sig over tid.

Risikoen forsvinder ikke med alderen – og kan opstå senere. Spiseforstyrrelser er også i stigning blandt voksne – en tendens, der også ses i Danmark, især blandt kvinder i midten af 20’erne til midten af 30’erne. En anden undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at én ud af fire danske kvinder i denne aldersgruppe har tegn på en spiseforstyrrelse.

”Spiseforstyrrelser er tidligere blevet betragtet som et ungdomsfænomen,” sagde medforfatter Heidi Rosendahl i et interview med Danmarks Radio. "Men adfærden fortsætter ofte ind i voksenalderen."